Annonce
Saxkjøbing Avis

Kulturweekend i Nysted på plads

Kulturlivet var mødt op for at snakke om planerne for en kulturweekend i Nysted. Foto: Andreas Johansen

Foreninger, frivillige og forretningsfolk fandt en dato for en kulturel weekend

NYSTED En hel weekend med kulturen i højsædet - lige midt i Nysted. Det var visionen, som er født i foreningen "Museet Aarestrups Hus", der i juni - i samarbejde med Nordea-fonden - indviede en digterrute i Aarestrups navn.

Projektet satte endnu engang byen på det kulturelle landkort, og folkene i foreningen fik smag på mere. Derfor var der indkaldt til stormøde for alle, der i både smal og bred udstrækning kan kaldes for kulturbudbringere i og omkring Nysted.

Scenen var i Nysted Biograf, og folk ankom stille og roligt, indtil klokken slog syv, og initiativtagerne fra foreningen Museet Aarestrups Hus med formand Henning Jørgensen i spidsen bød velkommen til de i alt cirka 40 fremmødte, der havde taget plads i de røde biografsæder.

- Godaften og hjerteligt velkommen. Vi er blevet ganske mange, det er glædeligt at se. Grunden til, vi har inviteret jer, er, at vi drømmer om en kulturweekend i Nysted i starten af sommeren. Og med kultur mener vi, at der skal tænkes ganske bredt. Det er også sportsklubberne, forretningerne, foreningerne og så videre, forklarede Henning Jørgensen forsamlingen.

Så gik turen videre, nu var det de mange mennesker i de komfortable sæder, der skulle introducere dem selv. Der var repræsentanter fra de fleste krinkelkroge af kulturlivet i og omkring byen - alt fra sportsforeninger, som Henning Jørgensen gerne havde set endnu flere af, til forretningsdrivende og foreningslivets repræsentanter. Mødets konklusion kan opsummeres ganske kort: Der blev nedsat en styregruppe, der skal videreudvikle ideen og holde hånd i hanke med projektet, og datoen for den weekend, hvor flest af de fremmødte havde tid og mulighed for at være med, var altså 11. og 12. juni.

En af dem, der var mødt op, var Martin Andersen, der med sin kone har overtaget Restaurant Nysted Havn.

- Vi ville bare vise flaget lidt. Vi åbner her 11. april, og vi vil egentlig bare gerne støtte op om sådan nogle gode tiltag som det her, der giver liv i Nysted. Det er til gavn for os alle. Jeg håber, vi kan bidrage med et arrangement med noget musik, lave noget fællesspisning af en art, lyder det fra Martin Andersen.

- Jeg er godt tilfreds. Der er lang tid til juni, så det skal vi nok nå, lød konklusionen fra mødeindkalder Henning Jørgensen, da folk så småt var vandret ud i vinternatten.

Henning Jørgensen bød velkommen til de fremmødte. Foto: Andreas Johansen
Nysted Biograf lagde sæder til kulturmødet, som hurtigt bar frugt. Foto: Andreas Johansen
  • Kulturlivet var mødt op for at snakke om planerne for en kulturweekend i Nysted. Foto: Andreas Johansen
  • Henning Jørgensen bød velkommen til de fremmødte. Foto: Andreas Johansen
  • Nysted Biograf lagde sæder til kulturmødet, som hurtigt bar frugt. Foto: Andreas Johansen
Annonce
Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen