Annonce
Guldborgsund

KRIG OG KLIMAKRISE ER EN DEL AF PRISBELØNNET LOLLIKS HVERDAG

Hanne Christiansen nyder at gå ture ved havet uden en riffel over skulderen. Foto: Claus Hansen
Afbrudte samarbejder med russiske forskere, klimaændringer, mudderskred og isbjørne. Det er en del af livet på Svalbard, hvor Hanne Christiansen forsker i permafrostens tilstand. Det har hun netop vundet en pris for. Folketidende mødte kvinden, der har rødder på Lolland, i hendes sommerhus på Bøtø.

BØTØ: På bordet i stuen er Berlingske Tidende foldet på en måde, så det er tydeligt, at den har været læst igennem. Et andet sted finder man flere numre af Svalbard Posten. På en af forsiderne bringer de historien om uautoriseret droneflyvning og russiske spioner.

I Hanne Christiansens sommerhus er der i øvrigt meget stille og fredeligt. Farven lilla, i flere nuancer, spiller en fremtrædende rolle. Fra lampen i loftet til yogamåtten på gulvet. Det er en personlig indretning, der ikke går op i om beige er moderne lige nu. I lange perioder har forskeren da heller ikke selv indflydelse på, hvordan hendes hjem ser ud.

- På Svalbard i Longyear-byen får du anvist en bolig ved ankomst. Den er allerede indrettet for dig. Sådan er det, siger hun om livet i en speciel del af verden, det allernordligste Norge. Hvor dagslyset i perioder fylder alt og i vinterhalvåret forsvinder helt. Et sted, hvor man kun bevæger sig udenfor byens grænser med riffel, for at kunne forsvare sig mod områdets isbjørne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Hanne Christiansen med Longyear-byen på Svalbard i baggrunden. Foto: Ole Humlum

Rødder i Maribo

Her er Hanne Christiansen professor på Universitetssenteret på Svalbard, (UNIS). Hun har tidligere feltarbejdet flere somre i Grønland, men Svalbard har været hendes hjem siden 2002.

Rødderne står dog i den lollandske muld. Hun kommer fra Maribo, hvor hun gik i skole og på gymnasium. Hendes forældre havde virkesomheden Køkkencentrum, der solgte køkkener. Hendes mor og søster bor stadig i området.

- I gymnasiet var jeg mest interesseret i geografi, særligt i landskaber og hvorfor de ser ud, som de gør. Jeg manglede historien fra isen forsvandt og frem til i dag. Hvad skete der med landskaberne efterfølgende? Den overgang var jeg især interesseret i, husker Hanne, der forlod landsdelen for at studere geografi og geologi ved Københavns Universitet.

Fra feltassistent i Island, og Grønland gik det slag i slag for den unge forsker in spe. En ph.d. i hvordan sne omdanner landskaber og flere post.doc ansættelser. Indimellem blev hun også gift med sin vejleder på studiet, Ole Humlum. I perioder har de haft base i Oslo, hvis man da overhovedet kan tale om en base, når man har job som deres, hvor man flytter sig, både med jobbet, til konferencer, på besøg i hjemstavnen og forfra igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Evakueringer og en pris

I efteråret 2016 oplevede man på Svalbard nogle mudderskred, som nåede helt til Longyear-byens infrastruktur.  Det kom som følge af store mængder regn og højere temperaturer end normalt for årstiden.

Det betød også evakueringer i dele af Longyear-byen. Årsagen var ikke mindst, at jordlaget over permafrosten ikke havde nået at fryse efter sommeren, som det normalt vil gøre, når efteråret sætter ind.

Hanne og hendes forskerkolleger måtte ud og sætte målere op for at dokumentere regnmængderne, for myndighederne var bekymrede.

- Den hændelse var afgørende for at igangsætte arbejdet med at udvikle et overvågningssystem, så man direkte kan tjekke temperaturerne i jorden og vejrforholdene og få et hurtigt overblik, uden at man først skal ud fysisk hente data rundt omkring i Longyear-byen. Det handler om at have direkte data tilgængelige, som man kan dele til gavn for hele samfundet.

Det arbejde har hun og hendes kollega netop har en pris for.

