Annonce
Sommer på Sydhavsøerne

- Jeg elsker at arbejde og ikke mindst om sommeren

Lise Hansen Thorsen på færgen "Ida". Foto: Privat

Folketidende spørger denne sommer i artikelserien "Sommer på Sydhavsøerne - 2020" en stribe aktører inden for turisme-, underholdnings- og restaurationsbranchen med videre om deres sommer.

Af Lise Hansen Thorsen, rederiansvarlig "Færgen Ida" og chef for Afdeling for Trafik og ejendomme, Vordingborg Kommune

Hvilken betydning har hele corona-situationen haft for dig og din forretning/virksomhed?

- I starten var det meget begrænset, da "Idas" sejlsæson jo først starter 1. maj. Det har krævet en ekstra indsats og fokus op til 1. maj, da vi skulle tilpasse færgedriften efter myndighedernes anvisning. Vi har været rigtig bekymret omkring denne sæson på grund af coronasituationen. "Ida" er et af omdrejningspunkterne for cykelturismen. Blandt andet går den store N8 - København/Berlin-rute jo via færgen. Og så glæder jeg mig særligt over, at danskerne er glade for færgen "Ida" og har bakket virkelig flot op. Det har medført, at vi faktisk endnu ikke har mærket økonomiske konsekvenser af corona. Vi krydser fingre for, det fortsætter sommeren igennem.

Hvordan forventer du, at sommeren 2020 bliver på Sydhavsøerne?

- Pragtfuld! Intet mindre. Vi har haft så godt vejr faktisk siden marts. Med den flotte start på foråret og sommeren har man følelsen af, at det kun kan blive en fantastisk sommer i Danmark. På en pudsig måde har corona-situationen medført, at tempoet i samfundet er blevet et andet, og der er en helt anden puls. Folk taler sammen og er blevet opmærksomme på de nære ting, som at nyde, opleve og være til stede. Mange gør nu ting i coronatilpassede fællesskaber. Det er, som om at tiden har bragt os tættere sammen i en ny følelse af begejstring over alle de ting, man kan opleve i Danmark - og ikke mindst vores egns unikke natur, øhav og kystlandskab.

Hvor meget arbejder du om sommeren?

- Mest muligt. Jeg elsker at arbejde og ikke mindst om sommeren. At betjene borgere og turister er en sand fornøjelse. Vores højsæson er jo sommerhalvåret, så det er her, vi giver det hele et ekstra gear op.

Hvordan kobler du af?

- Det gør jeg i min have på Møn. Min hverdag er så travl og med meget arbejde, så jeg slapper bedst af ved at lave helt almindelige hverdagsting, som havearbejde, rengøring, shopping og se småkedeligt fjernsyn. Og så slapper jeg af, når vi tager på motorcykeltur og oplever nye steder og hverdagsliv.

Hvad skal du læse eller høre i løbet af sommeren?

- Jeg skal læse en bog, jeg længe har haft lyst til, men som jeg desværre ikke har haft tid til. Det er en bog, der hedder "Je Suis Ida" skrevet af norske Marie Aubert. Og så skal jeg læse historiske romaner, som jeg elsker at tabe tiden til og fordybe mig i historien, særligt om dengang, sildefiskeriet i Østersøen skabte rigdom og udvikling, hvor vi i dag har det store eventyr med vindmøller og grøn energi. Jeg håber, jeg kan gøre det i min have med udsigten til solnedgang over skovbrynet.

Hvilken sommermenu gør din mave glad - og hvad skal der helst i dit glas på en god sommeraften?

- Det gør asparges, friskfanget fisk og nye jordbær med et køligt glas hvidvin.

Hvor på Sydhavsøerne har du tilbragt en god feriedag?

- Det har jeg i Maribo i min svigerindes dejlige gårdhave - og i min onkel og tantes gårdhus tæt på domkirken ved Maribosøerne, et pragtfuldt sted. Og så nyder jeg jazz i Maribo og har nyligt været på Hotel Saxkjøbing, det var formidabelt. Og så er der jo bare noget klassisk og virkelig ikonisk ved den danske sommer, at tage til stranden og mærke stemningen og lyset i Marielyst. I Vordingborg Kommune har vi rigtig meget vand, kyst, natur og oplevelser at byde på, men det er også sundt at tage ud og hente inspiration. Og så vil jeg udvise vovemod og prøve kitesurfing på Farø eller Klintholm, det ser fantastisk sjovt ud - skumsprøjt og tempo!

- I min ferie skal mine børn Anna, Hans og jeg til Rødby og se på Femern-anlægsarbejderne og sejle til Puttgarden, som vi gjorde det mange gange i barndommen. Vi skal også besøge Hunseby Kirke og familiens kirkegård.

Lise Hansen Thorsen på færgen "Ida". Foto: Privat
  • Lise Hansen Thorsen på færgen "Ida". Foto: Privat
  • Lise Hansen Thorsen på færgen "Ida". Foto: Privat
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken