Annonce
Politik

Krarup langer ud efter Kjærsgaard og overvejer DF-fremtid

Marie Krarup har endnu ikke gjort op, om hun bliver i Dansk Folkeparti. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Marie Krarup har endnu ikke gjort op, om hun forlader Dansk Folkeparti efter formandsvalget.

Folketingsmedlem Marie Krarup (DF) overvejede allerede under formandsvalgkampen i Dansk Folkeparti sin fremtid i partiet, og det gør hun også efter søndagens ekstraordinære årsmøde, hvor Morten Messerschmidt blev valgt som ny formand.

Det står klart tirsdag i forbindelse med et gruppemøde i DF.

Netop Messerschmidt ønskede Krarup ikke som formand. Krarup er heller ikke imponeret over partistifter Pia Kjærsgaard, der støttede Messerschmidt i formandsopgøret.

- Jeg vil måske gå selv. Det ved jeg ikke. Men det er klart, at vi kan ikke tolerere, at Pia Kjærsgaard taler grimt om os i pressen, siger Krarup på vej ind til gruppemødet.

Krarup har allerede meldt ud, at hun ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.

Hun har også luftet tanken om at skifte over til et nyt parti, som eks-folketingsmedlem Inger Støjberg eventuelt vil danne. Men Støjberg har intet meldt ud om det endnu.

- Jeg vil meget nødig melde mig ud, for jeg er enig med partiets politik. Men det er klart, at der er nogle arbejdsforhold, der også skal være i orden, siger Krarup.

- Og jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, altså Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre.

- Hun er en meget stor del af problemet. Men hun er kun en del af det, siger Krarup.

Hun langede selv ud efter Messerschmidt op til formandsvalget, hvor også Kjærsgaard var efter Krarup og de andre DF-folketingsmedlemmer Liselott Blixt og Bent Bøgsted, som åbnede for at forlade DF, hvis Messerschmidt blev formand.

Men Krarups problem med Kjærsgaard er, at partistifteren ifølge Krarup fortsatte med at kritisere hende og andre DF-tvivlere mandag, altså efter formandsvalget. Og det er ikke i orden, mener Krarup, som altså benyttede tirsdagen på at svare igen med kritik af Kjærsgaard.

Der sidder 16 folketingsmedlemmer i DF's folketingsgruppe. Seks, inklusive Messerschmidt selv, pegede på Messerschmidt som formand. Seks andre pegede på en af de to andre formandskandidater - Martin Henriksen eller Merete Dea Larsen.

De fire sidste - eksformand Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup, Søren Espersen og Jens Henrik Thulesen Dahl - fortalte ikke offentligt, hvem de ønskede som formand.

Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce