Aftalen på årets internationale klimatopmøde, COP27, ser ikke ud til at kunne indfri hverken målet om maksimalt 1,5 eller 2,0 graders temperaturstigning i 2100.
Det er vurderingen fra Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og glaciologi samt leder af Syddansk Universitets klimacenter, SDU Climate Cluster.
- Vi skal have reduceret markant for at holde temperaturstigningen under 1,5 og 2,0 grader, som der er lagt op til i Parisaftalen. Jeg ser ikke, at udmeldingerne på COP27 i Egypten indfrier den målsætning.
- Som det ser ud nu, vil klodens middeltemperatur blive markant varmere og formentlig et sted mellem 2,6 og 2,8 graders temperaturstigning ud mod 2100, siger han.
Parisaftalen blev indgået på det internationale klimatopmøde i 2015.
Her blev stats- og regeringsledere enige om at arbejde for at begrænse opvarmningen af kloden. Målet er, at temperaturen i 2100 ikke skal være steget mere end 1,5-2 grader sammenlignet med niveauet før industrialiseringen.
Jorden er allerede i dag 1,1 grad varmere end i 1880.
Målet om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader kan vi godt vinke farvel til, mener Mernild. Det gælder, uanset hvad der gøres nu.
- Det når vi formentlig inden for ti års tid.
- Vi skulle faktisk have reduceret for adskillige årtier siden, og med den langsommelighed, der er politisk, vil vi formentlig se temperaturstigninger, der går på den anden side af 2,0 grader, siger klimaprofessoren.
Dermed ser verden heller ikke ud til at nå Parisaftalens barre på 2,0 grader.
Vurderinger fra FN's klimapanel viser, at grænsen formentlig krydses i slutningen af 2040'erne.
- For at undgå det skal vi dels reducere langt mere, end vi har gjort til dato. Vi skal også blive bedre til at fange og lagre kulstof fra atmosfæren.
- Så vi er nok lidt sent på den, siger Sebastian Mernild.
Han kalder det "meget, meget svært" at holde temperaturstigningen under 2,0 grader.
Selv om det kan virke af lidt med en temperaturstigning på 2,0 grader mod 1,5 grader, gør den halve grad en stor forskel.
Blandt andet kan nævnes en højere havstigning, at havet i Arktis bliver isfrit hvert årti i stedet for hvert århundrede, ligesom det rammer levesteder for mange insekter, planter og hvirveldyr.
Klodens hedeslag vil også ændre vejret.
- Fremadrettet ser vi dels et varmere klima, et vådere klima og et mere ekstremt klima, siger Sebastian Mernild.
/ritzau/
-
Det gør en stor forskel, om temperaturen stiger med 1,5 eller 2,0 grader. Det kan blandt andet betyde forskellen på, om havet i Arktis bliver isfrit en gang per århundrede eller en gang hvert årti. På billedet ses Hans Ø også kaldet Tartupaluk mellem Canada og Grønland. (Arkivfoto). Foto: Canadian Hydrographic Service And Carleton University/Ritzau Scanpix
