Annonce
Anden verdenskrig

Indblik i nazistisk miljø

Nazistpartiet var velorganiseret i Nakskov med eget hus. Det lå på Østre Boulevard overfor Sukkerfabrikken. I dag hedder adressen Perlestikkergade 29. Foto: Frihedsmuseet

350 fra Lolland meldte sig ind i DNSAP og står i Bovrup-kartoteket

LOLLAND Fra 1934 og frem til 1944 var der 350 borgere i den nuværende Lolland Kommune, som meldte sig ind i det danske nazistparti, DNSAP.

Det fremgår af det kartotek, som modstandsbevægelsen konfiskerede på partifører Frits Clausens bopæl på Varnæsvej i Bovrup i Sønderjylland kort efter befrielsen. Det har derfor siden fået navnet Bovrup-kartoteket.

Det blev udgivet i 1946, men der blev nedlagt fogedforbud mod udgivelsen, der dengang var skandaliserende for dem, der stod i det.

Senere har det vist sig, at kartoteket var behæftet med talrige fejl. Således er det kun 28.000 af partiets ialt anslåede 39.000 medlemmer, der står i arkivet

Vi bringer af samme grund ikke navne fra kartoteket, som ikke i forvejen er kendt.

Men kartoteket er stadig interessant i forhold til at beskrive, hvem de mennesker var, der fandt, at nazismen var den rigtige løsning for det danske samfund.

Kartoteket rummer som sagt 350 navne på folk fra den nuværende Lolland Kommune, 44 af disse var kvinder. Det passer nok meget godt med øvrige partiers medlemmer, at kvinder dengang kun udgjorde 12 procent af dem, der meldte sig ind i et politisk parti.

I kartoteket står navn, adresse og erhverv på de enkelte medlemer samt datoen, hvor man meldte sig ind. For fleres vedkommende står der også alder.

Der var tale om et parti med en vis velståenhed, idet partiet havde købt et hus på Østre Boulevard (nu Perlestikkergade), hvorfra man kunne føre politik. Her blev der også vist tyske propagandafilm. Det var kun socialdemokraterne, der kunne matche dette med eget hus, idet man ejede forsamlingsbygningen i Vejlegadebro sammen med fagbevægelsen.

Om navnene i kartoteket er der ellers mest af alt at sige, at de 350 medlemmer udgør et bredt udsnit af Lollands befolkning.

Aldermæssigt er det ligeledes bredt. Den ældste en mand født i 1869, som meldte sig ind i partiet som 72-årig i 1941.

Yngst er en kvinde, der meldte sig ind i partiet som 15-årig i 1942.

Erhvervsmæssigt er alle erhverv repræsenteret, men rigtigt mange kom fra landbruget, som også var det største erhverv. Men der er også rigtigt mange arbejdere og selvstændige erhvervsdrivende.

Hvis man ser på den geografiske fordeling, dukker der nogle markante forskelle op.

En tredjedel af medlemmerne boede i købstæder: 81 i Nakskov, 44 i Maribo og 10 i Rødby.

Resten fordelte sig i landdistrikterne, hvor hovedparten af befolkningen dengang boede. Så er der 215 medlemmer af DNSAP tilbage i de 44 landsogne.

Ifølge Malene Djursaas bog om danske nazister en lidt større andel af befolkningen i Maribo Amt (1,07 procent) end landsgennemsnittet: 0,99 procent.

For partiet generelt gjaldt det, at det voksede i 1930'erne med rekruttering i landbefolkningen og byernes middelklasse.

I begyndlesen af besættelsen var det særligt blandt arbejderne, man fandt nye medlemmer.

Ved krigsudbruddet var der på landsplan cirka 5.000 medlemmer, og dette tal voksede til 20.000, mens de tyske hære sejrede i krigens begyndelse.

Ved befrielsen var der blot 12.000 medlemmer tilbage.

DNSAPs hus i Perlestikkergade Foto: Jan Knudsen

Således fordelte medlemmerne sig geografisk i landsognene:
Bandholm 30, Hunseby 22, Stokkemarke 20, Søllested 14, Østofte 9, Horslunde 8, Gloslunde og Hillested 7, Dannemare og Ringsebølle 6, Nebbelunde 5, Holeby, Sandby, Vindeby og Fejø 4, Branderslev, Fuglse, Halsted, Købelev, Tillitze og Tirsted 3, Arninge, Bursø, Errindlev, Græshave, Tågerup, Utterslev og Vesterborg 2, Engestofte, Gurreby, Landet, Ryde, Skovlænge, Sædinge, Torslunde og Ullerslev 1. På Femø, i Kappel, Vejleby, Skørringe, Olstrup og Krønge var der ingen.

Annonce
Annonce
Lokal nyt

En 22-årig dansk mand er anholdt efter skyderi i Fields

Annonce
landsstævne

AFSLUTNING MED MANÉR: CARPARK NORTH, POPMUSIK OG GAMLE DANSKE SANGE

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

OMBYGNING AF HAVNEBYGNING SKAL I UDBUD

Særlige steder

SÆRLIGE STEDER: KALLØGRÅ

Erverv

HØJE BRÆNDSTOFPRISER PRESSER TURISTBUSSER

landsstævne

GYMNASTIK OG LANDSSTÆVNE FRA FØDSLEN

Udligning

LOLLAND FÅR UDLIGNINGSLUSSING

landsstævne

KLAPSALVERNE BLEV VED OG VED

Lokal nyt

PERSON SLAP USKADT FRA FALD NED AD MØNS KLINT

Femern

FEMERN-FOLK FEJREDE ENDEN PÅ STREJKE

Guldborgsund

EN HJÆLPENDE ARKITEKTHÅND FRA AARHUS TIL SAKSKØBING

Folkemøde

HJEMLØSE: FÆRRE I BYERNE, FLERE PÅ LANDET

landsstævne

MOR PÅ ET HOLD OG DATTER PÅ ET ANDET

Revy

REVY GØR GRIN MED DAGENS DANMARK, OG DER ER NOK AT GRINE AD

landsstævne

MED HØJSKOLE TIL LANDSSTÆVNE

Annonce
Kultur

PAKHUS ERODERER

Erhverv

DET SKAL IKKE VÆRE SÅ SIKKERT, SÅ DET BLIVER KEDELIGT

landsstævne

CYKLEDE FRA LOLLAND TIL LANDSSTÆVNE

Guldborgsund

UTILFREDS MINKAVLER: DET HANDLER OM RETFÆRDIGHED

Femern

STREJKENDE PÅ FEMERNBYGGERIET GENOPTAGER ARBEJDET

Beskæftigelse

UDVALGT: DER ER LEDIGE TIL SOMMERJOB

Fjernvarme

VARMESTRIDEN KOMMER IKKE I HØJESTERET

Maribo

- INTET ER SIKKERT, NÅR DET GÆLDER PLANTER

Annonce
Annonce