Annonce
Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Marie Hagensen, skolelærer og klimaaktivist for foreningen Stop Ny Fossil Infrastruktur lufter balloner, imens Jacob Sørensen fra foreningen Noah puster op. Foto: Anders Knudsen
Klimaaktivister ønsker at få skrinlagt den planlagte 115 kilometer lange gasledning til Falster og Lolland. Et projekt til en milliard kroner. Med de penge kan man finde en mere bæredygtig løsning, lød det under en aktion.

NYKØBING: "Kære Nordic Sugar. Gas skader klimaet og giver sukkeret en bitter smag. Brug strøm."

Beskeden er skrevet på et stort stykke hvidt pap og foldet ind i jerngitteret ved personaleindgangen hos Nordic Sugar. En lille hilsen til morgenholdet fra tre klimaaktivister, der mandag tog toget fra København til Nykøbing for at vise, hvad de mener om den gasledning, der i disse dage er på dagsordenen, når Folketinget forhandler energipolitik.

De kommer fra tre forskellige klimagrupper. Baltic Pipe Nej tak, Noah og Stop Ny Fossil Infrastruktur. Og skulle man spørge dem til ét af deres helt store ønsker, vil det være at bruge den milliard, som en naturgasledning fra Sydsjælland til Nakskov efterhånden koster, til i stedet at elektrificere de dele af produktionen, hvor det er muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
De tre klimaaktivister håber, at man bruger pengene på elektrificering af virksomhederne frem for naturgasledning. Foto: Anders Knudsen 

Ifølge Steen Møller, der er kemiingeniør og medlem af Baltic Pipe Nej tak, drejer det sig især om selve opvarmningen.

- I Sverige, hvor man også er i gang med en omstilling, skal opvarmningen af flere stålværker klares med el frem for gas eller olie. De er allerede i gang. Teknologien findes. Det er en sukkerfabrik. Det er ikke raketvidenskab, det her, siger han, imens de to andre tager opstilling foran fabrikken for at få taget et foto.

Samme udgift

Nordic Sugar skal reducere CO2-udledningen på sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov. Det skal ske ved at skifte kul og olie ud med naturgas, mener virksomheden, og derfor har regeringen i første omgang besluttet at etablere en gasledning til de to fabrikker.

"Tiden er løbet ud for gas", står der på ballonerne, og for flere af dem løb gassen da også ud i løbet af aktionen. Foto: Anders Knudsen

Det første spadestik forventes at blive taget i 2023, men de tre aktivister håber, at beslutningen ændres.

- For Nordic Sugar er der en forsyningspligt, når det gælder gas, og på den måde kan man skrue det sammen, så virksomheden kan få bygget røret, uden at man selv skal betale for det. Det skal den til gengæld, hvis man skal udvikle en ny løsning til elektrificering. Der kan det også være lidt sværere at få støtte fra det offentlige, siger Jacob Sørensen fra foreningen Noah.

Sagen er den, at der er - efter hukommelsen - 107 sukkerfabrikker i Europa. Alle står med samme udfordring, men der er ikke en eneste af dem, der er elektrificeret. Og det er selvfølgelig fordi, det ikke er noget, man bare lige kan gøre.

Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister

- Gas bliver anvendt mange steder, hvor det samfundsøkonomisk og klimamæssigt ville være bedre at erstatte forbruget af gas med elektricitet eller udnytte andre alternativer. Når først infrastrukturen til gas er bygget, bliver det sværere og dyrere at gennemføre den nødvendige transformation af energisystemet til at være forbrændingsfrit, tilføjer han.

Jacob Sørensen mener, at hvis regeringen havde valgt at støtte Nordic Sugar i stedet for biogasproducenterne, ville det være en fordel for klimaet og fremtiden. Og det ville kunne gøres uden omkostninger for Nordic Sugar og samfundet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overgangsløsning

Han forsøger at opfordre klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Nordic Sugar til at elektrificere virksomheden.

I Sverige, hvor man også er i gang med en omstilling, skal opvarmningen af flere stålværker klares med el frem for gas eller olie. De er allerede i gang. Teknologien findes. Det er en sukkerfabrik. Det er ikke raketvidenskab, det her.

Steen Møller, klimaaktivist, Baltic Pipe Nej tak

- Så får vi det ønske opfyldt, og det vil koste samfundet det samme. For Nordic Sugar får de penge, som det ellers havde kostet at lave gasledningen. Det er det, vi ser som en mulig løsning, og som vi mener, at man bør arbejde for i Folketinget, nu hvor man laver en ny gaspakke, tilføjer han.

CO2-udledning

I 2019 udledte Nordic Sugars to sukkerfabrikker på Lolland og Falster 162.000 tons CO2.

Med en gasledning vil der årligt kunne skæres 51.000 tons CO2 alene af udledningen af Nordic Sugar-fabrikkerne, fordi kul og olie bliver erstattet.

Det svarer til at fjerne 20.000 fossile biler fra vejene.

Med omlægningen til gas vil luftforureningen fra de to fabrikker også blive markant mindsket, og på sigt vil det med brugen af biogas ende med en komplet CO2-neutral løsning.

Ifølge ministeren er løsningen med naturgas en overgangsløsning, før fabrikkerne skal drives på biogas. For de kan ikke bare elektrificeres, lød det fra ham i marts, hvor han i Folketingssalen kom med følgende svar:

- Sagen er den, at der er - efter hukommelsen - 107 sukkerfabrikker i Europa. Alle står med samme udfordring, men der er ikke en eneste af dem, der er elektrificeret. Og det er selvfølgelig fordi, det ikke er noget, man bare lige kan gøre. Så derfor var valget: Skulle den her virksomhed bare lukke, eller skulle vi lave en alternativ løsning?

Ingen fra sukkerfabrikken kiggede forbi aktionen mandag eftermiddag.

- Men de ved også godt, hvad vi ønsker, siger Steen Møller og tilføjer:

- Og vi får nok ikke så meget ud af at stå og komme med påstand mod påstand.

- Måske vi skal tage til Christiansborg næste gang, foreslår Marie Hagensen, før de går mod togstationen igen.

  • Nyk Gas protest (8)
    Marie Hagensen, skolelærer og klimaaktivist for foreningen Stop Ny Fossil Infrastruktur lufter balloner, imens Jacob Sørensen fra foreningen Noah puster op. Foto: Anders Knudsen
  • Nyk Gas protest (2)
    De tre klimaaktivister håber, at man bruger pengene på elektrificering af virksomhederne frem for naturgasledning. Foto: Anders Knudsen 
  • Nyk Gas protest (7) (2)
    "Tiden er løbet ud for gas", står der på ballonerne, og for flere af dem løb gassen da også ud i løbet af aktionen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget