Annonce
Ugeavisen Guldborgsund

Klar med foredrag og folkekøkken

Signe Wenneberg kan opleves på Højskolen Marielyst i marts. Foto: PR

Foredragsserien på Højskolen Marielyst, der indledes med spisning på Sømærket, starter 21. februar.

MARIELYST Så er Højskolen Marielyst i samarbejde med LOF Lolland-Falster klar med programmet for sin foredragsrække for det nye år. Et program der byder på både stærke personlige historier, humor, politik, kærlighed til Sydhavsøerne og en enkelt debat om et af tidens hotteste emner: Skal vi spise kød eller planter?

- Som de tidligere år kalder vi foredragsserien "Foredrag og Folkekøkken", fordi der bliver mulighed for at spise et godt jævnt måltid mad forud for foredragene. Men i modsætning til tidligere foregår folkekøkkenet ikke på selve højskolen, men hos Restaurant Sømærket. Det gør vi af to grunde: Dels har vi kun begrænset plads til spisende gæster og dels vil vi gerne give vores lille bidrag til, at lokalområdet også får glæde af de forhåbentlig mange gæster, der vil strømme til foredragene, lyder det fra en forventningsfuld forstander på højskolen, Christian Schou.

Her en oversigt:

21. februar: Pelle Dragsted: Nordisk socialisme - Enhedslistens toppolitiker om sit bud på, hvordan Norden allerede er halvvejs socialistisk og kan blive det 100%.

7. marts: Signe Wenneberg: Min nyfundne kærlighed til Sydhavsøerne - Gin-producent, hverdagsaktivist, have-ekspert, retoriker og flittig skribent om næsten alt mellem himmel og jord har købt flexbolig på Østlolland og fortæller på den baggrund om hendes nye store kærlighed til Sydhavsøerne.

14. marts: Birgithe Kosovic: Det du ikke vil vide - Den prisbelønnede forfatter om hendes bestsellerbog af samme navn, der tager hendes egen dysfunktionelle familie under "kærlig" behandling.

28. marts: Ulf Pilgaard: Mit liv som Ulf - Danmarks største komiker om sit lange liv i komikkens tjeneste.

25. april: Kød eller plantebaseret mad? - Debat mellem kød-entusiasten Sune Ranum Kragh og vegetaren Niels Kristian Kragh om et af tidens mest kontroversielle spørgsmål.

9. maj: Geeti Amiri: Glansbilleder - Foredragsholder, forfatter, debattør og vinder af Hørups Debatpris i 2020 fortæller sin historie om, hvordan hun er brudt ud af sit liv som afghansk kvinde og har skabt en tilværelse som dansk kvinde.

Alle dage er mandage og der indledes klokken 18 med folkekøkken på Sømærket, mens der er foredrag/debat på Højskolen klokken 19.30. Prisen er 100 kroner for folkekøkken og 100 kroner for foredrag/debat og billetter til spisning og foredrag sælges kun på højskolens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Guldborgsund

FORMAND FOR HANDICAPRÅD: HAR IKKE HØRT NOGEN RÅBE OP OM UNØDVENDIGE AMPUTATIONER

Annonce
Sport

NYKØBING FC TRAK SUPERLIGAMANDSKAB I POKALEN

Annonce
Forsiden netop nu
112

NATLIGT INDBRUD HOS KØBMAND: POLITIET EFTERLYSER VIDNER

Landbrug

STOR TILFREDSHED MED HØSTEN: - DET SER RIGTIG GODT UD

112

RØG FRA GARAGE-BRAND SPREDTE SIG TIL HUS

Guldborgsund

OPGAVE I UDBUD: HVEM SKAL LEVERE MAD OG DRIKKE TIL STUDERENDE?

112

TRE NARKOBILISTER STOPPET

112

FULD BILIST RAMTE AUTOVÆRNET

Lolland

RØDBY VÆRT FOR DM I GOKART - OG FORUDE VENTER EM

Guldborgsund

HEMMELIGT PROJEKT OM KUNST TIL SYDSPIDSEN

Guldborgsund

BØRNETALLET STIGER: PAVILLONER SKAL SKABE MERE PLADS I BØRNEHUS

Sport

KAMP MOD JURASTUDERENDE KAN FÅ JURIDISK EFTERSPIL

Lolland

FØRSTE SKOLEDAG: - VI ER KOMMET TIL MARIBO FOR BØRNENES SKYLD

Guldborgsund

FORMAND FOR BYLAV: - ET SKRÅPLAN AT LADE BYGNINGER FORFALDE, SÅ DE KAN RIVES NED

Lolland

FORÆLDRE TIL MULTIHANDICAPPET PIGE: KOMMUNEN STRAFFER OS FOR AT VÆRE KRITISKE

Annonce
Lolland

BRAGENDE SUCCES: OPERAFESTIVAL VENDER TILBAGE

Vejr

SOMMERVEJRET FORTSÆTTER: OP TIL 29 GRADER PÅ LOLLAND I WEEKENDEN

Sundhed og sygehus

REGION SJÆLLAND LAVER HANDLEPLAN: SKAL FOREBYGGE AMPUTATIONER

112

KVINDE RAMT AF BIL I FODGÆNGERFELT

112

TUK-TUK OG BIL I SAMMENSTØD - MAND KØRT PÅ SYGEHUSET

Guldborgsund

SE BILLEDERNE: BAKKESANGERINDER DANSEDE, STRUTTEDE OG GJORDE KINDERNE RØDE

112

BRÆNDENDE STJÅLET BIL SPÆRREDE VEJ - TO YNGRE MÆND SET LØBE VÆK

Femern

REGERINGEN OVERVEJER AT LADE TUNNELFABRIKKEN VED RØDBYHAVN BESTÅ EFTER FEMERN-BYGGERIET

Annonce
Annonce