Annonce
Erhverv

Indisk eksportstop for hvede får lidt betydning i Danmark

Indien er en kæmpeproducent inden for hvede, men eksporterer under én procent af produktionen, siger cheføkonom. Landets eksportstop af hvede skal dæmpe lokale prisstigninger. Billedet er fra den 28. april. Foto: Channi Anand/Ritzau Scanpix
Indien er ikke storleverandør af hvede, men andre lande skal helst ikke efterligne landet, siger cheføkonom.

Den indiske regering har meddelt, at landet indstiller eksporten af hvede med øjeblikkelig virkning.

Men beslutningen får ikke den store betydning herhjemme. Det vurderer Martin Kristian Brauer, der er cheføkonom i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer.

- Europa og Danmark er selvforsynende på de her kornsorter, så vi kommer ikke til at se fødevaremangel eller fødevareknaphed i Danmark, siger han.

Annonce

Der kan dog komme en mindre stigning i priserne, vurderer Brauer.

- Markederne er jo pressede for tiden og er meget skrøbelige, så man må jo nok forvente, at det har en opadgående betydning for priserne.

Rusland og Ukraine er begge storleverandører, når det kommer til hvede. Men leverancerne fra de to lande er dykket på grund af krigen i Ukraine.

Det har fået prisen for hvede til at stige markant på verdensmarkedet.

Med eksportstoppet forsøger Indien, der er verdens næststørste producent af hvede, at dæmpe lokale prisstigninger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I april eksporterede landet 1,4 millioner ton hvede ifølge avisen Economic Times.

Men selv om Indien har en enorm hvedeproduktion, så eksporterer det sydasiatiske land under én procent af produktionen, siger Martin Kristian Brauer.

April er den første måned i Indiens finansår. I finansåret 2021/22 eksporterede Indien 7 millioner ton hvede.

Indien sælger hvede til Syd- øg Sydøstasien, Mellemøsten, Europa og USA.

Hvis andre lande vælger af følge Indien trop, kan det medføre en forsyningsmangel i de lande, der er afhængige af importen, siger Brauer.

Ifølge cheføkonomen gælder det lande i Mellemøsten og Nordafrika.

- Det presser dem, hvis de her protektionistiske tiltag breder sig i verden, siger han.

Men anderledes ser det altså ud herhjemme.

Supermarkedskæden Coop oplyser, at den får mel fra Europa og Danmark.

- Vi har masser af mel. Det her med Indien det har ingen betydning for melet i butikkerne nu, siger Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef for Coop.

Eksporten fra Indien vil fortsat være tilladt til visse lande, så de kan opfylde deres behov for fødevaresikkerhed, skriver Economic Times.

Selv om danskerne fortsat kan købe hvedemel i ubegrænsede mængder, er det anderledes med madolien. Her har både herunder Coop, Salling Group og Rema 1000 sat rationering på, hvor meget den enkelte kunde kan købe.

Samtlige af de tre kæder oplyser lørdag, at tiltaget fortsætter indtil videre.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce