Annonce
112

Kulturministeriet skal betale millioner til rettighedshavere

Blankmedieordningen skal kompensere rettighedshavere til eksempelvis musik og film for, at det efter ophavsretsloven er tilladt for private at fremstille enkelte digitale kopier til privat brug. Nu er der afsagt en dom om ordningen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ordning, der skal kompensere musikere, var i strid med EU-retten, og ministerium skal betale erstatning.

Østre Landsret har i en dom torsdag pålagt Kulturministeriet at betale en millionerstatning til Copydan KulturPlus, der sikrer, at blandt andre musikere får betaling for deres produkter.

Sagens kerne har været, om vederlagsordningen - blankmedieordningen - i en årrække var i strid med EU-retten. Og om staten har været ansvarlig for det.

Resultatet er, at Kulturministeriet skal betale en erstatning på 110 millioner kroner til Copydan KulturPlus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lena Brostrøm, der er bestyrelsesformand i Copydan KulturPlus, er glad for dommen, selv om erstatningen ligger langt under de lidt over én milliard kroner, som organisationen havde krævet.

- Vi er bare tilfredse med, at Østre Landsret er kommet frem til, at der er sket en overtrædelse af EU-retten, og at man har erkendt, at det har været overtrådt i løbet af nogle år, siger hun.

Der var en så "kvalificeret overtrædelse af EU-retten", at "Kulturministeriet havde pådraget sig et erstatningsansvar for det tab, rettighedshaverne var påført fra den 1. juli 2018 til den 31. december 2021," lyder det i dommen.

Blankmedieordningen skal kompensere rettighedshavere til eksempelvis musik og film for, at det efter ophavsretsloven er tilladt for private at fremstille enkelte digitale kopier til privat brug.

Østre Landsrets omtale af dommen

Spørgsmålet i sagen var, om ordningen fra august 2014 til december 2021 var i strid med EU-retten, fordi den ikke omfattede vederlag fra salg af visse indbyggede lagringsmedier som eksempelvis smartphones, tablets og computere.

- Man har givet private lov til at kopiere på medier, og så sætter man et kompensationsniveau, som har været for lavt og på forkerte medier.

- Det er jo væsentligt, fordi det er en del af den økonomiske fødekæde for både kunstnere og kulturproducenter at modtage de her kompensationsordninger, siger Lena Brostrøm.

Blankmedieordningen blev i 2021 revideret, så den fra 1. januar i år også inkluderer privatkopiering på en række indbyggede lagringsmedier. Men ordningen blev ikke ændret hurtigt nok.

Ifølge Østre Landsret havde Kulturministeriet "pligt til så hurtigt som muligt at få afklaret behovet for en tilpasning af ophavsretslovens bestemmelser om blankmedieordningen til de krav, der følger af EU-retten".

Retten henviser til, at der i 2015 og 2016 blev afsagt to domme af EU-domstolen.

Med dommene, den teknologiske udvikling og ændringerne i danskernes kopieringsadfærd in mente var der skabt en sådan tvivl om, hvorvidt ordningen overholdt et EU-direktiv, og ministeriet skulle have handlet hurtigt.

Det er muligt at anke dommen til Højesteret. Men det står endnu ikke klart, om det vil ske.

- Kulturministeriet vil nu studere dommen nærmere i samråd med vores rådgivere for at vurdere konsekvenserne, lyder det i en mail til Ritzau.

/ritzau/

  • Høretelefoner
    Blankmedieordningen skal kompensere rettighedshavere til eksempelvis musik og film for, at det efter ophavsretsloven er tilladt for private at fremstille enkelte digitale kopier til privat brug. Nu er der afsagt en dom om ordningen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken