MARIBO: Sidste år blev de gæve frivillige fra Museumsbanen Maribo-Bandholm færdig med noget af et projekt. Damplokomotivet Kjøge fik renoveret sin kedel i et projekt, der kostede både mange penge - 250.000 kroner - og mange mandetimer.
Men Kjøge var blot generalprøven. I dag står diamanten i samlingen - den store LJ No19, ganske ukendelig i remisen. Det gamle godsdamplokomotiv skal ikke blot renoveres, som Kjøge blev det. Denne gang er der tale om en komplet udskiftning. Derfor er kæmpemaskinen skilt ad i atomer.
Væk er de glade passagerer på årtiers sær- og juletog. Væk er den blanke, sorte farve og rød-hvide striber på skorstenen, det kække "tut tut" og dampen, der steg pulserende til vejrs.
Tilbage står en rusten kedel, der absolut har kendt bedre dage.
- Ja, den har fået lidt tynd mave. Altså ikke sådan haha, men kedlen er mere end 100 år gammel, så pladerne er efterhånden blevet lidt tynde i det, griner Jørgen Christensen fra Museumsbanen.
Savnet på sporene
Godstoget No19, der blev bygget af det tykke Hensel til Lollandsbanen i sin tid, havde 100-års fødselsdag i 2020, og nu går den altså ikke længere. Efter mange, mange ture slidsomme med korn, kul og andet gods mellem Holeby, Maribo og Bandholm kan kedlen ikke længere. Men lokomotivet er allerede nu savnet ude på sporene.
- Vi vil gerne have den ud at køre igen så hurtigt som muligt. Det er en af vores favoritter at køre med. Den har et godt bremsesystem, og hele undervognen har vi sat i stand. Så det er en maskine, vi kender ud og ind, siger Aage Lund fra Museumsbanen, der glæder sig til at komme i gang med arbejdet.
Aage Lund, Museumsbanen Maribo-BandholmVi vil gerne have den ud at køre igen så hurtigt som muligt. Det er en af vores favoritter at køre med.
Doblede op
Projektet med at skifte hele kedlen - for- og bagkedel, kommer til at koste mere end to millioner kroner. Derfor var det en stor hjælp, da Mogens Nilsson fra Varelotteriet kiggede forbi med en check af de større - selv for Varelotteriet.
- Jeg har aldrig i mine mange, mange år i Varelotteriet oplevet det her. Museumsbanen havde søgt om 75.000 kroner til projektet, men pludselig siger den øvrige bestyrelse i Varelotteriet: "De har da godt nok et stort budget. Er du sikker på, vi ikke skal give dem lidt mere?", smiler Nilsson, der havde en check på hele 150.000 kroner med til de frivillige i Museumsbanen.
Varelotteriet har tidligere støttet renoveringen af Bandholm station. Så folkene er glade for, at der igen er kommet en stor donation i banens retning.
- I kan jo skaffe resten ved at købe lodder og vinde, lød det med vanlig lune og købmandsskab fra Varelotteriets repræsentant.
Donationen falder på et tørt sted. Stålpriserne er steget, så No19's kedel bliver dyrere end først antaget. Et par stykker af de rigtig store stål-rør til maskinen koster i sig selv 110.000 kroner.
Tilbage til svendestykket
Til hjælp med projektet har Museumsbanen fået en sand kapacitet på området - en hjælp, der ikke kan gøres op i penge. Danmarks eneste damplokomotivbygger Jørgen Lindenvall arbejdede til for ganske nylig på Odense Jernbanemuseum, hvor han blandt andet har været med til at genskabe Danmarks første damplokomotiv Odin. Nu har Jørgen tegnet alle de tekniske tegninger, der udgør rygraden i et projekt som det, Museumsbanen i Maribo har gang i.
- Jeg har lavet 235 tegninger nu, og brugt henved et år og 300 mandetimer på det, fortæller Jørgen, der har brugt mange timer i selskab med No19, så han kunne have de forskellige dingenoter fra lokomotivet i hånden, før han tegnede dem.
For Jørgen er No19 et noget særligt lokomotiv, han nu har givet sig i kast med. Da Museumsbanen skulle have No19 ud at køre for første gang, skulle det totalrenoveres, og her mødte en ung Jørgen Lindenvall det store lokomotiv for første gang.
