Annonce
Lokal nyt

Ikke mange har søgt om ret til tidlig pension

Statsminister Mette Frederiksen sammen med Arne Juhl, som har lagt navn til pensionsordningen. Arne regner selv med at gå på tidlig pension, når han fylder 64 i 2024. Foto: Henning Bagger/ Scanpix

Kun omkring fem procent af de borgere i de lokale kommuner, som har muligheden for tidlig pension - Den såkaldte Arne-pension", har valgt det.

LOLLAND-FALSTER Fra starten af i år er de første borgere begyndt at få udbetalt tidlig pension - den såkaldte "Arne-pension". Knap 11.000 personer på landsplan har søgt om retten til at gå på tidlig pension i løbet af i år.

I de lokale kommuner viser beregninger fra Beskæftigelsesministeriet, at en relativ lille del af de borgere, som opfylder kriterierne for at få ret til tidlig pension, har søgt om muligheden.

I Guldborgsund Kommune var der per 1. december sidste år 3.048 borgere, som opfyldte betingelserne for at kunne søge om retten til tidlig pension. Ud af dem søgte 152. I Lolland Kommune havde 5.342 muligheden. Ud af dem har 106 søgt og fået retten til at kunne gå på tidlig pension.

Hvor mange af de borgere, som har fået retten til at gå på tidlig pension og rent faktisk også har brugt deres ret, har det ikke været muligt at få at vide.

En forespørgsel hos Beskæftigelsesministeriet munder ud i henvisning til kommunerne, som oplyser, at de ikke har en statistik, som viser, hvor mange der udnytter deres ret til tidlig pension efter ansøgning om retten til den. I stedet henvises til Udbetaling Danmark, som oplyser, at det skal der spørges om hos Beskæftigelsesministeriet.

Generelt er der flere mænd end kvinder, som har søgt om muligheden for at kunne gå på tidlig pension. På landsplan er 40 procent af ansøgerne kvinder, resten mænd.

Flest ansøgere er der blandt medlemmerne af 3F, dernæst HK og FOA .

For nogle kan det betale sig at hoppe fra efterløn til tidlig pension. Nok er efterlønnen højere og har lavere modregning for lønarbejde, men højere modregning for pension. Tidlig pension har lavere ydelse og højere modregning for lønarbejde, men lavere pensionsmodregning.

DI råbte vagt i gevær

Hos Dansk Industri blev der, da Beskæftigelsesministeriets statistik over, hvor mange der havde søgt om retten til tidlig pension, udkom, råbt vagt i gevær.

Hos Dansk Industri gik man ud fra, at de, som havde søgt om retten, også benyttede muligheden. Og konkluderede Dansk Industri, at der var en fare for endnu større mangel på arbejdskraft i de kommende år, end der allerede er estimeret.

Men efter Folketidende fik bekræftet hos Beskæftigelesministeriet, at "retten til" ikke er ensbetydende med, at alle de, som har søgt og fået retten til den tidligere pension, også udnytter den, har Dansk Industri modereret i udtalelserne.

Når en borger har søgt om retten til tidlig pension, kan man ligesom sit efterlønbevis indløse det, når man har behov for det.

Bryggeriarbejder Arne Juhl, som lagde navn til hele kampagnen omkring tidlig pension, har tidligere meldt ud, at han har valgt at bruge sin ret til tidlig pension i 2024. Han har valgt retten til efterlønnen fra, fordi efterlønnen modsat tidlig pension bliver modregnet opsparede pensioner.

Hvis man som 61-årig har været på arbejdsmarkedet i mindst 44 år, får man ret til at gå på tidlig pension tre år før folkepensionsalderen, mens 43 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå fra to år før, og 42 år på arbejdsmarkedet giver ret til at gå ét år før folkepensionsalderen. Man optjener anciennitet fra og med den dato, hvor man fyldte 16 år, til og med den dato, hvor man fylder 61 år.
Fra 1. august 2021 kunne man søge om ret til tidlig pension. Udbetalingerne sker tidligst 1. januar. Ydelsen er 13.500 kroner om måneden før skat.

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Annonce
Annonce