- Det er fint. En  stor ære. Der er ikke så mange priser i vores branche, siger hun.

Det er fint. En stor ære. Der er ikke så mange priser i vores branche.

Hanne Christiansen
Prisen blev uddelt 14. oktober og står nu i sommerhuset på Bøtø. Foto: Claus Hansen

Prisen hedder The Frederik Paulsen Arctic Academic Action Award og Hanne Christiansen modtager den sammen med en yngre kollega, også fra UNIS.  Det var egentlig bare ham, hun ville indstille.

- Jeg havde forestillet mig, at det bare skulle være ham, men han ville ikke indstilles uden mig, siger Hanne, der tydeligt ser, at forskning med fokus på det omkringliggende samfund vinder frem.

- Jeg er stolt af det, for mange viser interesse for vores projekt som følge af prisen og hvis andre kan bruge det, er vi kommet langt, mener Hanne Christiansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For tæt på gletscherens kant

Selvom forskningsprojektet betyder, at man kan indsamle data uden at være i felten, er det helt essentielt for hende, at man holder fast i feltarbejdet og uddannelsen på stedet.

Og det er da også efterspurgt at besøge Svalbard som studerende.

For de studerende er det naturligvis noget fagligt, men det er også udfordrende og en smule farligt.

- Tidligt i min karriere ved UNIS var vi ude med en gruppe studenter for at se på en kælvende gletcher. Alle havde fået undervisning om stedet på engelsk og instruktion om, at man ikke måtte gå for tæt på gletscherfronten fra den havis, vi observerede det hele fra. Det var minus 25 grader i luften. Al undervisning foregår på engelsk. Det kunne en spansk studerende ifølge UNIS oplysninger, men hun kom for tæt på gletscherkanten og faldt i vandet, hvor havisen var tynd. Jeg stod og talte med nogle andre studerende og kunne pludselig se ud af øjenkrogen, at vores sikkerhedsansvarlige piskede afsted i retning mod gletscherfronten. Det viste sig senere, at hun ikke havde forstået, at vi faktisk var på havis, og at der kan være tynd is helt tæt på gletscherfronten, hvor man ikke kan opholde sig. Hun blev hevet op, men hun blev pakket ind i et ispanser på grund af kulden. Vi tager jo kun på den slags ture med fuldt sikkerhedsudstyr, og derfor kunne vi pakke hende ind og transportere hende tilbage til Longyear-byen. Du får simpelthen ikke lov til at køre ud med snescooter med studenter, hvis ikke du har sikkerhedsudstyr og evner til at bruge det.

. Jeg stod og talte med nogle andre studerende, og kunne pludselig se ud af øjenkrogen, at vores sikkerhedsansvarlige piskede afsted i retning mod gletscherfronten.

Hanne Christiansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Isbjørn blandt studerende

Naturen er barsk på Svalbard. Derfor skal selv forskerne kunne bruge en riffel, når de er i felten. I tilfælde af nærkontakt med en isbjørn. Det har Hanne fra Lolland også prøvet. En enkelt gang, hvor hun også var ude med studerende.

- Vi var på feltarbejde, og den kom bare pludselig spadserende ind imellem to grupper. Det var fredeligt, men man analyserer lige situationen lynhurtigt. Der kunne jeg mærke, at jeg havde fået den rette sikkerhedstræning. Vi behøvede heldigvis ikke at gøre noget, siger hun og understreger, at det er dejligt at kunne gå en tur ved stranden uden at tage en riffel på skulderen, som hun kan her ved Falsters kyst.

I det hele taget er Danmark lige nu en lun fornøjelse, klædt i efterårsfarver.  Hanne og Ole har deres base her i Bøtø. Som bosat i Longyear-byen skal man have adresse et andet sted også. I Longyear-byen kan de ikke tilbyde et fuldt fungerende sundhedssystem. Og Bøtø passer Hanne bedre end København. Hun trives i naturen.

-   Jeg er ganske ekstrovert, så det ret aktive liv med mange besøgende og megen aktivitet på Svalbard, passer godt. Samtidig nyder jeg polarnatten, når først vi når hen omkring slutningen af oktober og det er helt mørkt de kommende tre måneder.

