INTERNAT HAR BRUG FOR FLERE KATTEPLEJEFAMILIER

STUBBEKØBING: I en hvid landejendom med røde vinduer og røde gavle lige uden for Stubbekøbing gemmer sig ikke blot masser af nuttethed, men også masser af alvor.

For på Falsters Internat tager man imod katte, kaniner, marsvin, fugle og andre smådyr, som har brug for hjælp. Internatet hjælper omkring 700 herreløse dyr om året, især mange katte og kaniner.

Det er dyr, der kommer fra dyreværnssager og socialsager. Dyr, som er blevet efterladt, eller dyr, hvor ejeren ikke længere kan tage sig af dem, måske på grund af sygdom eller alderdom. Også kattekillinger, hvor deres mor er blevet kørt ned, bliver afleveret hos Gitte og Jens Petersen, der har haft internatet i 22 år.

- Vi har 80 katte i internatet lige nu. Omkring 22 af dem er sendt ud i plejefamilier, fortæller Gitte Petersen.

For det er ikke kun mennesker, der kan have brug for en plejefamilie. Det kan katte også. Og der er brug for flere nye plejefamilier, for der kommer rigtig mange katte ind til internatet i øjeblikket.

- Vi har i perioder svært ved at finde plejefamilier til de moderløse killinger og missemor med killinger. Er man plejefamilie skal man regne med, at man har kattene i fire til ti uger, alt efter om det er en missemor med killinger eller kun killinger, forklarer Gitte Petersen.

Internatet har en række faste plejefamilier, der ofte tager et nyt kuld, når de afleverer et andet til videre formidling til en familie. Men det er ikke så nemt at finde nye plejefamilier.

- Her efter corona er det blevet noget sværere at finde plejefamilier. Måske er det fordi, folk nu igen kan komme ud og rejse, supplerer Emilie Petersen, der er datter af Gitte og Jens og også arbejder på internatet.

Som plejefamilie for katte og killinger fra Falsters Internat tager man sig af for eksempel en missemor, der har født et kuld killinger, så hun ikke skal være i internatet med de små. Det kan også være moderløse killinger, der bliver sendt i pleje hos en familie.

- Vi sender kattene i pleje for, at de kan blive husvante og blive socialiserede. De skal lære at være i en familie, og derfor må der også gerne både være børn og andre dyr. Når de er store nok til at blive formidlet videre til en familie, er det langt bedre, at de har været ude og ved, hvordan det er. I stedet for, at de kun har set internatet, forklarer Gitte Petersen.

Killingerne, der bliver sendt i pleje fra Falsters Internat, er så store, at de kan spise selv, så man skal ikke håndtere sutteflasker og op om natten at give dem mad.

Man får ikke penge for at være katteplejefamilie, men det koster heller ikke plejefamilien noget. Al mad, kattegrus, kattebakke og andet tilbehør stilles til rådighed af internatet. Det kræver dog, at man har en bil, så man kan køre katten til dyrlægen, hvis det bliver nødvendigt.

Man skal heller ikke bo mere end 30-40 kilometer fra internatet, hvis der nu bliver noget med katten eller killingerne, og så skal man have et rum, hvor kattene kan lukkes ind og være for sig selv, hvis der for eksempel er andre dyr i huset, og der er brug for ro.

Selvom der netop er tale om plejefamilier, hvor kattene skal lære at være i en familie, indtil deres rigtige hjem findes, sker det indimellem, at plejefamilierne beholder et par af de katte og killinger, de har haft i pleje.

- Så for nogle bliver det at være plejefamilie også opstarten til at få en kat permanent, og man får testet, om man er til at have kat, siger Gitte Petersen.

Derfor sker der også indimellem det, at folk finder ud af, at de slet ikke er kattemennesker, og så de når at opdage det, inden de går ud og anskaffer sig en kat.

Det er ikke alle, der kan blive plejefamilier. Teamet på internatet bruger derfor mange kræfter på at starte plejefamilierne op, så de er sikre på, at de kan klare opgaven.

Det samme gælder, når en familie vil købe en af internatets katte. Så bliver man også set an.

- Efter så mange år har vi efterhånden en rigtig god mavefornemmelse og kan som regel mærke, om det er det rette, siger Gitte Petersen.

Noget af det, der lægges vægt på, er, at katten passer til familien. En kat, der er lidt nervøst anlagt, skal måske ikke ud til en familie med små børn, mens en kat med masser af krudt i sig ikke skal være et sted, hvor den ikke kan komme og ud løbe rundt.

Derfor spørger internatsmedarbejderne meget ind til de forhold, der er i familien, inden en kat får lov at komme med hjem.

Det går i øjeblikket godt for Falsters Internat med at få formidlet katte videre ud til nye familier. Der bliver sendt katte afsted til nye hjem hver eneste uge.

Men der kommer også kontinuerligt nye katte ind - nogle gange mange af gangen, hvis der for eksempel er en dyreværnssag. Derfor er der også hele tiden brug for nye familier, der kunne tænke sig en kat.

Gitte Petersen fortæller, at mange umiddelbart er interesserede i at få en lidt stor killing, men hun opfordrer til, at man også overvejer at tage imod en ældre kat. Ofte skal den blot være inde i 14 dage, så ved den, hvor den hører til - og så har en ældre kat personlighed.

- Nogle gange kan man jo med en killing komme til at købe katten i sækken, fordi man ikke ved, hvordan den udvikler sig, men med de ældre katte kender man kattens personlighed, og ved, hvor den passer ind. Så man skal på ingen måde være bange for at tage imod en ældre kat, siger Gitte Petersen.

Hun kommer med en klar opfordring - og et ønske til kommende katteejere.

- Vælg efter kattens personlighed, og vælg med hjertet og hjernen - og ikke kun med øjnene. Man skal ikke vælge kat efter udseendet. Det kan godt være, at man har lyst til at få en kat i en bestemt farve, men hvis personligheden ikke matcher, går det ikke.