Annonce
Ugeavisen Lolland

Krigs-udrustning søges til Ukraine

Arthur Kortsen sætter nu gang i en ny indsamling. Og nu handler det om militær-udstyr. Foto: Daniel Brøns
Fra sin afsides beliggende gård har Arthur Kortsen sammen med foreningen ”Bevar Ukraine” indsamlet tonsvis af tøj til det krigshærgede land. Men de har for tiden tøj nok. Til gengæld savner de nu udrustning til fronten.

NØRREBALLE: Det kan være lidt svært at forestille sig, at hele 5000 sække tøj har taget vejen retur helt ned til de nedlagte stalde for enden af den hullede Sørup Mosevej – og tilbage igen ad vejen med lastbiler og videre til nødlidende ukrainere i hele Europa.

Men ifølge en af initiativtagerne til indsamlingen Arthur Kortsen har foreningen ”Bevar Ukraine” indsamlet og videredistribueret ikke mindre end 5000 sække tøj på Sydsjælland og Lolland-Falster siden krigen brød ud – og sendt det hele videre via gården, der som eneste indsamlingssted på Sydsjælland og Lolland-Falster, ligger cirka 2 kilometer fra nærmeste landevej. Men mange har taget turen, og Arthur Kortsen er begejstret.

-Det er gået helt fantastisk, og ud over tøjet har foreningen også indsamlet 11 ambulancer og meget store pengebeløb, oplyser Kortsen, der på grund af en rygskade har god tid til at organisere arbejdet fra hjemmekontoret på Sørup Mosevej.

Annonce

Men lige nu går det ikke så hurtigt med indsamlingerne. Det seneste konkrete initiativ fra Arthurs Kortsens side var var indsamling af sække ved P-pladsen nær Greenline i Maribo, der resulterede i et antal sække, der akkurat kunne fylde bilen og traileren. Og siden da har han ikke personligt taget initiativ til at køre ud for at hente tøj – også fordi tøj ikke er det vigtigste længere.

-Men krigen er rigtig slem for dem ved fronten, så derfor vil jeg nu sætte gang i en indsamling af alle typer af grej til dem, der kæmper. De skal bruge alt, der gør livet lettere i felten, såsom soveposer, liggeunderlag, varmt tøj i camouflagefarver, solide støvler, sokker og den slags, siger Arthur Kortsen, der håber at få en sending af sted inden for de kommende uger. Også meget gerne med langtidsholdbar mad, kogegrej og andre fornødenheder til mange ugers ophold i felten.

-Det bliver ikke noget problem at få det sendt videre, for min gård er en del af ruten for de transporter, der kører rundt i Europa for at hente og distribuere nødhjælp, siger Arthur Kortsen, der oplyser at tusindvis af europæiske frivillige i samarbejde med vognmænd også transporterer flygtninge rundt på transporterne.

Kunne godt bruge hjælp

Selv om Arthur Kortsen råder over et stort antal tørre kvadratmeter i sit nedlagte landbrug - med enkelte utætheder i taget – så erkender han, at den lange, bumpede grusvej ikke er helt optimal for en indsamling.

-Det kunne være fantastik, hvis andre på Lolland kunne deltage i indsamlingen og stille lokaler til rådighed, så man kan aflevere udrustning flere steder, siger Kortsen, der gerne kommer forbi med traileren, hvis nogen har indsamle større mængder udstyr.

Der er døgnåbent for enden af Sørup Mosevej i nummer 30. Er Arthur ikke hjemme, så kan man bare stille sækkene i porten, hvorefter han vil lægge det hele ind i den tørre del af stalden, hvor det kan afvente næste transport til fronten. Fødevarer bør aftales nærmere, hvis det ikke er på dåse, så det hurtigt kommer videre.

Selv om Sørup Mosevej 30 er eneste indsamlingssted på Sydsjælland og Lolland-Falster, så findes der andre steder i Danmark masser af andre indsamlingssteder. Se kort over mulighederne her: www.kortlink.dk/2fzyy

Foreningen Bevar Ukraine kan støttes med penge også. Se mulighederne på www.supportukraine.dk

Annonce
Annonce
Sport

REKORDMANGE PIGER PÅ FODBOLDSKOLE

Annonce
Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Annonce
Annonce