- No19 var mit svendestykke. Vi renoverede det fra 1980 til 1998. Det tog 18 år at få det ud at køre for første gang, fortæller han.
- Det betyder alt, at Jørgen er med. Der er ingen, som kan det, Jørgen kan. Problemet er, at andre som tegner kedler, de har ikke nogen forstand på lokomotivkedler. De ved slet ikke, hvordan de er stykket sammen. Det er så meget nemmere med Jørgen, siger Aage Lund.
Alt skal registreres
Jørgens tegninger er altafgørende for, at kedlen kan bygges. De er de såkaldte sikkerhedsbærende dokumenter, og skal gennemgås nøje af Force, som skal godkende den nye kedel til brug. Den skal trykprøves, ultralydsskannes og gennemtjekkes, før den bliver frigivet til kørsel.
- I dag er der styr på alt. Det er ikke, som da kedlen blev bygget første gang. Vi fik lavet en materialeprøve på den, og der stod direkte, at den var lavet af gamle cykelstel, sand og alt muligt andet møg. Det var så dårligt stål, man lavede lige efter første verdenskrig, fortæller Aage Lund.
No19 - Den store slider
- LJ No19 blev bygget i 1920 til Lollandsbanen.
- Maskinen har en arbejdsvægt på 31 ton, og kan køre 60 kilometer i timen som topfart.
- LJ No19 blev renoveret fra 1980 til 1998, hvorefter den kørte på Museumsbanen frem til 2019
- Det vil koste cirka to millioner kroner og tage to til tre år at skabe en ny kedel til No19
- Ud over No19 råder Museumsbanen også over damplokomotiverne Kjøge og No17
I dag skal Museumsbanen have styr på stemplerne og dokumentationen for hvert eneste lille stykke metal, der bruges i den nye kedel. Så tegningerne er altafgørende.
- Heldigvis har jeg ikke stået på bar bund. Hensel i Tyskland, der byggede lokomotivet i sin tid, har tegningerne af kedlen. Så jeg havde dem at gå ud fra, siger Jørgen Lindenvall, der dog ikke selv kører særligt meget i de tog, han er med til at lave.
- Jeg har ikke brug for at komme ud og køre med dem, når jeg har været med til at lave dem. Jeg nyder bare, at de kører derude og virker, som de skal, siger Jørgen, som har to drenge, der netop nu er under uddannelse til fyrbødere på Museumsbanen.
Jørgen Lindenvall, lokomotivbyggerJeg har ikke brug for at komme ud og køre med dem, når jeg har været med til at lave dem. Jeg nyder bare, at de kører derude og virker, som de skal.
- Så de får da kørt en del med den, griner han.
Travlt i remisen
Gutterne i remisen er nu klar til at gå i gang med No19. Arbejdet vil cirka tage to-tre år.
- Alt afhængig af, hvor hurtigt vi kan få bevillinger i land, siger Jørgen Christensen.
Men de mange frivillige håndværkere har andet at lave - ud over at skulle bygge No19 en ny kedel og samle de mange tusind stykker, der udgør lokomotivet.
No19's nyrenoverede "lillebror" Kjøge må trække igennem på både Halloweentoget her i oktober og juletoget til Bandholm i december. For banens tredje damplokomotiv No17 holder i remisen til et større serviceeftersyn.
- Der sidder en masse gamle rustne rør i kedlen. Dem skal vi pille ud, sat nye i, rense kedlen og få den tæt, fortæller Jørgen Christensen.
Så også her skal Museumsbanen ud og søge fonde. Men det er de så vant til.
- Det er vi ikke så skræmt over. Vi plejer heldigvis at blive mødt med velvilje, og det er vi rigtig glade for. Vi har lige skiftet alle vinduerne i remisen. De var ved at falde ud. Det kostede 250.000 kroner, og dem fik vi heldigvis fra Augustinus Fonden, fortæller Aage Lund.
Vinteren igennem bliver der altså arbejdet igennem - både i remisen og med vedligehold på strækningen. For bag den kække tuden, de flotte førsteklasse-vogne og billetkonduktøren med de blanke uniformsknapper ligger mange hundrede arbejdstimer i at få det hele til at køre på skinner.