FEMØ: Femø Klassisk er en tilbagevendende sommerbegivenhed, som Femø Menighedsråd afholder i Femø kirke. Femø Klassisk begynder i år den 6. juli med Aros Guitarduo og deres tolkning af danske komponister samt spansk og sydamerikansk guitarmusik.
Den 13. juli er det violoncel og klaver med primært tjekkisk og slavisk musik med Michaela Fukacova, en mange årig solist og koncertmester i Odense Symfoni Orkester - og hendes tjekkiske kollega Renata Ardasevova.
Den 27. juli er vi ovre i en vifte af det franske, med Isabel Piganiol og Madeleine Sjøstrand.
Alle koncerter er onsdage og starter kl. 19, husk at beregne sejltid fra Kragenæs. Der er plads til alle. Det er gratis og ingen tilmeldingskrav.