Annonce
Politik

Klimaminister fejer blåt krav om afgiftslettelser af bordet

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forhandler i øjeblikket med Folketingets partier om økonomisk hjælp til folk med højre varmeregninger. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Folketingets partier forhandler lige nu om økonomisk hjælp til danskere, som er ramt af stigende varmepriser.

Efter fredagens forhandlinger om hjælp til de danskere, som lige nu er ramt af høje varmeregninger, har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ifølge ham selv en god og en dårlig nyhed.

- Den gode nyhed er, at der er bred opbakning til at hjælpe de danskere, som står i en svær økonomisk situation lige nu, siger Dan Jørgensen.

- Den negative nyhed er, at der er ret stor forskel på, hvad partierne vil.

Regeringen har selv foreslået, at de familier, som er hårdest ramt, skal have økonomisk hjælp i form af en skattefri check.

Den skal primært gå til de 400.000 husstande, som varmer boligen op med gasfyr, og de omkring 40.000, der har fjernvarme, hvor den primære kilde er gas.

Men regeringen ser også på muligheden for at give økonomisk hjælp til dem, som opvarmer boligen med elpaneler.

De borgerlige partier ønsker at sænke elafgifterne - med det argument, at alle danskere dermed vil få et tilskud til at betale de stigende udgifter.

Men det er helt udelukket, lyder det fra Dan Jørgensen, som ikke ønsker at "smøre hjælpen ud", men derimod målrette den.

- Jeg må sige, at det er lidt kynisk af de borgerlige partier at bruge det her som en undskyldning for at få nogle skattelettelser, siger ministeren.

- Ingen vil jo påstå, at hvis vi sænker elafgiften en lille smule for alle danskere, at problemet så vil blive afhjulpet. Og det vil blive meget dyrt for statskassen.

- Vi ved godt, at de borgerlige gerne vil have skattelettelser - og fint nok - men hvorfor skal de også markere det her, siger Dan Jørgensen.

Regeringen mener, at hjælpen skal gives på en måde, så dem med lavest indkomst får mest. Desuden skal der være en indkomstgrænse, som afgør, hvem der får del i hjælpen.

- Vi sidder og diskuterer lige nu, hvad det skal være for en grænse, og jeg kan godt sige, at det ikke er meningen, at tilskuddet kun skal gå til folk på overførselsindkomster, siger Dan Jørgensen.

- Det skal være for dem, der er ramt hårdest - også helt almindelige familier, som ikke normalt er presset på økonomien, men som er det nu, fordi gas er deres hovedkilde.

Hvor mange penge, regeringen vil bruge på det skattefri tilskud, og hvordan de penge så skal findes, vil Dan Jørgensen ikke udtale sig om endnu.

Efter forhandlinger kalder Venstres klimaordfører, Marie Bjerre, forhandlingerne for useriøse. På Twitter skriver hun:

- Totalt useriøst! Nu har vi været til "forhandlinger" om de stigende energipriser i to timer her til morgen. Men der er ingen konkret model og ingen beløb på bordet. Og regeringen siger totalt no go til afgiftslempelser.

Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce