- JEG FYLDER SELV OP PÅ HYLDERNE

ØSTOFTE: Da daginstitutionen under Østofte Landsbyordning skulle have ny leder for nylig, skulle ansættelsesudvalget ikke kigge langt.

Tanja Stubkjær Due, der har været pædagog i daginstitutionen i en del år, og senest har været konstitueret leder, har nu sat sig i chefstolen.

- Jeg havde faktisk forsvoret, at jeg skulle sidde på kontoret. Men jeg har været konstitueret i et års tid, og her fik jeg smag for, at det var fedt at påvirke pædagogikken og udviklingen, fortæller Tanja om stillingen, som også indebærer at være souschef på Østofte Landsbyordning, der er paraplyen hvorunder børnehave, dagpleje, sfo og skole er samlet.

Da Tanja har været ansat i mange år, har hun et indgående kendskab - ikke blot til børnene i børnehaven, men også dem i sfo'en og på skolen.

- Det er jo børnehavens børn, som er rykket videre. Vi har nogle fantastiske børn og en dejlig forældregruppe, som jeg kender rigtig godt. De kender også mig. Det tror jeg, er en force, fortæller hun.

Tanja har ikke kun et fagligt indblik i hverdagen på landsbyordningen i Østofte. Hun har også et godt indblik i, hvordan det er at være forælder.

- Jo jo, jeg fylder selv op på hylderne her, om man så må sige. Vi hørte jo, at børnetallet var faldende, og så måtte jeg jo selv lige, griner Tanja, der har sine egne børn placeret på alle afdelingerne.

I børnehaven rækker Matti på fem år ud efter sin mor, da hun går forbi.

Men Tanja er på arbejde, så Matti får lige et lille hurtigt kram af mor, før hun igen er "damen inde på kontoret".

Derudover har hun Isaak i 3. klasse, og Mikas, der sidste år rykkede ud på Borgerskolen, hvor han går i 8. klasse.

- Jeg har et indgående kendskab til det at være forælder. Og jeg er meget bevidst om at adskille de to roller. Men det giver også nogle fordele. Jeg er rigtig meget inde i det hele i forvejen. Det er lidt nemmere at hjælpe forældrene med Aula, når jeg selv er bruger eksempelvis, fortæller hun.

Børnetallet i landsbyordningens opland er sådan set fint i forhold til resten af kommunen.

Men der er flere om buddet, da landsbyordningens børnehave har lidt konkurrence fra de to private aktører Bandholm Børnehus og Den Blå Anemone.

Så landsbyordningen er begyndt at fokusere mere på hvervning end tidligere.

- Vi har fin opbakning, men vi er da begyndt at fokusere på at være mere opsøgende for at fange børnene ind hos os. Allerede da vi fik dagplejen ind under os, hjalp det med at få startet kæden rigtig tidligt. Men vi vil faktisk helst have kontakt til forældrene, når de får besøg af sundhedsplejersken, fortæller Tanja.

Østofte Landsbyordning ligger i et område med et stort opland, hvor der bor en del socialt udsatte familier.

Det påvirker også den pædagogik, der skal gælde i børnehaven, men Tanja mener, at en lille landsbyordning har en klar styrke i forhold til børn med særlige behov.

- Vores børn kan have mange udfordringer. Men her er det en fordel, at vi har et lille, trygt miljø. Vi har en fantastisk indsats og mange arbejdsredskaber, vi kan sætte ind med - blandt andet familiedialog. Fordi vi er en lille institution, kan vi rumme rigtig meget i forhold til de større institutioner med mange børn. Vi kan nå at samle mere op, inden det bliver et stort problem, fortæller hun om børnehaven, der er normeret til 39 børn, men p.t. har 35 børn tilknyttet.

Til dem er der ansat fem pædagoger, og så deler landsbyordningen ofte personale, og dagplejebørnene kan få plads i børnehaven, når der er sygdom og ferie.

- Det er guld værd. Det gør overgangene fra dagpleje til daginstitution, og fra daginstitution til skole og sfo meget nemmere.  Fordelen ved at være en landsbyordning er, at vi bakker hinanden op på tværs. Personalet tager ansvar og står sammen. Jeg har også været store steder, og jeg oplever en helt anden ånd her. Vi står sammen om at få hverdagen til at fungere, fortæller Tanja.

Den lille daginstitution er inddelt i rum med temaer - bygge, teknik, krea og motorik, så indsatsen over for børnene kan fokuseres alt efter behov.

Fokus er på at sikre, at børnenes sociale kompetencer er i orden.

- Det er sådan noget som turtagning, forstå kollektive beskeder, aflæse sine kammeraters kropssprog og ansigtsudtryk - at være en god ven. Det bruger vi rigtig meget tid på. Og så støtter vi op om de familier, der har brug for lidt ekstra, fortæller Tanja.

Selv om hun havde forsvoret, at hun skulle være leder, har hun allerede fundet sig godt til rette i jobbet.

- Jeg synes, det er mega fedt at få løst udfordringerne. Men jeg tænder allermest på at udvikle vores pædagogik og medarbejderne. Og vi har de fedeste rammer for netop det her i landsbyordningen.