Annonce
Lokal nyt

Kirkegården i Toronto er et åndehul i den pulserende storby

Den danske kirke i Toronto har en kirkegård, der mest minder om en dansk skovkirkegård. Her bliver danskerne bisat fra et lille kapel, og urnen sættes ind i en mur, hvorpå der er en mindeplade med navn på. Foto: Simon Kangas

Undervejs på biskop Marianne Gaardens rejse til de danske kirker i Canada besøgte hun den danske kirke i Toronto, der er Canadas største by. Her oplevede hun, at selv om der er mange kilometer mellem Canada og Danmark, er ligheden stor på visse områder.

Første stop på visitatsrejsen var i Toronto, hvor den danske menighed har egen dansk kirke, præstegård og begravelsespark uden for byen.

I 1957 købte nogle fremsynede danskere en stor grund i udkanten af byen og opførte en dansk luthersk kirke sammen med en præstegård.

Byen er i mellemtiden vokset, så kirken i dag ligger inde i selve Toronto. Det var dengang en dansktalende menighed med lidt engelsk iblandet. I dag er det en engelsktalende menighed med lidt dansk iblandet.

De fleste efterkommere af danskerne taler nu engelsk eller har giftet sig med en canadier, der ikke taler dansk. Så der tales primært engelsk, og kun i mindre omfang dansk med udtryk og tonefald, som blev talt i Danmark i 1950 og 60'erne.

De mange indvandrere var dengang unge familier, der i den danske kirke fandt et sted, hvor de følte sig hjemme og kunne fortsætte det kirkeliv, de kendte hjemme fra Danmark. Danskerne blev imidlertid hurtigt integreret. Lærte nemt at tale engelsk og blev dansk-canadiere.

Et blik på billederne af konfirmanderne igennem kirkens historie taler sit tydelige sprog. I 1964 var der 28 konfirmander. I 2007 var der 5 og i 2021 kun 3.

Toronto er i dag en pulserende storby, Canadas største med mere end seks millioner indbyggere - flere end hele Danmarks befolkning tilsammen. Der er et evigt mylder af mennesker fra alverdens nationer.

Ifølge FN er det verdens mest etnisk sammensatte by, hvor der tales mere end 100 forskellige sprog, og hvor over halvdelen af indbyggerne er født uden for Canada.

De lever i en by med høje skyskrabere, der skygger, så solen sjældent når gadeplanet, der er en konstant trafikstrøm langs veje og gader, og på den ottesporede motorvej ind og ud ad byen skal man altid regne med at sidde fast i en kø.

Ofte fortæller rejseberetninger lige så meget om den, der beskriver noget, som selve det, der beskrives. Og indrømmet - jeg bliver meget hurtigt mættet af storbyens evige puls, støj og forurening og kommer hurtigt til at savne den friske luft samt naturens fred og ro.

Derfor var et besøg på den danske kirkegård, Sunset Mindepark i et fredfyldt skovområde uden for Toronto, en ren lise.

Området minder mere om en kæmpestor skovkirkegård end en kirkegård med stier af perlesten, som vi kender fra kirkegårde i Danmark. Her i denne smukke oase, hvor der er masser af frisk luft, fuglesang, blomster og store træer, bliver danskerne bisat fra et lille kapel, og urnen sættes ind i mur, hvorpå der er en mindeplade med navn på. I Canada bliver man sjældent begravet. Man bliver kremeret, og først derefter holdes bisættelsen med jordpåkastelse på urnen. Så er der tid til at samle familien, der ofte kommer langvejs fra.

I Sunset Mindepark blev vi modtaget af Lis og Søren med kaffe og kage. De kom begge til Canada i slutningen af 1950'erne, og selv om de nu er i 80'erne, er det fortsat dem, der frivilligt holder kirkegården og passer stedet med stor veneration. De er begge tæt knyttet til kirken, mens deres børn ikke er.

De er vokset op i Canada og har ikke den samme relation til det danske kirkeliv som forældrene. Derved ligner Lis og Sørens børn mange andre anden- og tredjegenerationsindvandrere fra Danmark. Livsstilen og mentaliteten er i dag ganske anderledes end i 1950'erne.

Folk arbejder mere og har mange andre interesser. Kirkeårets store festdage kan dog stadigvæk trække fulde huse, som til fastelavn og påske og ikke mindst til jul.

Blandt andet for at få bedre plads til den årlige julebasar, der bidrager godt til kirkens økonomi, arbejder kirkerådet i Toronto på at skabe et mere fleksibelt kirkerum.

Bænkerækkerne er derfor solgt, og i stedet er Arne Jakobsens Syver-stole bestilt sammen med nye PH-lamper til kirken, fordi det giver nye muligheder for at anvende kirkerummet til andre aktiviteter.

Det er ganske som hos mange menighedsråd i Danmark, der også gerne vil fjerne bænkene fra kirkerummet i denne tid.

I Danmark fortæller Nationalmuseet, at det er ønske nummer ét blandt landets menighedsråd.

Mange ønsker at fjerne kirkebænkene og erstatte dem med stole, der kan flyttes, så kirkerummet kan anvendes på andre måder end søndagens højmesse.

Kirkerne i Canada finansierer selv alle aktiviteter, inklusive præsternes lønninger, vedligeholdelse af præstegårde, kirkerum, sognegårde og som i Toronto også kirkegården.

I gennemsnit koster det en million kroner om året at drive en dansk kirke i Canada. Selv om kirkerne tjener gode penge på julebasaren og på sociale arrangementer, hvor der sælges smørrebrød og anden dansk mad, så "kan vi ikke spise os ud af det", som en dame i menighedsrådet sagde.

Der skal også samles penge ind via donationer, arv og kontingenter.

Det er en evig kamp for kirkerådene at få samlet den årlige million, ikke mindst fordi mange danskere er vant til, at kirken altid er der for dem, når de har brug for den - uden man skal bekymre sig om finansieringen.

Hos menighedsrådet i Toronto har man et ønske om at skabe et mere fleksibelt kirkerum. Bænkene skal derfor skiftes ud med Arne Jacobsens Syver-stole, så rummet lettere kan benyttes til andre aktiviteter end højmessen - ligesom man ser det flere og flere steder i Danmark. Foto: Simon Kangas
Biskop Marianne Gaarden og udlandspræst Simon Kangas i den danske kirke i Toronto. Foto: Simon Kangas
Søren og Lis (til venstre) kom begge til Canada i slutningen af 1950'erne. Selv om de nu er i 80'erne, er det fortsat dem, der frivilligt holder kirkegården. Til højre ses Michael Schelde og biskop Marianne Gaarden. Foto: Simon Kangas
Annonce
Annonce
Fjernvarme

VARMESTRIDEN KOMMER IKKE I HØJESTERET

Annonce
Maribo

- INTET ER SIKKERT, NÅR DET GÆLDER PLANTER

Annonce
Forsiden netop nu
Tour de France

DA FOLKETIDENDE FOR ALVOR STEMPLEDE IND I VERDENS STØRSTE CYKELLØB

Erhverv

HØJE STÅLPRISER OG JAGT PÅ FINANSIERING UDSKYDER FLOATING POWER PLANTS TESTANLÆG

Landsstævne

MASSIV REGN STOPPEDE IKKE GYMNASTER

Folkemødet

FORENINGSLIVET KAN HJÆLPE UDSATTE PÅ LANDET

Livsstil

DET SKAL DU GØRE I HAVEN I JULI

Sport

REKORDMANGE PIGER PÅ FODBOLDSKOLE

Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Student 2022

STUDENTER FRA NYKØBING KATEDRALSKOLE

Annonce
Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Annonce