Annonce
Politik

Inden pride presser partier på for flere abekoppe-vacciner

WorldPride parader går gennem København lørdag den 21. august 2021. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
LGBT+ Danmark og arrangørerne af Copenhagen Pride frygter, at abekopper kan sprede sig yderligere.

Smitten med abekopper i Danmark stiger, og det får flere partier på Christiansborg til at presse på for, at flere skal have tilbudt en vaccine mod abekopper.

- Vi ved, at vacciner virker fantastisk som et forebyggende redskab, siger sundhedsordfører i Enhedslisten Peder Hvelplund.

- Derfor er jeg også lidt uforstående over for, at man ikke allerede har revurderet vaccinationsstrategien med den udvikling i smitte, vi har set de seneste dage og uger.

Annonce

I næste uge begynder festivalen Copenhagen Pride, som blandt andet byder på et festligt optog gennem Københavns gader.

Begivenheden får dog organisationerne LGBT+ Danmark, AIDS-fondet og arrangørerne af Copenhagen Pride til at frygte, at det kan få smitten med abekopper til at løbe løbsk. Det skriver TV2.

Tidligere på ugen lød det fra Sundhedsstyrelsen, at den vil revurdere vaccinationsindsatsen. Men der er ikke meldt noget ud endnu. I øjeblikket er det kun nære kontakter til smittede, der får tilbudt en vaccine.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) er revurderingen dog på trapperne.

Artikel fra TV2

- Jeg ved, at de relevante sundhedsmyndigheder følger situationen tæt, og at de hurtigst muligt vil komme med udvidede anbefalinger til, hvem der vil have gavn af en vaccine, skrev Mette Frederiksen på Instagram fredag.

Smitten med abekopper har vist sig særligt at sprede sig blandt mænd, der har sex med mænd.

- Det haster med at få meldt de nye retningslinjer ud, så vi netop kan komme i gang med at vaccinere risikogrupperne, for vi må anerkende, at der er en stor utryghed i miljøet, siger Peder Hvelplund.

De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, forstår bekymringen og mener, at det er vigtigt at gå langt mere effektivt til værks.

- Det haster på grund af den stigende smitte og Pride lige om hjørnet. Så hvis ikke der sker noget, vil jeg tage fat i ministeren og arbejde for, at vi i Danmark kommer i gang med forebyggende vaccinering, siger han i en skriftlig kommentar.

Sundhedsordfører i De Konservative Per Larsen mener ligesom Peder Hvelplund, at det haster med at få udrullet flere vacciner.

- Som udgangspunkt synes jeg, at man bør udvide målgruppen, så folk i risikogruppen kan blive vaccineret, fordi vi har set, at antallet er noget større, end man måske havde forventet, siger han.

Hos LGBT+ Danmark har man bekymrede medlemmer, der gerne vil have vaccinen, lyder det fra sekretariatschef Susanne Branner.

Organisationen oplever, at myndighedernes indsats mod abekopper de seneste uger "har været lidt for langsommelig i forhold til den store bekymring, der er i vores målgruppe".

- Den smitter jo ved tæt kropskontakt, så sikker sex er ikke nok. Så den skal gerne tilbydes til mænd, der har sex med mænd og ikke har en fast partner eller oplever, at de er i risikogruppen og gerne vil passe på sig selv, siger Susanne Branner.

Ifølge Statens Serum Institut kan vaccinen nedsætte risikoen for abekopper, hvis den gives indenfor fire dage.

Den kan desuden forebygge alvorlig sygdom, når den gives, mellem 4-14 dage efter man har været udsat for smitte.

Copenhagen Pride begynder den 13. august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Stafet for Livet

EN DAG, EN NAT OG EN FÆLLES KAMP

Annonce
Guldborgsund

NYBYGGERI ER FØRSTE SKRIDT MOD FLERE LEJEBOLIGER

Annonce
Forsiden netop nu
Vejr

HED UGE MED EN ENKLET BYGE IND IMELLEM

112

PÅVIRKET SPØGELSESBILIST I HØJ FART RAMMER PATRULJEVOGN

Lolland

LOKAL CANNABIS-PRODUCENT ER GODT I GANG

Guldborgsund

FALSTERS FESTLIGSTE FYRINDE ER 12 ÅR INDENI - OG LIDT KRØLLET PÅ YDERSIDEN

Lolland

KAGELÆKKER RESTAURERING AF DRONNING SOPHIES HUS

Guldborgsund

REGNINGER I HALLER STIGER: - DET SER PROBLEMATISK UD

Lolland

TRAVL SOMMER FOR POSTBÅDEN

Guldborgsund

FILM UNDER ÅBEN HIMMEL: CINEMATEKET KOMMER TIL HESNÆS

Lolland

FREDERIKSDAL FORVENTER STOR KIRSEBÆRHØST I ÅR

Guldborgsund

MINISTER BESØGER NYT UDDANNELSESCENTER

Lolland

- JEG SER NOK MIG SELV SOM LIDT AF EN GOD, GAMMELDAGS PULVERHEKS

Maribo

DYREHOSPITAL UDVIDER: GÅR EFTER GULDET I KATTEVENLIGHED

Guldborgsund

SILO RIVES NED: 48 METER HØJ MAST REJSES I STEDET

Annonce
112

HASH-FUND HOS 55-ÅRIG

Lolland

NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING

Sport

Ny nedtur for Nykøbing FC

Guldborgsund

TEATERFORESTILLING MÅ SKIFTE UD I ROLLEBESÆTNING

Revyshow

DE "GAMLE" FEJREDE REVYEN

Femern

TYSK MINISTER: TYSKERNE SKAL SE MERE POSITIVT PÅ FEMERN-PROJEKTET

Lolland

LOLLANDS BORGMESTER: - SIG MIG, HVAD ER DET FOR EN VERDEN, DE LEVER I?

Revyshow

REVY-VETERANER BLEV HÆDRET

Annonce
Annonce