Annonce
Lolland

KULTURHUS KAN BLIVE SOLGT

Senest har Kernehuset, som resterne af den gamle skole i Brandstrup kaldes, været brugt til bankospil for at skaffe midler til Tirsted IK85. Arkivfoto: Anders Knudsen
Tirsted IK85 har indkaldt til ekstraordinær generalforsamling, hvor et salg af den gamle skole i Brandstrup skal drøftes.

BRANDSTRUP: Næsten otte år er der gået, siden Tirsted IK85 overtog den tidligere skole i Brandstrup, men den officielle åbning fandt først sted i slutningen af august 2020.

Allerede nu kan kultur- og idrætshuset, i dagligtale kun kendt som Kernehuset, dog være tabt for både borgere og forening.

Udgifterne til at drive stedet er ramt af den høje inflation og stigende energipriser, og samtidig har foreningen svært ved at indsamle penge til driften.

Artiklen fortsætter efter annoncen


Nu har vi lige sat det hele i stand, og så vil det da være ærgerligt, hvis vi bliver nødt til at sælge bygningen.

Randi Kofoed Jørgensen

Derfor har Tirsted IK85 indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 22. november klokken 19, og her skal fremtiden for den tidligere skolebygning til debat blandt medlemmerne.

- En enig bestyrelse vil gerne have til debatteret, om vi skal sælge Kernehuset eller ej, siger formand Randi Kofoed Jørgensen.

På mødet kan alle medlemmer være med til at stemme om fremtiden for stedet, hvilket vil ske efter en grundig drøftelse af fremtidens muligheder.

Farvel til loppemarkedet

Selv om det ikke er blevet billigere at eje så stor en bygning, er det langt fra eneste udfordring for foreningen. De store indtægtskilder er nemlig væk.

- Både vores store loppemarked og vores sommerfest er udgået, og derfor er vi nu i en situation, hvor vi bruger af egenkapitalen for at drifte huset, fortæller formanden.

Tirsted IK85 har tjent mange penge på sit store loppemarked, men kræfterne slap op hos de frivillige ildsjæle, som stablede markedet på benene. Arkivfoto: Ingrid Riis

Loppemarked og sommerfest har manglet nye frivillige ildsjæle til at drive det fremad efter coronaen, og Tirsted IK85 har i stedet for forsøgt sig med bankospil, men det giver slet ikke lige så meget.

- Måske kan vi til generalforsamlingen komme på nye initiativer eller idéer, som kan være med til at skaffe penge til foreningen, siger Randi Kofoed Jørgensen, der sammen med bestyrelsen forsøger at være forudseende, så Kernehusets driftsudgifter ikke koster livet på foreningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sat i stand for 750.000 kroner

Men det er dyrt at drive den tidligere folkeskole i Brandstrup. Kulturhusets udgifter steg fra tæt på 101.000 kroner i 2019 til på den anden side af 156.000 kroner sidste år - og siden er energipriserne blot steget yderligere.

Tirsted IK85 købte i 2014 skolen af Lolland Kommune for 122.000 kroner, men kommunen sendte samtidig en portion penge med til at istandsætte en del af skolen. Meget af renoveringen af de gamle bygninger er dog sket med frivillige kræfter fra Brandstrup og omegn.

I 2020 kunne Kernehuset endelig blive indviet efter en stor istandsættelse. Her er det Marianne Møss fra styregruppen bag renoveringsprojektet, der står midt i det nye køkken. Arkivfoto: Jan Knudsen

Sidste led i arbejdet var at omdanne det gamle skolebibliotek til festlokale. Det var dette projekt, som stod færdigt for to år siden, og havde kostet 750.000 kroner. Pengene skaffede foreningen gennem fondsansøgninger, crowdfunding og sponsorater fra private og virksomheder. Klubben kunne nøjes med at bruge i underkanten af 200.000 kroner.

- Nu har vi lige sat det hele i stand, og så vil det da være ærgerligt, hvis vi bliver nødt til at sælge bygningen, siger Randi Kofoed Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frygter farvel til halv forening

Om et salg overhovedet er muligt, vil hun ikke tage stilling til, men for nuværende har bestyrelsen heller ikke søgt efter eventuelle købere. Først skal emnet drøftes, og siden skal der stemmes om det på tirsdagens ekstraordinære generalforsamling.

Helt sikkert er det, at foreningen ikke kan forsætte med at drive Kernehuset uden at finde nye indtægtskilder, for en årlig drift på over 100.000 kroner kan ikke findes gennem kontingentet i foreningen.

Mister Tirsted IK85 adgangen til Kernehuset, vil det være et farvel til den halvdel af foreningens aktiviteter, som foregår under tag. Arkivfoto: Claus Hansen

Da Tirsted IK85 i 2015 købte den gamle skole, var det for at redde de aktiviteter, som fandt sted i gymnastiksalen.

- Vi stod dengang i en situation, hvor vi var i fare for at måtte nedlægge halvdelen af foreningen. Mister vi adgangen til Kernehuset, så har det alene været en forsinket nedlæggelse af de aktiviteter. Hvis det ender med et salg, håber jeg, at vi kan lave en aftale med køber om at leje os ind, slår Randi Kofoed Jørgensen fast.

  • Rød banko spil11
    Senest har Kernehuset, som resterne af den gamle skole i Brandstrup kaldes, været brugt til bankospil for at skaffe midler til Tirsted IK85. Arkivfoto: Anders Knudsen
  • 07_RØD_lopper-8
    Tirsted IK85 har tjent mange penge på sit store loppemarked, men kræfterne slap op hos de frivillige ildsjæle, som stablede markedet på benene. Arkivfoto: Ingrid Riis
  • 18rød_Brandstrup gamle skole1
    I 2020 kunne Kernehuset endelig blive indviet efter en stor istandsættelse. Her er det Marianne Møss fra styregruppen bag renoveringsprojektet, der står midt i det nye køkken. Arkivfoto: Jan Knudsen
  • 28MAR_Ny form for motion
    Mister Tirsted IK85 adgangen til Kernehuset, vil det være et farvel til den halvdel af foreningens aktiviteter, som foregår under tag. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel