Annonce
Ugeavisen Lolland

Intense Aldi-rygter i Vestergade fortsætter

Der er ryddet ved den gamle Fakta - og bygningen ved siden af. Hegnet til højre mod Vestergade står der formentlig, indtil der er bygget noget andet. Nu mangler kun et endeligt svar om, hvorvidt projektplanerne bliver realiseret. Foto: Daniel Brøns
Trods stigende priser på byggematerialer og krig i Ukraine, lyder det fortsat fra flere forretningsdrivende i Vestergade, at de har pålidelige informationer om, at der snart kommer en ny Aldi i området mellem Vestergade 2 og 10.

MARIBO: Man skal ikke gå langt i Vestergade i Maribo i disse dage, uden at møde nogen, der har "pålidelig information" om, at den længe omtalte Aldi snart kommer til midtbyen i det område, hvor den gamle Fakta er revet ned. Ingen vil dog stå frem med deres navn i avisen.

Men alligevel er der sket noget nyt. For det første har det denne gang været svært for Ugeavisen at få et hurtigt svar fra Aldi, der ved tidligere henvendelser hurtigt og definitivt benægtede, at rygterne havde bund i realitetsforhandlinger. Supermarkedsgiganten har dog aldrig afvist, at man skulle være interesseret i at flytte sin forretning, hvis den rigtige mulighed viser sig.

Rygterne i forhold til projektet er dog bestyrket af konkrete forhold også. Grunden ved den gamle Fakta er nu ryddet og byggeklar. Og så har Klip In i Vestergade 18 meddelt, at der flyttes til den modsatte side af vejen - hvor frisøren Lene Rubæk tidligere lå. Dette sker i løbet af oktober måned, og herefter har ingen butikker længere hjemme i ejendommen ved Vestergade 18.

Annonce

Hvis denne ejendom sælges ind i projektet, kunne den nye bydel i området mellem Vestergade og Suhrsgade i teorien blive en del af visionerne, der er præsenteret som meget ambitiøse af ejendomsudvikler Morten Henckel, som styrer forhandlingerne i projektet. Siden præsentationen af projektet har han dog nægtet at udtale sig til Ugeavisen.

Trods rygterne, ved man derfor ikke med sikkerhed, om det hele ender med et hegn og ingen aktivitet, som det ses på den anden side ad Vestergade ved den nu nedrevne historiske Granfeldts Gård. Dette blev ellers regnet som usandsynligt, idet der ved byrådsbeslutningen om nedrivningen angiveligt var givet garanti for, at et nyt byggeri i det område kunne finansieres.

Garantier eller ej, så gælder den hovedregel ved byggeri dog, at ejeren i sidste ende beslutter, hvad der skal ske - og hvornår.

Lolland Kommune oplyser, at der stadig ikke er indsendt byggeansøgninger i forbindelse med projektet ved den gamle Fakta-grund.

Mange handlende er dog ikke i tvivl om, at nu sker der noget. De er også enige om, at en dagligvareforretning i Vestergade vil være en kæmpe gevinst for handlen i denne del af byen, så de håber på, at de snart får en afklaring.

Annonce
Annonce
Gasledning

200 LODSEJERE BERØRES AF GASLEDNINGEN

Annonce
Sammenhold

GNISTEN OG SAMMENHOLDET LEVER STADIG

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

- VI BLEV JO KASTET HOVEDKULDS UD I BESTYRELSESARBEJDET

Guldborgsund

HOS BRIAN BLOMSTRER DRØMMEN

Lolland

Milliondyr brand fortsætter endnu

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE SKUFFER HJEMME

Guldborgsund

SANGKRAFTCENTER ÅBNER

Lolland

NAKSKOV FJORDDAGE SKAL NYTÆNKES

112

STORT TYVERI FRA KÆLDER

112

UNGE MÆND DØMT FOR STRIBEVIS AF FORBRYDELSER

Guldborgsund

FÆNGSEL LAVER MAD UD AF HUSET

Kunst

VIGTIG UDSTILLING AF DEN LILLE STORE BILLEDHUGGER

112

BACON- OG PEPPERONI-TYV PÅ SPIL

Familie

NYT NETVÆRK FOR FAMILIER MANGLER EN MEGET VIGTIG ESSENS

112

33-ÅRIG DØMT FOR BEDRAGERI PÅ FACEBOOK

Annonce
Lolland

- DET ER ALVORLIGT

Kunst

KVINDELIG KUNSTNER MED HESTEKRÆFTER

112

PÅVIRKET KANLLERTKØRER PÅ NATLIG BRO-TUR

Fællesskab

STOR INTERESSE FOR SENIORBOFÆLLESSKAB

112

BRÆNDESTABEL VIL BRÆNDE HELE NATTEN

112

STORT TRÆPILLE-TYVERI FRA VILLA

Corona-virus

STIGENDE SMITTETAL

Lolland

ALPAKAER STAK AF

Annonce
Annonce