Annonce
Guldborgsund

I 50 år har hun arbejdet for patienterne

Der var pyntet op med flag og guirlander tirsdag morgen, da Karen Helvig mødte ind på job, ligesom hun modtog blomster og gaver. 50 år har hun stået på laboratoriet på Lægehuset Slotsbryggen som husets allerførste ansatte, og hun fortsætter længe endnu. Foto: Anders Knudsen

Et 50-års jubilæum ses efterhånden sjældent, men det er om ikke andet netop det, som Karen Helvig tirsdag kunne fejre.

NYKØBING For 50 år siden stod Lægehuset på Slotsbryggen færdigt, og den allerførste ansatte var Karen Helvig. Hun er der endnu. Dog i et noget mere moderne laboratorie end dengang, siger den snart 75-årige bioanalytiker. Faktisk var laboratoriet ikke helt færdigt, da hun startede, så der gik 14 dage, før man kunne tage patienter ind.

Nogle af prøverne skulle koges, andre skulle møjsommeligt vippes i et vandbad, før man så blodets koagulationsevne.

- I dag kommer de i løbet af et halvt til et helt minut. Nogle tager fem minutter. Men det er noget helt andet, og det er meget væsentligt, at patienterne kan få et hurtigt svar, allerede imens de er hos lægen, så de kan planlægge den rette behandling, forklarer hun.

Laboratoriet har igennem alle 50 år været bemandet af to bioanalytikere på deltid samt en afløser. Karen Helvigs kollega har 25-årsjubilæum, og kollegaen før det nåede også at have 25-årsjubilæum.

- Det er bare et sted, man kan lide at være. Men vi har fået travlt, siger hun.

For der er kommet flere patienter, og der laves mange prøver for blodtryk og diabetes - heraf også hjertemålinger, ligesom at kontorerne i øjeblikket er fyldt op med praktiserende læger.

Sådan har det ikke altid været. På et tidspunkt stoppede fem læger på samme tid, og for at fylde kontorerne op i tidens løb har der været diætister, psykologer, øre-, næse- og halslæger, neurologer og medicinske speciallæger i huset. Huslejen skulle jo fordeles og betales.

Syv år før sin første arbejdsdag på Slotsbryggen var Karen Helvig blevet uddannet fra Nykøbing F. Sygehus, hvor hun også fortsatte sit arbejde. Men weekend- og aftenvagter tiltalte hende ikke, så det var en lettelse at finde jobbet i lægehuset, hvor hun var garanteret ferie og fri på helligdage.

- Da jeg først oplevede det, kunne jeg ikke gå tilbage. Og jeg har aldrig overvejet at søge job et andet sted.

Hun fik lidt fri efter at have født sine børn, og hun måtte blive hjemme i 12 uger efter at have brækket sin ene skulder ved en cykelulykke. Men udover det har hun ikke haft en sygedag.

- Jeg tror, at man bliver immun over for sygdomme ved at være omkring patienter hver dag. Og så elsker jeg mit job. Jeg elsker at være omkring mennesker. Det er det, jeg bruger min tid på udover familie og venner. Så jeg kan heller ikke sige, hvornår jeg stopper og går på pension. For det har jeg slet ikke planer om. Man kan lige så godt lave det, man rigtig godt kan lide.

Da lægehuset på Slotsbryggen startede op, var det på initiativ af Finn Balslev. Han lever ikke længere, men det gør Anette Schmidt, der var hans kompagnon. Hun er den eneste af de oprindelige læger, der fortsat lever. Og selvom Karen Helvig mener, at patienterne var glade for lægehuset, krævede det en del forhandlinger imellem de dengang seks læger om, hvordan det hele skulle foregå.

I dag er der i omegnen af 30 personer ansat i lægehuset, der var ét af de første store lægehuse i vores område. Det nærmeste lå i Køge, mener Karen Helvig.

Hun omfavner den udvikling, der er sket på området. Især i løbet af de seneste 25 år er det gået stærkt med udviklingen af teknologi til laboratoriet. Før det foregik bearbejdningen af prøverne på den gammeldags måde med håndarbejde, men hun er glad for at have fået den gamle uddannelse.

- Jeg tror, at det har givet en anden fornemmelse af, hvorfor tingene fungerer, som de gør.

Lægehuset på Slotsbryggen kan også fejre 50-årsjubilæum, men den fest er udsat lidt endnu. Foto: Anders Knudsen
Der var pyntet op med flag og guirlander tirsdag morgen, da Karen Helvig mødte ind på job, ligesom hun modtog blomster og gaver. 50 år har hun stået på laboratoriet på Lægehuset Slotsbryggen som husets allerførste ansatte, og hun fortsætter længe endnu. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Guldborgsund

84-ÅRIG UDSAT FOR TYVERI PÅ ÅBEN GADE VED HØJLYS DAG

Annonce
Biler

LÆNGERE VENTETID PÅ RESERVEDELE

Annonce
Forsiden netop nu
112

GULD- OG SØLVSMYKKER STJÅLET VED INDBRUD

Guldborgsund

ÆLDRE MÅ VENTE PÅ, AT HJEMMEHJÆLPERE BLIVER SAT FRI

112

NARKOPÅVIRKET BILIST PARKEREDE PÅ MOTORVEJEN

Sport

NFC-TRÆNER VENTER NYE SPILLERE INDEN VINDUET LUKKER

Lokal nyt

LOKALE UDVIKLINGSPROJEKTER FÅR MILLIONSTØTTE

Femern

UTILFREDSE FEMERN-ARBEJDERE BLOKERER INDGANG OG FORTSÆTTER STREJKE

Guldborgsund

RINGEDE 112 FLERE GANGE: KVINDE SIGTET FOR MISBRUG AF FARESIGNAL

112

TYV LAGDE SIN TELEFON TIL OPLADNING I BUTIK - ANHOLDT DA HAN KOM TILBAGE

Lokal nyt

STIGENDE FØDEVAREPRISER KOSTER FAMILIER 500 KRONER OM MÅNEDEN

112

ALT FOR STÆRKT PÅ MOTORVEJ

112

POLITI SÆTTER OVERVÅGNING OP

Motorsport

MIKKEL MAC BLEV ETTER

Saxkjøbing Avis

DEN ONDE MALER FIK EN MINDESTEN

Annonce
Hop i havet

HOPPEDE I HAVET FOR MILJØET

Veterantog

KULDEGYSNINGER PÅ DEN GODE MÅDE

Lolland

SÆLMA OG LUFFE FIK NAVN

Traktortræf

FLERE DELTAGERE OG TILSKUERE END FORVENET

112

TO EFTERSØGES I SAG OM KRÆNKELSE

Erhverv

NORDIC SUGAR ØGER OVERSKUDDET

Hylddalen

- VI HAR ARMENE OPPE, MEN PÅ EN LIDT SJOV MÅDE

Hylddalen

ROSA FORSØDEDE LØRDAGEN

Annonce
Annonce