Annonce
Lolland

KOMMUNE TABER SAG OM MAST

Beboerne i Præstevangen 3 på Femø slipper for en 42 meter høj gittermast på Klubvej 1, blot 28 meter fra deres udestue. Privatfoto
Planklagenævnet har kendt kommunes landzonetilladelse til 42 meter høj mast ugyldig.

FEMØ: På Femø har beboerne været meget skuffet over, hvordan en sag om bedre internet og telefoni på øen indtil videre er forløbet.

Som det så ud, skulle en familie med adressen Præstevangen 3 have en 42 meter høj gittermast stillet op 28 meter fra sin havestue. Det vil være direkte ødelæggende for livskvaliteten, har Femø Beboerforenings mand på sagen, Jørgen Hansen, tidligere sagt til Folketidende.

Men kommunen har begået fejl i arbejdet med landzonetilladelsen, da to adresser har været i spil, og Femø har klaget til Planklagenævnet over masteplaceringen på adressen Klubvej 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ugyldig tilladelse

På øen har man netop fået besked om, at Planklagenævnet har kendt kommunens landzonetilladelse vedrørende Klubvej 1 ugyldig og sendt sagen tilbage til Lolland Kommune for fornyet sagsbehandling.

- Det er en meget stor sejr for Femø, som også betyder, at en fornyet ansøgning om placering på Klubvej 1 formentligt er udelukket, siger Jørgen Hansen og henviser til nævnets bemærkninger i afgørelsen.

Der står, at nævnet ikke finder, at det er tilstrækkeligt godtgjort, hvorvidt dækningskravet kan opfyldes med en lavere mast eller en mast med en anden placering.

Nævnet finder desuden, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at den ansøgte placering er den bedst mulige. Nævnet finder i den konkrete sag, at placeringen af masten vil medføre væsentlige gener for særligt naboen på Præstevangen 3, idet boligen er beliggende, så den vender direkte ud til masten, der placeres i en afstand af cirka 28 meter fra udestuen. Uanset, at hensynet til at undgå nabogener sædvanligvis må vige for hensynet til landskabet i mastesager, finder nævnet ikke, at det er tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke er andre alternative, bedre placeringer i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kampen fortsætter

- Men vi er også klar over, at kampen fortsætter. Teleselskabet 3 vil nu sende en ny ansøgning til Lolland Kommune om en anden placering, og hele øen er så reelt i spil for potentiel placering af masten, siger Jørgen Hansen.

3. juni 2022 udstedte Lolland Kommune landzonetilladelse til etablering af den 42 meter høj telemast på Klubvej 1. Mobilselskabet 3 havde af staten fået pålæg om at forbedre dækning af telefoni og internet på den østlige del af Femø.

Af landzonetilladelsen fremgår det, at masten, for at kunne opfylde dækningskravet, skal være placeret indenfor et begrænset område i Sønderby - det såkaldte ”Målområde.” En placering af masten på Klubvej 1 ville imidlertid medføre meget alvorlige gener for de tre nærmeste ejendomme - masten ville blive placeret umiddelbart foran deres forhave.

På et møde mellem de klageberettigede naboer til Klubvej 1 blev det besluttet at søge de værste gener ved masten afbødet ved at indgå i forhandling med mobilselskabet om en mulig alternativ placering. Efter et længere forhandlingsforløb blev der enighed om en placering i baghaven til Præstevangen 3.

Aftalen bevirkede, at Lolland Kommune satte den udsendte landzonetilladelse i bero og påbegyndte sagsbehandling om en ny tilladelse til den nye placering. På grund af en fejl i Lolland Kommune har man sagsbehandlet ansøgningen om den alternative placering på Præstevangen 3, samtidig med at ansøger allerede havde en tilladelse til Klubvej 1.

Det må kommunen ikke, så den bad ansøgeren om at trække en af ansøgningerne tilbage. Mobilselskabet valgte at trække sin ansøgning vedrørende Præstevangen 3 tilbage. Konsekvensen var, at 3 gik videre med planen om at placere masten på Klubvej 1.

Femø Beboerforening indsendte derfor en klage til Planklagenævnet over kommunens sagsbehandling og har nu altså fået medhold.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre muligheder

Det mest tossede i sagen - set med femøboernes øjne - er, at TDC har en mast på 22 meter stående blot 700 meter fra 3's ønskede mast. En mast, som, mener man på øen, kan udbygges i højden, men spørgsmålet er, om de to konkurrerende selskaber vil være interesseret i det.

- Nu er vi spændt på, om 3 fortsat vil gå efter en maste-løsning. Man kunne også benytte en løsning med et transmissions-link - altså en trådløs forbindelse - mellem den eksisterende mast og sommerhusområdet, eventuelt med et mellemlink på en af mellemliggende gårde, nævner Jørgen Hansen som en mulighed.

Det er en mulighed, som Femø i øens klageskrivelse til Planklagenævnet har nævnt som en mulig løsning, kommunen burde have undersøgt.

  • Nak Mastesag Femø (2)
    Beboerne i Præstevangen 3 på Femø slipper for en 42 meter høj gittermast på Klubvej 1, blot 28 meter fra deres udestue. Privatfoto
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken