Annonce
Guldborgsund

KÆMPEBJØRNEKLO HAR VOKSET SIG STÆRK I TI ÅR MED BESPARELSE

Folketidende får med jævne mellemrum henvendelser fra læsere, der har set kæmpebjørnekloen og efterlyser en kommunal bekæmpelse. Senest var en kvindelige cyklist skræmt over at møde den giftige plante på cykelstien fra Føtex og ind mod Nykøbing. Foto: Claus Hansen
For ti år siden sparede Guldborgsund bekæmpelsen af kæmpebjørneklo væk, men nu skal den måske tilbage på budgettet. Foreløbig er omkring 100 voksesteder registeret med borgernes hjælp.

GULDBORGSUND: De flotte, hvide skærme er kæmpebjørnekloens pryd, men de fleste mennesker forstår at holde sig på afstand af den giftige plante.

Det kan dog være vanskeligt, når den vælter ud over cykelstien fra Føtex ind mod Nykøbing, hvor en af Folketidendes læsere dagligt færdes sammen med mange andre cyklister.

- Hvorfor gør kommunen ikke noget? spørger hun og andre læsere, der jævnligt henvender sig til avisen, når de har mødt kæmpebjørnekloen på deres vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kommunen har ingen bekæmpelsesindsats overfor bjørnekloen, men den slår bjørnekloen ned, hvis den er til gene for trafikken, står tæt på en skole eller et sted, hvor kommunens vej- og parkfolk alligevel kommer forbi med en græsslåmaskine.

Og så registrerer kommunen kæmpebjørnekloen på et kort og samler data sammen til politikerne, der skal præsenteres for problemet til efteråret.

Ikke fordi hverken kæmpekloen eller dens udbredelse eller giftighed er ny viden, men fordi bekæmpelse af planten måske skal tilbage på det kommunale budget.

Ti år uden bekæmpelse

- For ti år siden blev bjørneklobekæmpelsen sparet væk. Som med så mange andre besparelser har det en konsekvens, konstaterer Martin Steenstrup, der er teamleder i Park & Vej.

Han har siden nytår plottet alle medarbejdere og borgeres anmeldelser af kæmpebjørneklo ind på kortet, og til efteråret får politikerne i teknik, klima og miljøudvalget syn for sagn, når de får kortet præsenteret og skal tage stilling til, om de igen vil bruge penge på bekæmpelse.

Flot ser den ud, men kæmpebjørnekloen er giftig. Man kan kende den to-fem meter høje plante på de op til ti centimeter tykke stængler, der har stive hår og røde pletter. Bladene er op til halvanden meter lange, og den har en karakteristisk, ubehagelig lugt. Foto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

100 registreringer

Et beløb, Martin Steenstrup ikke tør vurdere størrelsen af.

- Men problemet er jo ikke blevet mindre af de ti år, der er gået uden bekæmpelse. I mellemtiden er al gift og kemikalier i bekæmpelsen taget af bordet. Så udgiften afhænger både af udbredelsen og metoden, vi skal tage i brug, siger Martin Steenstrup og henviser til, at kemien måske kan erstattes af  får og opgravning, som man afprøver på forsøgsbasis på udvalgte steder i kommunen.

Foreløbig har Martin Steenstrup omkring cirka 100 registreringer fordelt rundt om i kommunen. Flest ved vandløb og i andre vådområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den overfalder ikke folk

Ser man en kæmpebjørneklo på en privat grund, kan man som borger med fordel selv bevæbne sig med en spade, opfordrer Martin Steenstrup.

- Det tager nok kortere tid at stikke den under jordoverfladen end at skrive en besked til kommunen, vurderer han, der også stilfærdigt minder om, at man jo kan vælge at gå udenom planten.

- Den hopper jo ikke ud og overfalder folk.

Allerede i sommeren 2021 meldte daværende formand for teknik, miljø og ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen (L) ud, at han gerne ville have bekæmpelse af bjørnekloen sat i værk igen. Men det nye politiske udvalg har altså først sagen på dagsordenen i det kommende efterår.

Finder politikerne pengene, kan en indsats sættes i værk i februar eller marts næste år, når kloen begynder at skyde igen, vurderer Martin Steenstrup.

Det tager nok kortere tid at stikke den lige under jordoverfladen end at skrive en besked til kommunen.

Martin Steenstrup, teamleder Park & Vej

Kæmpebjørneklo

Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, som er uønsket i den danske natur. Den stammer oprindeligt fra Kaukasus og blev indført til botaniske haver i 1830’erne.

I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt i den danske natur, hvor den fortrænger andre plantearter. Fugle, sommerfugle og de fleste andre dyr vil heller ikke leve under bjørneklo, kun nogle få insekter og snegle kan leve her.

Kæmpebjørnekloen (Heracleum mantegazzianum) er som den eneste invasive planteart omfattet af lovgivning, og en kommune kan pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten.

Kæmpebjørnekloens saft er giftig, og man skal undgå hudkontakt med planten. Plantesaften gør huden ekstremt følsom over for sollys, og hvis huden udsættes for sollys, får man alvorlige forbrændinger. Samtidig kan huden blive ved at være følsom over for sollys i årevis.

Miljøstyrelsen

Vær med til at registrere bjørneklo

Guldborgsund Kommune tager imod tip om bjørneklo - og huller i vejen, manglende gadebelysning og andet, der skal tages kommunal hånd om - på app'en "Giv et praj", der kan tilgås fra smartphones.

Man kan finde en vejledning til, hvordan man finder og installerer app'en på kommunens hjemmeside.


  • NYK Bjørneklo, der vokser vildt
    Folketidende får med jævne mellemrum henvendelser fra læsere, der har set kæmpebjørnekloen og efterlyser en kommunal bekæmpelse. Senest var en kvindelige cyklist skræmt over at møde den giftige plante på cykelstien fra Føtex og ind mod Nykøbing. Foto: Claus Hansen
  • NYK Bjørneklo, der vokser vildt
    Flot ser den ud, men kæmpebjørnekloen er giftig. Man kan kende den to-fem meter høje plante på de op til ti centimeter tykke stængler, der har stive hår og røde pletter. Bladene er op til halvanden meter lange, og den har en karakteristisk, ubehagelig lugt. Foto: Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem