På plakaten er filmen "En mand, der hedder Ove" med den fremragende svenske skuespiller Rolf Lassgård i hovedrollen.
NORDFALSTER Gundslev Menighedshus, der ligger lige ved siden af kirken, er torsdag 24. marts rammen om om kirkebio. På plakaten er filmen "En mand, der hedder Ove" med den fremragende svenske skuespiller Rolf Lassgård i hovedrollen. Ove, der af omgivelserne anses som bitter, har i bund og grund hjertet på det rette sted og sørger over tabet af sit livs kærlighed. Af samme årsag ser den rigide regelrytter ikke nogen grund til at leve længere. Men da tingene ser sortest ud, bakker den højgravide, nye genbo, Parvaneh, og hendes familie ind i Oves postkasse i en mislykket parallelparkering....
- Kom og nyd filmen i fællesskab med andre. Vi spiser sandwich og får lidt at drikke, lyder opfordringen fra menighedsrådet.
Tilmelding nødvendig på grund af traktementet - senest 23.marts til sognepræst Nina Morthorst på 6120 4414 eller nm@km.dk