Annonce
Lolland

VERDENS STØRSTE

European Energys direktør, Knud Erik Andersen, besøgte onsdag formiddag Lolland Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg for at underskrive en købsaftale. De lokale politikere med borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i spidsen var ganske begejstrede for at se, at mange års satsning på grøn energi nu ser ud til at trække virksomheder til kommunen. Foto: Claus Hansen
European Energy, der i forvejen har flere solcelleparker på Lolland, har forelsket sig i Nakskov, hvor de nu har købt en 136.000 kvadratmeter stor grund til et kæmpe power-to-x-anlæg.

NAKSKOV: Appelsinerne bliver ved med at dumpe ned i Nakskovs grønne turban i disse dage. Onsdag fik Lolland Kommune endnu en aftale hevet hjem til byen.

I sidste uge underskrev Dansk Biokemi en købsaftale på 100.000 kvadratmeter ved Stensø lige syd for Nakskov Havn, og nu er nabogrunden blevet solgt.

Køberen er European Energy, der vil bygge et stort power-to-x-anlæg på grunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

European Energy besøgte onsdag Lolland Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg, og de havde den store tegnebog med.

Under mødet blev der sat underskrift på en købsaftale, der sikrer European Energy grunden på 136.000 kvadratmeter ved Stensø.

- Det her er en af de helt store milepæle, vi har ventet på i den grønne omstilling. Nu er vi nået dertil, hvor vi tiltrækker virksomheder, der kan udnytte den vedvarende energi, jublede Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), da han havde sat sin signatur på købsaftalen.

Det her er en af de helt store milepæle, vi har ventet på i den grønne omstilling.

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

Investerer millioner

European Energy har allerede flere solcelleparker på Lolland og vælger nu at investere endnu flere penge i den grønne kommune.

- Vi forventer en investering i første anlægsfase på et niveau omkring 650-750 millioner kroner. Hertil kommer de sol- og vindanlæg, vi planlægger at opføre i sammenhæng med anlægget. Det er klart, at en sådan investering giver ekstra god mening, når vi foretager den i et område, hvor der sker så store indsatser i den grønne omstilling, siger Knud Erik Andersen, administrerende direktør for European Energy.

Det er klart, at en sådan investering giver ekstra god mening, når vi foretager den i et område, hvor der sker så store indsatser i den grønne omstilling.

Knud Erik Andersen, direktør i European Energy

European Energy er hurtigt rykket ind på power-to-x-markedet, der er spået til at blive en af de største industrieventyr i forbindelse med den grønne omstilling.

European Energy har allerede lavet en række aftaler med blandt andre Maersk, som gerne vil aftage eMethanol.

Power-to-x omdanner grøn energi fra vindmøller og solceller til brændstof og bæredygtige industriprodukter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal også lave plast

På det nye power-to-x-anlæg i Nakskov vil den grønne energi fra solceller og vindmøller blive omdannet til eMetanol til blandt andet skibs- og luftfart.

Det er ikke tilfældigt, at valget er faldet på Nakskov, da det her vil være muligt at udskibe det grønne brændstof.

European Energy - Det store eMethanol eventyr

  • European Energy vil med sit power-to-x-anlæg producere eMethanol, der kan bruges som brændstof i skibs- og luftfartsindustrien
  • Virksomheden har allerede sikret aftaler med fem aftagere, der vil købe eMethanol, blandt andet Maersk
  • eMethanol produceres ved at udsætte grøn energi fra vindmøller og solceller for en elektrolyse-proces, hvorefter det kan bruges som flydende brændstof
  • European Energy er i forvejen ved at bygge tre power-to-x-anlæg i Jylland - blandt andet i Aabenraa.

Men et power-to-x anlæg kan bruges til andet og mere end at producere methanol på. Så det forventes også, at en del af produktionen vil blive brugt til at producere fossilfrit plastic, der også er eftertragtet i store dele af industrien og detailbranchen som et mere grønt alternativ til emballage og plastprodukter.

European Energy overtager grunden ved Stensø allerede nu og forventer, om alt går vel, at det nye power-to-x-anlæg står klar til produktion i 2025.

Anlægget vil beskæftige mellem 10 og 30 ansatte, når det er i drift.

  • RØD Power-to-x anlæg i Nakskov
    European Energys direktør, Knud Erik Andersen, besøgte onsdag formiddag Lolland Kommunes økonomi- og erhvervsudvalg for at underskrive en købsaftale. De lokale politikere med borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i spidsen var ganske begejstrede for at se, at mange års satsning på grøn energi nu ser ud til at trække virksomheder til kommunen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem