Annonce
Politik

It-tilsyn: Høj risiko for ny forsinkelse af ejendomsvurderinger

Det vil kræve ekstern hjælp, hvis tidsplan for ejendomsvurderinger skal holde, vurderer It-tilsynet.

Der er "høj risiko for forsinkelser og fordyrelser" af det system, der skal sikre korrekte ejendomsvurderinger. Det vurderer It-tilsynet i rapport.

Her er It-tilsynet blevet bedt om at "trykteste" det nye system og vurdere, hvorvidt det er realistisk at nå i mål med det nye system til 2024.

- Der er samlet set tale om et program med høj risiko for forsinkelser og fordyrelser, men det vurderes at kunne håndteres, skriver It-tilsynet i sin konklusion.

Hvis det skal lykkes at komme i mål til tiden, vil det dog kræve yderligere ekstern hjælp og en kraftig overhaling af ledelsen af projektet, fremgår det af rapporten.

Her kommer It-tilsynet med syv anbefalinger, som det mener skal følges, hvis det skal lykkes at holde tidsplanen.

Ejendomsvurderingerne har været forsinket i flere omgange på grund af massive it-problemer. Og der er fortsat store udfordringer, når det gælder ledelsen og udførelsen af arbejdet.

- Der er uklare mandater og mangel på ledelses- og eksekveringskraft, hedder det i rapporten.

Her anbefales det at iværksætte en "turn around" med "radikale justeringer i organisationen".

- Der er behov for en ny tilgang til ledelse med klare mandater og fokus på at få truffet beslutninger i nødvendigt tempo for at sikre fremdrift i leverancer, hedder det i rapporten.

Den peger også på "mangel på ledelsesmæssig og it-faglig ekspertise", der er nødvendig for at komme i mål med systemet.

- Der skal tilføres yderligere kompetencer inden for ledelse, it-faglig viden samt erfaring med at gennemføre store komplekse it-programmer, skriver tilsynet.

Selv om de første 50.000 ejendomsvurderinger efter planen skal rulles ud i efteråret, så er der endnu ikke etableret en "automatiseret og produktionsklar it-platform".

- Der bør være fuldt ledelsesmæssigt fokus på at få platformen etableret snarest muligt, hedder det i rapporten.

Den peger også på samarbejdsproblemer mellem de forskellige fagstyrelser, der deltager i projektet. Problemerne er så store, at It-tilsynet ikke mener, at der er gjort nok for at sikre "lovmedholdelighed" i arbejdet.

- Der er ikke taget tilstrækkeligt forretningsmæssigt ansvar for løsningen i fagstyrelserne. Samarbejdet om løsningen mellem departement, fagstyrelser og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen bør styrkes, hedder det.

Rapporten peger også på, at eksterne konsulenter sluger mange penge. Og der mangler styring på, hvad de leverer:

- Det er It-tilsynets vurdering, at det er muligt at nedbringe antallet af eksterne konsulenter, ligesom der skal fokus på at styrke leverandørstyringen i programmet, konkluderer tilsynet.

Det fremgår af rapporten, at It-tilsynet ikke har haft "tilstrækkelig mulighed for at følge fremdrift i leverancer, økonomi og risici".

Derfor anbefaler tilsynet "mere effektive styringsværktøjer", og at "kompetencerne inden for styring" af så komplicerede it-projekter styrkes.

Annonce
Annonce
Guldborgsund

BROBYGNING MED FORENINGER HJÆLPER LEDIGE

Annonce
Guldborgsund

- DE KAN VIRKELIG TAGE PIS PÅ ÉN

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

- JEG FYLDER SELV OP PÅ HYLDERNE

Lolland

HVEM ER DEN STÆRKESTE?

Guldborgsund

- MAN KØRER IKKE BARE PÅ RUTINEN

Guldborgsund

- JEG ER BIDT AF EN GAL FÅREAVLER

Guldborgsund

FERIEKOLONI VIL PRODUCERE EGEN STRØM, MEN REGLER SPÆNDER BEN

Lolland

DELTE MENINGER OM LOLLANDSK LÆGESKIFTE

Alkohol

ÅRETS ALKOHOLKAMPAGNE: DERFOR SKAL DU BLÆSE DEM ET STYKKE

112

NARKOBILIST DØMT - SLIPPER FOR YDERLIGERE FÆNGSEL

Lolland

FORENING PLAGET AF SERIEHÆRVÆRK

Guldborgsund

INTERNAT HAR BRUG FOR FLERE KATTEPLEJEFAMILIER

Lolland

BEDSTEMØDRE VIL HJÆLPE NÅR VERDEN GÅR I STÅ

Guldborgsund

DER RYGER MERE OVERSKUDSMAD I KURVEN END TIDLIGERE

Lolland

- JEG ER EN LILLE MAND, OG JEG VINDER IKKE

Annonce
Sport

TEAM SYDHAVSØERNE GIK NED I AARHUS

Sport

NYKØBING FC I GIGANTISK KOLLAPS

Lolland

- DET SKAL ABSOLUT BEVARES

Lolland

MINDER STOD I KØ TIL SKOLEJUBILÆUM

Lolland

SKØNT MED POP OP-BIBLIOTEK I BYMIDTEN

Lolland

KJØGES KEDEL VAR BLOT GENERALPRØVEN

Sport

GEPARDEN VENDER HJEM TIL RØDBY: TILBAGE, HVOR DET BEGYNDTE

Anders And

MIDTJYLLAND SLOG LOLLAND-FALSTER I ANDERS AND-DYST

Annonce
Annonce