Annonce
Udland

Konspirationsteoretiker får millionbøde for misinformation

Den kendte konspirationsteoretiker Alex Jonas ender med at skulle betale hundredvis af millioner kroner for sine udtalelser om, at Sandy Hook-skoleskyderiet var et fupnummer. (Arkivfoto). Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix
Alex Jones, som kaldte Sandy Hook-skoleskyderi et fupnummer, skal betale 45,2 millioner dollar for udsagnene.

Det er blevet en særdeles dyr tur i retten for Alex Jones, konspirationsteoretikeren bag den kendte hjemmeside Infowars.

Først fik han besked på at betale mindst 4,1 million dollar i tortgodtgørelse til en familie, hvis barn var blevet dræbt i det kendte Sandy Hook-skoleskyderi.

Og fredag aften dansk tid har nævningetinget i sagen pålagt ham at betale yderligere 45,2 millioner dollar i straffende skadeserstatning.

Annonce

Det samlede beløb løber dermed op i det, der svarer til 358,5 millioner danske kroner.

Straffen og den dyre erstatning pålægges Alex Jones for de udtalelser, han kom med i kølvandet på det dødelige skoleskyderi ved Sandy Hook Elementary School i Connecticut i 2012.

En 20-årig gerningsmand gik dengang amok og dræbte 20 børn og 6 ansatte på skolen, inden han tog sit eget liv.

Alex Jones har påstået, at de etablerede medier og tilhængere af våbenkontrol havde fabrikeret tragedien, og at skyderiet var iscenesat med skuespillere.

Konspirationsteoretikeren fik kort efter lukket sine konti på sociale medier som Twitter og YouTube.

Han har senere anerkendt, at massakren fandt sted. Under retssagen har han også sagt, at det var "skørt" af ham gentagne gange at påstå, at skyderiet var et fupnummer.

Det er Neil Heslin og Scarlett Lewis, der er forældre til en seksårig, der blev dræbt i skoleskyderiet, der er blevet tilkendt erstatningen.

De har vidnet om, at Alex Jones' følgere har chikaneret dem og sendt dem dødstrusler i årevis, fordi de troede på den falske påstand om, at forældrene løj om deres søns død.

Sagen er tidligere blevet behandlet som en straffesag i det amerikanske retssystem. Her blev Jones dømt for æreskrænkelse mod familierne, hvis nære blev dræbt ved Sandy Hook Elementary School.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Stafet for Livet

EN DAG, EN NAT OG EN FÆLLES KAMP

Annonce
Guldborgsund

NYBYGGERI ER FØRSTE SKRIDT MOD FLERE LEJEBOLIGER

Annonce
Forsiden netop nu
Vejr

HED UGE MED EN ENKLET BYGE IND IMELLEM

112

PÅVIRKET SPØGELSESBILIST I HØJ FART RAMMER PATRULJEVOGN

Lolland

LOKAL CANNABIS-PRODUCENT ER GODT I GANG

Guldborgsund

FALSTERS FESTLIGSTE FYRINDE ER 12 ÅR INDENI - OG LIDT KRØLLET PÅ YDERSIDEN

Lolland

KAGELÆKKER RESTAURERING AF DRONNING SOPHIES HUS

Guldborgsund

REGNINGER I HALLER STIGER: - DET SER PROBLEMATISK UD

Lolland

TRAVL SOMMER FOR POSTBÅDEN

Guldborgsund

FILM UNDER ÅBEN HIMMEL: CINEMATEKET KOMMER TIL HESNÆS

Lolland

FREDERIKSDAL FORVENTER STOR KIRSEBÆRHØST I ÅR

Guldborgsund

MINISTER BESØGER NYT UDDANNELSESCENTER

Lolland

- JEG SER NOK MIG SELV SOM LIDT AF EN GOD, GAMMELDAGS PULVERHEKS

Maribo

DYREHOSPITAL UDVIDER: GÅR EFTER GULDET I KATTEVENLIGHED

Guldborgsund

SILO RIVES NED: 48 METER HØJ MAST REJSES I STEDET

Annonce
112

HASH-FUND HOS 55-ÅRIG

Lolland

NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING

Sport

Ny nedtur for Nykøbing FC

Guldborgsund

TEATERFORESTILLING MÅ SKIFTE UD I ROLLEBESÆTNING

Revyshow

DE "GAMLE" FEJREDE REVYEN

Femern

TYSK MINISTER: TYSKERNE SKAL SE MERE POSITIVT PÅ FEMERN-PROJEKTET

Lolland

LOLLANDS BORGMESTER: - SIG MIG, HVAD ER DET FOR EN VERDEN, DE LEVER I?

Revyshow

REVY-VETERANER BLEV HÆDRET

Annonce
Annonce