Annonce
Guldborgsund

Kommunen aflyser julefest

Guldborgsund Kommune er kommunens største virksomhed, og der er som regel 500 gæster med til julefrokosterne. Men i år har festudvalget aflyst på grund af for få tilmeldinger. Foto: Anders Knudsen

Kulturformand håber på opbakning til at gennemføre en julefrokost

NYKØBING Juletiden nærmer sig og dermed også årets julefrokoster. Sidste år blev stort set alle firmajulefrokoster aflyst, og derfor havde mange glædet sig til i år at kunne hygge lidt ekstra om sine medarbejdere.

Myndighederne har ikke meldt ud, at festerne bør aflyses i år. Men flere virksomheder oplever så få tilmeldinger fra medarbejderne, at de vælger at aflyse alligevel. Blandt andet har Guldborgsund Kommune netop aflyst sin store julefrokost, bekræfter kommunaldirektør Søren Bonde.

- Det er enormt ærgerligt. Det er det tredje store arrangement, vi må aflyse. Der var sidste års julefrokost, sommerfesten, og nu har festudvalget valgt at aflyse dette års julefrokost på grund af for få tilmeldinger, siger han og tilføjer, at beslutningen ikke er truffet af administrationen.

Der plejer at komme 500 personer med til julefrokosten, som holdes i Nykøbing F. Hallerne. Den bliver ikke holdt senere på året. Det gør til gengæld sommerfesten, som fremrykkes til maj.

I Kvickly har man valgt at fremrykke julefrokosten for de 75 ansatte fra starten af det nye år til marts, siger varehuschef Tobias Nordhald.

- Vi har så travlt i december, at vi altid først holder julefrokost i begyndelsen af det nye år. Men på grund af smittesituationen har vi rykket den frem til marts, fortæller Tobias Nordhald.

Julefrokostudvalgene i forskellige virksomheder har oplevet færre tilmeldinger til deres julefrokost. Men en kulturformand håber, at årets fest bliver til noget - især af hensyn til leverandørerne. Foto: Jan Knudsen

Det handler om balancen

Hos Kulturmindeforeningen forventer formand Anita Ulrik Sørensen at holde det julearrangement, som blev aflyst sidste år. Det finder sted 7. december på Kumus ved Fuglsang Kunstmuseum og bliver med et musikalsk indslag med vokalgruppen Voci Fluenti.

- Vi er glade for, at vi igen kan holde vores julearrangement, da det for alvor sætter gang i julestemningen for mit vedkommende. Sidste år kunne vi jo desværre ikke gennemføre på grund af corona, men nu har vi igen noget at glæde os til i denne mørke vintertid, siger Anita Ulrik Sørensen.

Hun tilføjer, at man følger de restriktioner, der er sat fra myndighedernes side. For eksempel at der tjekkes for coronapas ved indgangen, at der er afstand og masser af muligheder for afspritning. Derudover er det et siddende arrangement for under 100 personer. Som regel kommer der 60-70 personer, oplyser hun.

- Hvis alle er indstillede på, at vi har denne her fest, tror jeg på det. Vi kan ikke rigtig holde ud ikke at gøre noget. Man skal finde en god balance i at passe på og samtidig gøre noget, synes jeg. Vi har lige været i en boble, hvor alt og alle har ligget stille. Nu skal vi i gang igen. Det er fatale konsekvenser for virksomhederne, hvis folk ikke støtter dem, og der er bare ingen hjælp at hente denne gang. Og der mener jeg, at vi må have et samfundsansvar, der ikke kun handler om at passe på hinanden, men også på vores samfund, mener hun.

Udover at være formand for Kulturmindeforeningen er Anita Ulrik Sørensen også direktør for Boligselskabet Fjordparken. Her er den store julefrokost aflyst på grund af for få tilmeldinger. I stedet holder de en minijulefrokost for personalet. Og så venter hun stadig på en politisk beslutning fra bestyrelsen om, hvorvidt juletræsfesten kan holdes.

  • Guldborgsund Kommune er kommunens største virksomhed, og der er som regel 500 gæster med til julefrokosterne. Men i år har festudvalget aflyst på grund af for få tilmeldinger. Foto: Anders Knudsen
  • Julefrokostudvalgene i forskellige virksomheder har oplevet færre tilmeldinger til deres julefrokost. Men en kulturformand håber, at årets fest bliver til noget - især af hensyn til leverandørerne. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t