KLIMAØ FIK GRØNT LYS AF BORGERE

GEDSER: Det plejer at fungere sådan, at lodsejere og energiselskaber aftaler, at de gerne vil bygge energianlæg i et område. Det efterfølges af møder på kommunen og borgerinddragelse. Så rejser protesterne sig.

Sådan er det ikke gået i Gedser. Borgmester Simon Hansen (S) har et ord for dét, der derimod er sket. Kommuneinddragelse.  Og på mandag kan han se frem til at blive endnu mere inddraget, for der har Gedser Bylaug foretræde for udvalget i en time, før det holder sit møde.

Baggrunden for dét er et borgermøde, der blev holdt onsdag aften, hvor der for tredje gang dukkede 50-60 personer op. Heriblandt borgmester Simon Hansen og formand for teknik, klima og miljøudvalget, Annemette S. Johnsen (SF).

Det var det sidste af slagsen, og bylavet havde på forhånd tilkendegivet, at det ville blive afgørende for, om det gik videre med planerne om en klimaø ud for Gedser Odde.

- I slutningen af mødet spurgte jeg, om nogen havde noget imod, at vi gik videre med planerne, og det var der ikke nogen, der protesterede over, siger Ole Martinussen, formand for Gedser Bylaug.

Hele idéen med at stille sig positivt overfor en klimaø handler om, at bylavet vil have mest muligt ud af det. Arbejdspladser og bosætning, så man ikke ser ind i en fremtid, hvor byen er reduceret til en historisk parentes.

Ole Martinussen fortæller, at der var stor spørgelyst til mødet, og det lægger borgerne rigtig meget på sinde, at man passer på naturen. De ville, ifølge Martinussen, også gerne vide, hvordan øen kommer til at se ud, og hvor præcist den skal ligge.

- Nogle var ængstelige over, om vi ville blive kørt over ende, når først projektet ruller. Det ér vi ængstelige over, men vores opgave bliver, sammen med kommunen, at sikre, at vi sidder med og er en del af det, siger Ole Martinussen, der har en god dialog med især én interessent i at bygge en klimaø.

- De har selv udtalt, at hvis ønsker fra borgere betyder, at vindmøllerne skal reduceres med 25 procent, så gør man bare det.  Jeg tror, man i branchen har fundet ud af, hvor det bærer hen, qua de mange projekter, der ikke er blevet til noget.

Men I stiller krav om arbejdspladser. Kan sådan en interessent imødekomme det krav?

- Med et power-to-x-anlæg bliver der tale om arbejdspladser. Det gør der også til vedligehold på møllerne, men det er ikke ret mange. Det er ét af vores krav, at vi ikke vil se møller, der ikke snurrer. Hvis de ikke kan producere konstant, skal de ikke sætte dem op. Det udfordrer ledningsnettet, men et power-to-x-anlæg løser den udfordring.

Der foreligger stadig en del arbejde med planerne, førend en klimaø flytter sig fra en god ide på en skitse med opbakning fra en gruppe borgere til virkelighed. Men næste skridt er altså foretræde for økonomiudvalget, og Martinussen er fortrøstningsfuld.

- På nuværende tidspunkt kan jeg ikke forestille mig, at stat eller kommune vil gå imod borgernes visioner om at bidrage til et grønnere Danmark.

Foretrædet på mødet kan resultere i en interessetilkendegivelse, der medfører, at man kan gå videre med at belyse konsekvenserne af en klimaø. Først når det materiale er bragt på bane, kan sagen behandles politisk.