Annonce
Guldborgsund

Hver måned glemmer 100 patienter deres tid til røntgen eller skanning

100 gange om måneden står en medarbejder på røntgenafdelingen på Nykøbing Sygehus og kalder forgæves på en patient, der ikke er mødt op til sin aftale. Arkivfoto: Anders Knudsen
Det koster i gennemsnit 1.500 kroner hver gang en patient udebliver, og personalet venter forgæves på røntgenafdelingen. Frustrationen på afdelingen, der i forvejen kæmper med underbemanding, vokser i takt med ventetiden for de andre patienter.

NYKØBING: 100 gange om måneden står en medarbejder på røntgenafdelingen på Nykøbing Sygehus og kalder forgæves på en patient, der ikke er mødt op til sin aftale.

Det koster i gennemsnit 1.500 kroner hver gang, udeblivelserne spilder personalets tid og udstyr.

Og det sker i to procent af alle de patientaftaler, der laves.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er irriterende og har en kæmpe betydning for vores økonomi og for ventetiden for de andre patienter, fortæller Malene Veje, der er klinisk funktionschef på afdelingen for røntgen og skanning Nykøbing og Nakskov.

Det er irriterende og har en kæmpe betydning for vores økonomi og for ventetiden for de andre patienter.

Malene Veje, klinisk funktionschef på afdelingen for røntgen og skanning Nykøbing og Nakskov.

I øjeblikket er der for eksempel syv ugers ventetid for patienter, der skal have røntgenfotograferet et knæ, der gør ondt. Hvis røntgen ikke afslører problemet, skal patienten videre til en MR-skanning, og her er ventetiden 47 uger.

- Det er frustrerende på flere planer, når folk bliver væk. Vi skal samfundsøkonomisk bruge vores begrænsede ressourcer rigtigt. Men det betyder jo også, at andre patienters forløb bliver udskudt unødvendigt længe, konstaterer Malene Veje, der på grund af de lange ventetider bruger "et voldsomt" beløb på sit budget til at sende patienter til privathospitaler, når udredningsgarantien skal overholdes.

Skilt og opkald virker ikke

I det seneste halve år har personalet på afdelingen hængt et skilt op i venteværelset, der tæller udeblivelserne.

Det har udløst meget sympati fra de patienter, der ser skiltet. Men det har ingen forskel gjort for antallet af udeblivelser.

- Vi har også som et forsøg hver dag at ringe til folk, for at minde dem om deres tid dagen efter. Det gjorde heller ingen forskel på antallet af udeblivelser. De, der viste sig at udeblive dagen efter, tog ikke telefonen, fortæller Malene Veje, der stoppede med opringningerne efter tre måneder uden effekt.

Der har også været overvejelser om at sende et girokort med en "bøde" til de patienter, der udebliver. Men udgifterne til administration af sådan en ordning overstiger ifølge funktionschefen de indtægter, sygehuset kan opnå.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De gamle og de unge udebliver

De patienter, der bliver væk uden at melde afbud, er primært de unge under 30 år og de ældre over 60 år. Det er også dem, der er absolut flest af på afdelingen.

- Generelt en det en blandet landhandel af patienter, der ikke dukker op. Det er bestemt ikke ond vilje, at folk glemmer os, og der er 1.000 forklaringer. For eksempel er der en del 60+årige, der er fritaget for digital boks, og det er ikke et ukendt fænomen, at fysiske breve bliver væk på vejen. Andre har ikke fået opdateret deres e-Boks, så de modtager post fra det offentlige. Andre igen har fået en tid, mens de var indlagt eller sidder hos lægen, og har ikke lige fået noteret den i kalenderen. Der er også en del, der glemmer den kontroltid, de fik for et år siden, og det kan man jo godt forstå, erkender Malene Veje.

Det er bestemt ikke ond vilje, at folk glemmer os, og der er 1.000 forklaringer.

Malene Veje, klinisk funktionschef på afdelingen for røntgen og skanning Nykøbing og Nakskov.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Manger en tredjedel af personalet

Hun har gennem længere tid haft svært ved at besætte ledige stillinger på afdelingen, og i øjeblikket er det særligt slemt.

- Jeg vil gerne ansatte to læger og 10 radiografer ekstra i morgen, men der er ingen af få. Vi mangler en tredjedel af personalet, og derfor er det jo ekstra vigtigt, at vi udnytter tiden optimalt for det personale, vi har, fastslår Malene Veje.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To hjælpesomme tiltag

Hun har en appel til patienter, der gerne vil undgå at være blandt de, der glemmer at dukke op.

- Gå ind på borger.dk og tilmeld dig den ordning, der sender en sms med påmindelse. Og opdater din e-Boks, så den modtager post fra det offentlige. Det er to ting, der kan hjælpe, lyder opfordringen.


Malene Veje er klinisk funktionschef på afdelingen for røntgen og skanning Nykøbing og Nakskov og frustreret over de mange patienter, der udebliver fra undersøgelserne. Privatfoto

Sms'er med pris virker på 40 procent

Flere patienter husker at melde afbud, hvis de får en sms med oplysning om prisen på en udeblivelse.

Det viser en undersøgelse, Firmaet iNudgeyou på vegne af Danske Regioner lavede i 2021.

Undersøgelsen viser, at hvis patienterne oplyses om, at en udeblivelse i gennemsnit koster hospitalet og skatteborgerne 1.500 kroner, så husker 40 procent flere at melde afbud. 

Undersøgelsen blev foretaget på Sydvestjysk Sygehus.

Få en sms

NemSMS er en offentlig sms-løsning, hvor man modtager servicebeskeder på sms fra offentlige myndigheder. 

NemSMS er et supplement til den ordning, hvor man får besked om ny post i e-Boks via e-mail og/eller sms.

Man kan tilmelde sig begge services på borger.dk.

  • 00_nyk_F_sygehus2
    100 gange om måneden står en medarbejder på røntgenafdelingen på Nykøbing Sygehus og kalder forgæves på en patient, der ikke er mødt op til sin aftale. Arkivfoto: Anders Knudsen
  • Malene Veje er klinisk funktionschef på afdelingen for røntgen og skanning Nykøbing og Nakskov og frustreret over de mange patienter, der udebliver fra undersøgelserne. Privatfoto
Annonce
Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget