Annonce
Indland

Kunstner løb med pengene: Museum sagsøger for at få dem retur

Sådan ser den ud, den ene halvdel af Jens Haanings værk "Take the Money and Run". Kunstmuseet Kunsten mener ikke, at kunstneren har holdt sin del af aftalen, fordi han ikke har returneret de penge, han havde lånt til at genskabe et tidligere værk til udstillingen "Work it Out". (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jens Haaning har overskredet Kunstens deadline for at betale 532.549 kroner tilbage. Nu venter et søgsmål.

Kunstmuseet Kunsten i Aalborg skrider nu til yderligere handling i forsøget på at kradse de penge ind, som man mener at have til gode hos kunstneren Jens Haaning.

Museet havde givet Haaning frist til 16. januar til at tilbagebetale de 532.549 kroner, som sagen drejer sig om.

Men pengene er ikke dukket op, og derfor har museet nu bedt en advokat om at anlægge et civilt søgsmål mod kunstneren.

Museumsdirektør Lasse Andersson kalder det "en ulykkelig sag", som han gerne ville have været foruden.

- Vi tager dette skridt, fordi vi har et ansvar over for de private fonde, som støtter denne udstilling økonomisk, og vi har et ansvar over for vores gæster i forhold til at give dem så mange oplevelser som muligt for pengene, siger han.

Uenigheden mellem parterne består i, at Jens Haaning i forbindelse med udstillingen "Work it Out" fik til opgave at genskabe to værker, der viste henholdsvis en dansk og en østrigsk årsløn i kontanter.

Men da museets medarbejdere åbnede pakkerne med de to billedrammer, var der kun to tomme lærreder og en besked fra Haaning om, at pengene i stedet var indgået i et nyt kunstværk kaldet "Take the Money and Run".

Kunsten mener, at Haaning er løbet fra den aftale, der er indgået, og Haaning mener omvendt at museet har fået et nyt værk, der skal ses som en protest mod den aflønning, han var stillet i udsigt.

Balladen har ikke kun skabt omtale i Aalborg og det øvrige Danmark. Store dele af verden har efterhånden fået fortalt historien om kunstneren, der løb med pengene.

Den megen omtale har dog ikke formildet museets indstilling til sagens kerne.

- Vi har været glade for udstillingen, som både har givet omtale til Kunsten, men så sandelig også for Jens Haaning.

- Men vi forholder os til, at vi har stillet penge til rådighed, som skal leveres tilbage. Det kan man ikke ændre på, fordi man synes, at det har været mere opportunt, siger Lasse Andersson.

Han afviser at politianmelde Jens Haaning, fordi det vil være at "eskalere sagen yderligere".

Jens Haaning har ved flere lejligheder - og senest i torsdags til DR - udtalt, at han ikke har tænkt sig at give museet pengene tilbage.

I en pressemeddelelse udsendt mandag af kunstgalleriet Sabsay, der ligger i København, er Jens Haaning citeret for at sige, at han sætter pris på den debat, hans værk har kastet af sig.

- Dette er det mest vigtige værk, jeg har lavet til dato, og jeg er glad for at se, at det giver så stor genklang også ud over kunstverdenen og den vestlige verden, siger Jens Haaning i pressemeddelelsen.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvordan Haaning foreholder sig til nu at være blevet sagsøgt af Kunsten.

Det oplyses kun, at han har valgt Tyge Trier som sin advokat i sagen.

Annonce
Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Guldborgsund

Endnu en Scandlines-færge får rotorsejl

112

Politiet tilkaldt: Bevæbnet kvinde gik rundt på vej

Lokal nyt

DMI: Op til 25 grader på Lolland-Falster torsdag

112

93 klip i kørekort

Guldborgsund

Byrådsmøder sendes live på Facebook

Lolland

Er der en læge til stede? Nej, formentlig ikke

Annonce
Lolland

Masser af indbrud i biler

Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

Annonce
Annonce