NYKØBING: - Du må undskylde, hvis jeg farer frem og tilbage hele tiden, tirsdag er den dag på ugen, hvor jeg har allermest travlt, er det første, der kommer over læberne på Simone Bundgaard Mistarz, da vi sætter os ned i Kirkens Korshærs varmestue på Jernbanegade i Nykøbing for at tale om hendes arbejde.
Hun lyver ikke - hun farer frem og tilbage for at holde styr på alt det, der bare helt organisk opstår omkring hende denne formiddag.
Sådan er jobbet som varmestueassistent: Der er hele tiden noget at holde styr på.
- Jeg er vel en slags blæksprutte her. Jeg sørger for, at alting bare glider nogenlunde, og jeg skurer toiletter, laver mad og alt midt imellem, forklarer Simone Bundgaard Mistarz.
Kok eller mekaniker
Jobbet har hun haft siden foråret 2020, hvor hele verden gik lidt i stå.
Men hun kommer med en baggrund, der nok er lettere aparte - Simone er nemlig uddannet kok.
- Da finanskrisen ramte der i 2008, fandt jeg ud af, jeg skulle have mig en uddannelse indenfor noget praktisk. Og det stod mellem automekaniker og kok - og fordi kokkeuddannelsen startede først, blev det den, jeg startede på. Og det er måske ikke så skidt, for jeg har jo altid godt kunnet lide at spise mad, så selvfølgelig kan jeg også lide at lave den, forklarer Simone og trækker på smilebåndet.
Simone Bundgaard Mistarz, varmestueassistent, Kirkens KorshærDa finanskrisen ramte der i 2008, fandt jeg ud af, jeg skulle have mig en uddannelse indenfor noget praktisk. Og det stod mellem automekaniker og kok - og fordi kokkeuddannelsen startede først, blev det den, jeg startede på.
Ren verdensklasse
Beslutningen om at begynde på uddannelsen som kok fortrød hun ikke.
Den førte hende over spisesteder i Ribe, København og ikke mindst Færøerne, hvor hun tog en sæson på restaurant Koks, der i dag har to af de meget prestigefyldte Michelin-stjerner.
- Jeg fik tilbudt at komme derop, og det sagde jeg heldigvis ja til. Jeg var med på holdet, da vi fik den første stjerne, forklarer Simone.
Frivilligheden hersker
Det er ikke helt den samme jobbeskrivelse, hun har i dag.
Tirsdag står den på flæskesteg med det hele - og det er ikke den uddannede kok, der står bag kødgryderne, nej, det er de frivillige kræfter, der trækker læsset.
- Jeg er mest i køkkenet, når vi skal lave noget, der måske er lidt uden for det sædvanlige. Jeg står for det der med at lave en vegetarret eller rydde lidt op i tingene, når det er fredag. Så får jeg lov. Men det vigtigste er de frivillige kræfter - uden dem kunne vi ikke få det her til at hænge sammen, forklarer Simone Bundgaard Mistarz.
Køkkenet er omdrejningspunktet i varmestuen, men det er ikke dér, Simone spenderer det meste af sin tid. Det er mellem de frivillige og brugerne.
- Der sker altid noget her - sådan vil det være. Man møder ind, og så er det ellers bare at rulle med de ting, der kommer. Der er ikke to dage, der er ens, og det er skægt.
- Og det er dejligt, at jeg faktisk har tid til at have et liv. Det har man ikke, når man arbejder 70 eller 80 timer på en restaurant, forklarer Simone Bundgaard Mistarz.