Annonce
Bolig og livsstil

Kopernikus: Jeg stiller færre spørgsmål med alderen

Skuespilleren Nicolaj Kopernikus er selv forbruger af meget forskelligt tv, fortæller han. Sammen med sine børn ser han alt fra superheltefilm i Marvel-universet til dokumentarer om svampe eller dyreliv. - Jeg har det, der kaldes en god gammeldags bred smag. Jeg bliver fascineret af mange ting, på den måde er jeg et meget nysgerrigt menneske, siger han. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nysgerrigheden spiller en kernerolle for skuespilleren Nicolaj Kopernikus, der er med i den nye danske science fiction-serie på Netflix, "Chosen".

Alt er ikke, som det ser ud.

Det er en sætning, som skuespiller Nicolaj Kopernikus kredser om på flere måder i snakken om den nye danske science fiction-serie "Chosen" på Netflix, som han er med i.

- De helt store spørgsmål om, hvem man er, og hvor man skal hen, er nogle, alle generationer stiller sig. Det gør jeg også selv.

- Men jeg synes, at jeg stiller færre og færre spørgsmål, jo ældre jeg bliver, siger den 54-årige skuespiller.

Den nye serie handler om en ung pige, der går i gymnasiet, og som får vendt op og ned på sine forestillinger om det lokalmiljø, hun er opvokset i, og de mennesker, hun omgås.

Selv om rumvæsener og mystiske fænomener gæster serien, er den i sin grundform en klassisk coming-of-age-historie, som mange kan relatere til, mener Nicolaj Kopernikus.

- I mit eget liv har der været mange punkter, hvor jeg har stillet mig selv spørgsmålet, om tingene er, som de skal være.

Skuespilleren, der blandt andet er kendt fra sin medvirken i DR-krimien "Forbrydelsen" og "Klassefesten"-filmene, har særligt i ungdommen oplevet at få rusket op i sin selvforståelse.

Hans tidligste eksempel er fra, da han startede i gymnasiet. Her oplevede Nicolaj Kopernikus for første gang en frihed i sin identitetsskabelse, fortæller han.

Men også en bestemt rejse har været skelsættende for ham.

- Lige efter gymnasiet tog jeg til USA i ti måneder, hvor jeg rejste rundt med rygsæk, og der perspektiverede verden sig på en helt ny måde for mig.

- Jeg opdagede, at jeg kunne have relationer til mennesker fra andre kulturer, og generelt var det virkelig en øjenåbner.

Et andet skelsættende punkt for Nicolaj Kopernikus er, da han blev far.

- Det tror jeg, at alle forældre kan skrive under på, er så vanvittig en oplevelse, fordi verden pludselig bliver kæmpestor, når man får et ansvar for et andet menneske, fortæller han.

Generelt er Nicolaj Kopernikus et nysgerrigt menneske. Som han selv siger det, får han 1000 idéer om ugen.

En af de idéer resulterede i, at han er sprunget ud som opfinder med et produkt, han har udviklet til at rengøre vasken med.

Men de mange indskydelser kan også være en byrde.

- Jeg har forliget mig med, at det udspringer af barnlighed og begejstring, men at det er vigtigt for mig at få lukket dem hurtigt, siger han.

Opfindergenet har han fra sin far.

- Jeg kan huske, at min far sagde, at når han fik en ny elektronisk ting, så startede han med at skille den ad - måske for at se, hvad der er indeni, men det er jo ret vanvittigt, griner skuespilleren og tilføjer:

- Han lavede sindssygt mange ting, og han var så opfindsom, men han fik aldrig fremkaldt dem, og hans idéer fik aldrig luft under vingerne. Det var utroligt frustrerende.

Først når man går videre til et forsøg på at give sin idé et liv, møder man den rigtige prøvelse, mener Nicolaj Kopernikus.

Og det er i virkeligheden en pointe, der taler meget fint ind i det tema, serien "Chosen" har.

- Lærepengene ligger i at overkomme forhindringerne. Det er afgørende for, hvor langt man kommer i livet.

- I stedet for hele tiden at bøje af, hvor det gør ondt eller er svært, skal man prøve at omfavne det svære, for så udvikler man sig, mener han.

Som skuespiller har Nicolaj Kopernikus særligt bevæget sig i komedie- og dramagenren.

I den nye serie har han skullet forestille sig et mere overnaturligt univers med et visuelt aftryk fra en anden planet, hvor rumvæsener slår sig ned i en ordinær lille provinsby.

Adspurgt, hvilket forhold han selv har til tanken om, hvorvidt der er mere mellem himmel og jord, end vi kan se, svarer Nicolaj Kopernikus:

- Det er et af de slags spørgsmål, som man burde stille sig selv en gang om året: Hvor er du henne i forhold til det her? Det er lidt efter humør, hvordan jeg ser på det, siger han med et grin.

Generelt gælder budskabet også her, at tingene ikke er, som de ser ud.

For selv om han nogle gange hælder til idéen, at der kun er det, vi kan se, vinder den modsatte overbevisning oftere.

- For mig bliver livet sjovere, hvis jeg tror på, at der er mere. Det bliver mere værdifuldt. Om det bare er for min egen lille skyld, ved jeg ikke, siger Nicolaj Kopernikus og tilføjer:

- Det er så stort et univers, vi er en del af. Det hjælper mig meget at tænke, at vi er en del af noget større, og det gør det også mere presserende at huske på, at vi skal passe på vores verden.

Alle afsnit af "Chosen" kan ses på Netflix.

Nicolaj Kopernikus sprang sidste år ud som instruerende, da han lavede kortfilmen "Stenofonen". Filmen, der handler om hans far, er blevet shortlistet til en Oscar. Den 8. februar står det klart, om hans film også bliver nomineret til den eftertragtede gyldne statuette. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Femern

Nyt supermarked kan blive lokal købmands redning

Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Annonce
Annonce