DØLLEFJELDE: Der er fuld gang i damefrokosten på Dølle lørdag eftermiddag - og et af de faste indslag er at kåre årets hat blandt de mange feststemte damer.
To gange tidligere har Louise Hansen vundet den fine pris - og i år skilte hun sig også markant ud blandt damerne foran markedsteltet.
- Det er et akvarium, jeg har på hovedet. Med en masse fisk, der er klar til damefrokosten, fortæller Louise Hansen, der har brugt 10-12 timer - og en hel del flasker rosévin - på at kreere den fine hovedbeklædning.
Lørdag var hun til damefrokost sammen med veninden Anja Eicheld.
Vinderen af årets hat kan se frem til to gratis billetter til næste års damefrokost.