Annonce
Lolland

KAGELÆKKER RESTAURERING AF DRONNING SOPHIES HUS

Jytte Frijs har sin daglige gang i Dronning Sophies Hus, hvor hun er i tæt kontakt med håndværkerne og har kontor i den smukke dronningesal, som fremover skal bruges til koncerter, foredrag og kunne lejes ud til eksempelvis bryllupper. Foto: Lisbet Rasmussen
August er sidste chance for at opleve arbejdet med restaureringen af Dronning Sophies Hus i Halsted på tæt hold.

HALSTED: Et besøg i Dronning Sophies Hus er næsten som at sætte tænderne i en lækker kage. Bløde former og milde farver udført efter en stringent opskrift. Men også en tidsrejse tilbage til sidst i 1700-tallet, hvor den sprøde renæssance regerede.

Dronning Sophies Hus, en af de 18 fredede bygninger under godset Halsted Kloster, stod tomt i omkring 150 år, inden en gennemgribende restaurering gik i gang.

Det er nu mere end 20 år siden, at tankerne om at redde og restaurere Dronning Sophies Hus spirede. Gennem de seneste tre-fire år har lokale håndværkere nænsomt udført planerne, som er udtænkt i tæt samarbejde mellem fonde, statslige myndigheder og husets ejere, greveparret Krag-Juel-Vind-Frijs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er utrolig svært at sætte en endelig dato eller en endelig pris på restaureringen, for hver gang vi fjerner en lille flig tapet eller et lag maling, dukker der nye spændende ting frem. Eksempelvis et dekoreret panel eller et loft med udsmykninger. Så må vi hen ad vejen tage stilling til, hvordan det skal bevares, fortæller Jytte Frijs.

Hver gang vi fjerner en lille flig tapet eller et lag maling, dukker der nye spændende ting frem.

Jytte Frijs

Målet med den yderst nænsomme restaurering er at bevare det udtryk, der herskede i huset sidst i 1700-tallet - tilføjet moderne faciliteter. Således har alle værelser fået flotte toiletter, ofte kamufleret i oprindelige skabe, så der fremover kan være overnattende (og betalende) gæster i de historiske - men dog bekvemme - omgivelser.

Sidste kig bag kulissen

Jytte Frijs håber, at de sidste håndværkere er færdige i Dronning Sophies Hus, så det hele kan stå færdigt til foråret 2023.

Hvis det ønske går i opfyldelse, vil det her i august være sidste chance for at få et indblik i, hvordan huset førhen har taget sig ud.

Lige nu er der mulighed for at studere en plancheudstilling om husets historie og restaurering plus mulighed for en rundtur i de knap færdige værelser både i stueplan og på 1. sal.

Dronning Sophies Hus har åbent for publikum frem til og med 28. august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herregårdens Dag

En storslået mulighed for at få indblik i alle de spændende historier og den genfundne arkitektur i det fredede hus i Halsted er søndag 21. august, hvor der i forbindelse med den landsdækkende Herregårdenes Dag er tre rundvisninger ved Jytte Frijs i Dronning Sophies Hus. Det er klokken 11, 13 og 15.

Der er plads til 25 under hver rundvisning.

Tilmelding i forvejen på info@halstedkloster.dk

Jytte Frijs oplyser desuden, at hun gerne arrangerer rundvisninger i Dronning Sophies Hus for minimum 25 betalende gæster.

  • Jytte Frijs har sin daglige gang i Dronning Sophies Hus, hvor hun er i tæt kontakt med håndværkerne og har kontor i den smukke dronningesal, som fremover skal bruges til koncerter, foredrag og kunne lejes ud til eksempelvis bryllupper. Foto: Lisbet Rasmussen
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem