NAKSKOV: Nota - biblioteket for mennesker med læsehandicap - har fået økonomiske problemer.
En uenighed med dem, der har rettighederne til de bøger, biblioteket indtaler og udlåner, er nemlig endt med et nederlag.
Et nederlag, der kan koste Nota 50 millioner kroner.
Fagbladet Folkeskolen fortæller, at sagen begyndte, da et nyt EU-direktiv førte til en ny lov, der trådte i kraft i 2018.
Loven gjorde det muligt at lave en kollektiv aftale for lyd- og e-bøger, og det førte til forhandlinger mellem på den ene side Nota og Stuk - Styrelsen for Undervisning og Kvalitet - og på den anden side Danske Forlag, Copydan Tekst og Node samt forfatterforeningerne.
Parterne kunne dog ikke blive enige, og derfor skulle sagen afgøres af Ophavsretslicensnævnet.
Det kom 3. november med en 52 sider lang kendelse, som gik stik imod Nota.
Kræver 50 millioner
Nævnet har afgjort, at Nota nu skal betale enten 7 eller 12 kroner per udlån (se faktaboksen), hvilket er væsentligt mere end tidligere. Og det gælder vel at mærke med tilbagevirkende kraft.
Ophavsretslicensnævnets kendelse
Thi bestemmes:
Nota og Stuk skal i medfør af ophavsretslovens paragraf 17 d, stykke 1, betale et vederlag til de rettighedshavere, som Copydan Tekst & Node repræsenterer på (a) 12 kroner per udnyttelse af et værk som e-bog eller lydbog, når værket er udgivet kommercielt i et tilgængeligt format og (b) 7 kroner per udnyttelse af et værk som e-bog eller lydbog, når værket ikke er udgivet kommercielt i et tilgængeligt format.
De nævnte vederlag gælder per 11. oktober 2018 og indeksreguleres hvert år per 1. januar på grundlag af udviklingen i lønindekset for november måned det forudgående år med udgangspunkt i 2018.
Afgørelsen har fået Copydan til at kræve mere end 50 millioner af Nota.
En del af det beløb har Nota allerede betalt, men der udestår en hel del, da det hele skal regnes igennem.
- Vi er i gang med at finde ud af, hvad vi retligt skal betale. Det er ret kompliceret og et større detektivarbejde, men skal kunne tåle, at Rigsrevisionen kigger os over skulderen, så vi skal hverken betale for meget eller for lidt, siger Michael Karvø, der siden 27. december har været konstitueret direktør for Nota.
Han gør det klart, at nævnets kendelse også får konsekvenser fremadrettet.
- Rettighedshaverne fik medhold, så hvis vi har det samme aktivitetsniveau, bliver det dyrere at drive Nota, fastslår han.
Dialog med ministerier
Ifølge Folkeskolen er Dansk Blindesamfund, Ordblindeforeningen og flere læsevejledere ligefrem bekymrede for Nota.
Biblioteket er dog i dialog med Kulturministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet om at finde pengene - både til at betale den aktuelle regning og til at finansiere den fremtidige drift.
Nota presses dog også på anden vis.
Implementeringen af et andet EU-direktiv kan nemlig betyde, at der bliver mindre brug for biblioteket.
Direktivet handler om, at e-bøger skal gøres tilgængelige for personer med læsehandicap, men det skal ikke ske via Nota. I stedet er det planen, at kommercielle streamingtjenester skal løse opgaven.