Annonce
Lolland

HUN VAR EN AF STRIPPERKONGENS PIGER

I bogen beskriver Tanya Tranholm sin opvækst i en familie, hvor alkohol satte stemningen, en barndom præget af overgreb og en ungdom, hvor hun søgte mod hårde miljøer med egne regler og kodeks: rockerborge, stripklubber og bordeller. Foto: Anders Knudsen
Rockerborge, stripklubber og bordeller. Tanya Tranholm er i dag i gang med at bearbejde barndommen og fortidens traumer.

NAKSKOV: En lille glad jordstryger af en gråpelset hund vimser hektisk om gæstens ben, da Tanya Tranholm åbner døren til den velholdte murermestervilla i udkanten af Nakskov, hvor hun bor sammen med sin mand, Mikael, og deres 13-årige datter Mikkeline.

Læs også: - Jeg har altid haft krudt i røven

Her har hun gennem de sidste tre år taget kampen op mod den skyld og skam og følelse af forkerthed, som siden den tidlige barndom har haft overherredømmet i hendes liv. De tre års møjsommelige og vanskelige arbejde resulterer nu og helt konkret i, at Tanya Tranholm på torsdag udgiver bogen ”Afklædt - retten til et liv fri af skam”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

TANYA TRANHOLM

  • 44 år
  • Født i Glostrup
  • Opvokset i Brøndby Strand og Albertslund
  • Uddannet fodterapeut
  • Uddannet coach, teamcoach og åndedrætsterapeut
  • Mor til Melanie, 24 år, og Mikkeline, 13 år.
  • Sammen med sin mand, Mikael Bruun Rasmussen, indehaver af smedevirksomheden Customsteel i Nakskov

I bogen beskriver Tanya sin opvækst i en familie, hvor alkohol satte stemningen, en barndom præget af overgreb og en ungdom, hvor hun søgte mod hårde miljøer med egne regler og kodeks: rockerborge, stripklubber og bordeller.


Vi fandt ud af, at vi hver især bedre kunne lide fodterapeuten og smeden fremfor stripperen og dørmanden.

Tanya Tranholm

- Den vigtigste grund til, at jeg har skrevet bogen er, at jeg nu, som mor til to piger, har et behov for at ændre den sociale arv for mine piger, som er større end det behov for at please, som har præget det meste af mit liv. Jeg har også brug for at tage ejerskab over det omsorgssvigt, jeg potentielt selv har givet videre. Det har givet mig modet til at skrive og udgive bogen. Også selvom mit Post Traumatiske Stress Syndrom stadig skriger, at jeg skal trække bogen tilbage, siger den nyslåede forfatter med fast stemme.

Tonstung barndom

Tanya voksede op i en familie lige midt i middelklassen vest for København. Far var elektriker, mor sekretær, og så var der storesøster og ikke mindst storebror, som med sin udadreagerende adfærd gjorde, at hun ofte tilbragte længere tid bag en låst dør på badeværelset, når børnene var alene hjemme.

Men selvom familien satte en ære i at fremstå som helt almindelig og velfungerende, rugede bag facaden det faktum, at Tanyas far var alkoholiker. Alkohol satte dagsordenen, og Tanya lærte at navigere i en uforudsigelig hverdag, hvor den ene dag var præget af omsorgssvigt og ufred, mens den næste dag kunne forløbe uden disharmoniske udsving.

”Afklædt . retten til et liv fri af skam”

  • Selvbiografisk bog af Tanya Tranholm
  • Udkommer torsdag 22. september
  • Bog-reception fredag 23. september klokken 16-18 i LF Business Box, Axeltorv 2 i Nakskov
  • Forfatteren byder på bobler og snacks

Også seksuelle overgreb udført af en mand fra nabolaget var en del af Tanyas barndom, da hun var mellem ni og 12 år. Som 12-årig røg hun hash for første gang. Alkohol og hårde stoffer fik hun et nært forhold til omkring konfirmationsalderen, og som 15-årig fik hun hjælp fra kommunen til at flytte væk fra familien, hvor forældrene i mellemtiden var blevet skilt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I stripperkongens stald

Tanya Tranholm var ikke ældre end fire-fem år, da hun mestrede sin rolle som familiens dydsmønster til perfektion. Hun var ”den lille søde med det fine fehår, som ryddede op, gjorde rent og opførte sig pænt.”