Hanne Christiansen holder sig ajour om, hvad der foregår på Svalbard - også når hun er i Danmark. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Russerne ved meget

Svalbard er meget isoleret. Og koldt. Siden februar, hvor Rusland gik i krig med Ukraine, er det i mere end én forstand et køligt klima, der hersker.

- Halvdelen af den arktiske forskning er ude af billedet og der er ikke meget, der tyder på, at der kommer en løsning i morgen. Det er ret specielt, for vi hører under norsk lov, så fra den ene dag til den anden, skulle vi afbryde kontakten med de russiske institutioner. Krigen har blokeret det internationale samarbejde, og det kan mærkes på UNIS, som er en lille specialiseret institution. Vi er jo ikke mange, der forsker i permafrost, og russerne ved rigtig meget om det. Halvdelen af det circumpolare område tilhører Rusland. Og lige nu har jeg ikke noget at gøre med Rusland. Fronterne er virkelig trukket op.

Det er ret specielt, for vi hører under norsk lov, så fra den ene dag til den anden, skulle vi afbryde kontakten med de russiske institutioner.

Hanne Christiansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Det nordligste nordens potentiale

Imens krigens konsekvenser udspiller sig i den arktiske kulde, står Hanne Christiansen et godt sted i livet rent fagligt.

- Jeg har fordybet mig og gjort det, jeg havde interesse for, både forskningsmæssigt og med at udvikle permafrostundervisning ved UNIS. Summen af den erfaring betyder, at jeg kan meget og forstår sammenhænge, som kan bruges på mange måder, siger hun og fortsætter.

- Jeg ser optimistisk på mulighederne i andre dele af Arktis, for eksempel det nordligste Norden, hvor Svalbard og Grønland faktisk ligger ganske tæt. Det tager bare to timer at flyve fra Longyear-byen på Svalbard til Station Nord i det nordligste Grønland. Her er store, fine og uudnyttede muligheder for at studere den største arktiske klimavariation mellem relativt varme Svalbard og ganske kolde Nordgrønland. Jeg arbejder nu med at finde frem til, hvordan vi kan øge brugen af netop denne region sammen med kolleger i Grønland eller på Svalbard, så vi kan forske og uddanne fremtidens arktiske eksperter .

Frokostpause på fjeldet. Foto: Ole Humlum

Hanne Christiansen startede sin arktiske karriere i Grønland og har nu boet på Svalbard i 20 år.

- Jeg kan se, at vi nu har unikke observationssystemer på begge sider, som vi bør bruge endnu mere, end vi har gjort hidtil. Det er en fin udfordring. Det er i det højarktiske område, at klimaændringerne er størst. Her kan vi studere, hvordan klimasystemet ændrer sig, og hvordan det påvirker landskabet både på land og i havet. Arktis er jo tæt forbundet med resten af verden ikke mindst i det nordiske arktiske område, som er det eneste med direkte adgang til det Arktiske Ocean, og hvor havstrømmene, primært Golfstrømmen, har meget stor indflydelse på hvordan samfund fungerer og mennesker lever i hele Europa.


  • SYD Polarforsker, Hanne
    Hanne Christiansen nyder at gå ture ved havet uden en riffel over skulderen. Foto: Claus Hansen
  • Hanne Christiansen med Longyear-byen på Svalbard i baggrunden. Foto: Ole Humlum
  • SYD Polarforsker, Hanne
    Prisen blev uddelt 14. oktober og står nu i sommerhuset på Bøtø. Foto: Claus Hansen
  • SYD Polarforsker, Hanne
    Hanne Christiansen holder sig ajour om, hvad der foregår på Svalbard - også når hun er i Danmark. Foto: Claus Hansen
  • Frokostpause på fjeldet. Foto: Ole Humlum
Annonce
Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

112

Kødtyv vendte tilbage - og så blev han anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Chokeret over ny aftale: - Det er ærgerligt og uambitiøst

112

Kødtyv vendte tilbage - og så blev han anholdt

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Politik

Endnu en politiker skifter parti: Regeringen kan ikke længere regne med flertal

Lokal nyt

Togdrømmen knust: Den togtur til København er en illusion

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

Indland

Obama på besøg i Næstved: Algoritmerne truer vores demokrati

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster