Annonce
Indland

Karetkørsel over gammel grænse skyder genforeningsfest i gang

Tre generationer fra kongehuset kørte søndag gennem en nyfortolkning af en gammel æresport over den gamle grænse ved Frederikshøj syd for Kolding. Det sker i anledningen af 100 året for Sønderjyllands genforening med Danmark i 2020. Forsinket på grund af corona. Det er samme sted, som kong Christian X, dronningens farfar, på en hvid hest red over i juli 1920. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dronningen har kørt over den gamle grænse i Sønderjylland. Samme tur som hendes farfar tog i 1920.

Sønderjyder har ventet og ventet på at få besøg af dronning Margrethe i anledning af 100-året for Genforeningen.

Søndag kom dagen. Fejringen er skudt i gang.

En fortolkning af æresporten fra 1920 er sat op ved den gamle grænse i Frederikshøj syd for Kolding.

Klokken lidt over ti søndag kørte dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Christian i karet over den gamle grænse.

Efter turen fik dronningen overrakt en buket blomster af Eli Fredskilde. Datter til den syvårige pige Johanne, der i 1920 blev taget med op på en hest af Christian X.

- Jeg er meget spændt, lød det før karetturen fra Eli Fredskilde.

Besøget fra dronningen skulle have fundet sted i juli 2020, men blev udskudt på grund af corona.

Med karetturen følger dronningen i sin farfars fodspor, daværende kong Christian X.

Han red 10. juli 1920 på en hvid hest over grænsen til Sønderjylland og indledte et længere besøg i den genforenede landsdel.

Efter ham fulgte en karet.

Om bord var dronning Alexandrine, prinsesse Thyra og prinsesse Dagmar. Det er den selv samme karet, som dronningen i dag har kørt over grænsen i.

Karetturen er det første punkt på dagens program for dronningen.

Herefter går turen til Haderslev, hvor de tre kongelige skal deltage i en dansk-tysk gudstjeneste i Haderslev Domkirke.

Dronningen besøger også en ny genforeningspark ved Folkehjem i Aabenraa, før hun ender i Sønderborg, hvor flere arrangementer finder sted.

Det gælder blandt andet en ceremoni på Kongeskansen ved Dybbøl Banke sammen med Tysklands forbundspræsident og statsminister Mette Frederiksen.

Ved aftenstid slutter fejringen på Kongeskibet Dannebrog i Sønderborg Havn, hvor dronningen er vært ved en reception og middag.

I 2020 var det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Over 1000 arrangementer var planlagt i 2020 for at fejre genforeningsåret.

Men på grund af corona blev mange udsat eller aflyst.

Det gælder blandt andet dronningens besøg til Sønderjylland. Det finder sted søndag, men er blevet skåret ned fra fire til en dag.

Uden genforeningen ville byer som Haderslev, Aabenraa, Tønder og Sønderborg i dag have været tyske.

Her får dronning Margrethe overrakt en buket blomster af 81-årige Eli Fredskilde, hvis mor i 1920 kom op på en hest med kongen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Lolland

- JEG FYLDER SELV OP PÅ HYLDERNE

Annonce
Lolland

HVEM ER DEN STÆRKESTE?

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

- MAN KØRER IKKE BARE PÅ RUTINEN

Guldborgsund

- JEG ER BIDT AF EN GAL FÅREAVLER

Guldborgsund

FERIEKOLONI VIL PRODUCERE EGEN STRØM, MEN REGLER SPÆNDER BEN

Lolland

DELTE MENINGER OM LOLLANDSK LÆGESKIFTE

Alkohol

ÅRETS ALKOHOLKAMPAGNE: DERFOR SKAL DU BLÆSE DEM ET STYKKE

112

NARKOBILIST DØMT - SLIPPER FOR YDERLIGERE FÆNGSEL

Lolland

FORENING PLAGET AF SERIEHÆRVÆRK

Guldborgsund

INTERNAT HAR BRUG FOR FLERE KATTEPLEJEFAMILIER

Lolland

BEDSTEMØDRE VIL HJÆLPE NÅR VERDEN GÅR I STÅ

Guldborgsund

DER RYGER MERE OVERSKUDSMAD I KURVEN END TIDLIGERE

Lolland

- JEG ER EN LILLE MAND, OG JEG VINDER IKKE

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE GIK NED I AARHUS

Sport

NYKØBING FC I GIGANTISK KOLLAPS

Annonce
Lolland

- DET SKAL ABSOLUT BEVARES

Lolland

MINDER STOD I KØ TIL SKOLEJUBILÆUM

Lolland

SKØNT MED POP OP-BIBLIOTEK I BYMIDTEN

Lolland

KJØGES KEDEL VAR BLOT GENERALPRØVEN

Sport

GEPARDEN VENDER HJEM TIL RØDBY: TILBAGE, HVOR DET BEGYNDTE

Anders And

MIDTJYLLAND SLOG LOLLAND-FALSTER I ANDERS AND-DYST

Skolelukning

BORGERFORENING KRITISERER FEJL OG MANGLER I SPAREFORSLAG

Lolland

CITY ROCK GENÅBNER SOM DINER OG VÆRTSHUS

Annonce
Annonce