- Mit udseende har altid været min kapital, lige fra barnsben. Det kan jeg se i dag, erkender Tanya Tranholm og fortsætter:

- Det har været min værdi at være smuk og bruge mit udseende til at få fordele. Som barn var jeg den lille yndige, som også var artig og altid please’de alle. Som ung fortsatte jeg den stil. For det var jo tydeligt, at jeg kunne få mænd til hvad som helst, hvis jeg tilbød mig selv. På den måde kom jeg ind i en verden med nøgenbilleder og porno, og hvor jeg også på et tidspunkt var telefonpige på et bordel. Jeg har aldrig solgt min krop; men jeg har været en af Stripperkongens piger, fortæller Tanya Tranholm med en henvisning til et af 1990’ernes populære reality-programmer, hvor stripperkongen Preben Jørgensen førte sig frem på tv midt i en flok af mere eller mindre afklædte og kendte barmfagre babes.

Allerede som 19-årige blev Tanya Tranholm mor, og datteren Melanie var som lille flere gange med på job og ventede ude i bilen sammen med far, når mor eksempelvis strippede til en polterabend og efter 20 minutter kunne stoppe et par tusinde kroner i lommen.

Men pludselig blev alting for meget. Det var ikke længere sjovt at tage til fest med rockerne og være en del af stripperkongens hof.

Tanya Tranholm trak sig og gik en roligere tilværelse i møde, men samtidig har hun kæmpet med senfølger af sin ustabile barndom i alkoholismens og overgrebenes vold, selvsabotagen, skammen, fortielserne og den PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom), som hun stadig forsøger at komme overens med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Smeden og fodterapeuten

I 2001 begyndte Tanya Tranholm uddannelsen som fodterapeut. Næsten samtidig mødte hun dørmanden Mikael, som egentlig er smed og kommer fra Lolland.

- Vi fandt ud af, at vi hver især bedre kunne lide fodterapeuten og smeden fremfor stripperen og dørmanden, griner Tanya Tranholm, som nød at forlade det københavnske strippermiljø for at flytte med Mikael til Nakskov, hvor de i dag sammen driver smedevirksomheden Customsteel.

- I virkeligheden er det nok mest Mikael, som driver virksomheden, mens jeg driver familien, siger Tanya Tranholm.


Det har altid været min værdi at være smuk og bruge mit udseende til at få fordele.

Tanya Tranholm

Hun kæmper fortsat med senfølgerne af sin fortid og diagnosen PTSD, som stadig påvirker hendes liv, ligesom barndommens overlevelsesstrategi ofte indsmigrende snor sig om Tanya Tranholm og får hende til at tvivle på, om det nu alligevel også er en god idé at udgive bogen om hendes barndoms overgreb og traumer.

Mørketal

  • Hvert femte barn vokser op i familier med alkoholproblemer (kilde: Børns Vilkår og TrygFonden, 2017)
  • Hver ottende pige udsættes for seksuelle overgreb i barndommen (kilde: Børns Vilkår og TrygFonden, 2017)
  • ”Og så er der mørketallene. De mennesker, som kan defineres ud fra samme beskrivelse, men som ikke er registreret nogen steder. Sådan er min historie - blot én ud af mange” (kilde: Tanya Tranholm)

- Jeg er bange for, hvad vil folk tænke, og at alle vil blive sure på mig og sige, at jeg lyver. Men jeg ved jo inderst inde, at min historie er sand, og at jeg har retten til at fortælle den. Og til at leve mit liv fri af den skam, som jeg er bange for at give videre til mine piger, slutter Tanya Tranholm, som fokuserer på at kunne hjælpe andre som coach og åndedrætsterapeut og som foredragsholder med afsæt i den nye bog om hendes traumatiske fortid… og ikke mindst at være til stede i hverdagen og give sig selv tid til at nyde dagligdagen sammen med familien.

  • Nak Tanya Tranholm bog 16
    I bogen beskriver Tanya Tranholm sin opvækst i en familie, hvor alkohol satte stemningen, en barndom præget af overgreb og en ungdom, hvor hun søgte mod hårde miljøer med egne regler og kodeks: rockerborge, stripklubber og bordeller. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken