Annonce
Udland

Kornaftale holder: Tre nye skibe med korn forlader Ukraine

To skibe med majs om bord har fredag forladt havnen i Tjornomorsk som del af FN-aftalen mellem Rusland og Ukraine om korneksport. Foto: Stringer/Reuters
Ukraine er en af verdens største eksportører af korn, men har på grund af krigen ikke kunnet eksportere det.

Tre skibe med korn har fredag forladt havne i Ukraine.

Det oplyser Tyrkiets forsvarsministerium og øjenvidner.

Dermed fortsætter en aftale indgået mellem Rusland og Ukraine - med hjælp fra Tyrkiet og FN - med at sikre ukrainsk korneksport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ukraine er normalt en af verdens største eksportører af korn.

Men efter den russiske invasion har landet ligget inde med millioner ton korn, som på grund af en russisk blokade af havne ikke har kunnet eksporteres til resten af verden.

Det første skib med ukrainsk korn forlod mandag havnen i byen Odesa. Det var første skib med korn, der forlod Ukraine siden Ruslands invasion i slutningen af februar.

Skibet blev onsdag inspiceret af Rusland, Ukraine, Tyrkiet og FN i Istanbul for at sikre, at alt foregik efter aftalen. Skibet fik efter inspektionen grønt lys til at fortsætte sin tur mod slutdestinationen Libanon.

Den vellykkede inspektion er blevet set som tegn på, at aftalen holder, og fredag er tre nye skibe altså på vej afsted fra ukrainske havne.

De tre skibe har samlet 58.000 ton majs om bord. To skibe sejler fra havnen i Tjornomorsk, mens det tredje forlader havnen i Odesa.

De tre skibe skal til henholdsvis Irland, Storbritannien og Tyrkiet.

De skal alle igennem samme tjek, som det første skib var igennem i Istanbul.

Til det formål har de etableret et fælles center for koordineringen af eksporten i den tyrkiske storby.

Centeret ligger i Istanbul, fordi Bosporusstrædet, som skibene skal igennem for at komme fra Sortehavet videre til øvrige verdenshave, skærer midt igennem Istanbul.

FN-aftalen indebærer, at der skal være sikker passage for skibe, der fragter korn, fra tre sydlige ukrainske havne. De tre havne er Odesa, Tjornomorsk og Pivdennyj.

/ritzau/Reuters

  • The cargo ship Polarnet leaves the sea port in Chornomorsk
    To skibe med majs om bord har fredag forladt havnen i Tjornomorsk som del af FN-aftalen mellem Rusland og Ukraine om korneksport. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lokal nyt

Første sted i Danmark: Nu kan du blive indlagt hjemme

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

Indland

Kongeparret fortsætter forårstradition på Fredensborg Slot

Annonce
Annonce
Lolland

Rystet sundhedsplejerske: - Hun ser jo ud som om, hun er lukket ned

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken

Stubbekøbing

Sne over Lolland-Falster? Hvid nedbør rammer Sydhavsøerne

Guldborgsund

Lokal vinder guld ved stor konkurrence

Guldborgsund

Havde kæmpe planer for området: Nu er det sat til salg

Sport

Bliver den største nogensinde på Lolland-Falster

Guldborgsund

Tyve løb med hele overskuddet