Annonce
Landbrug

Landmænd tripper for at komme i marken og så

Landmændene går et travlt forår i møde, da vinterafgrøderne flere steder er slået fejl på grund af det våde efterår. Nye afgrøder skal sås, men jorden er dog endnu for våd.

Jorden er stadig for våd til at så vårafgrøder. Landmænd må have tålmodighed, råder planteavlschef.

Landmænd står lige nu og tripper for at komme i marken og så vårafgrøderne. Men jorden er stadig for våd mange steder.

- Status lige nu er, at der stort set ikke er nogen, der har sået i vores område. Det er rigtig vådt derude, og alle er frustrerede over situationen. Vi får dagligt opkald fra frustredede landmænd, der er klar til at rykke ud, men de må afvente vejrsituationen, siger Martin Rath Olsen, planteavlschef i Østdansk Landboforening.

Landmænd i det sydøstsjællandske område har ligesom resten af Sjælland og Lolland-Falster oplevet store regnmængder siden sidste sommer. Nogen steder har der ikke været optimale dræn til at lede vandet væk, men selv på de mest veldrænede marker er jorden stadig våd, fortæller planteavlschefen.

Det kolde vejr i det tidlige forår betyder samtidig, at jordtemperaturen endnu er for lav til såning. Men selv om vejrudsigten siger sol og lunere temperaturer i weekenden, skal landmændene væbne sig med tålmodighed.

- Vinden lige nu er rigtig fin, men der skal ikke falde meget vand, før det bliver helt vådt igen. Vi har brug for en uge til 10 dage uden nedbør. Temperaturen er ikke så afgørende, men vi skal af med nattefrosten. Så jeg vil råde landmanden til at sørge for godt håndværk og have tålmodighed. Hvis du laver en dårlig etablering af afgrøden, så er du bagud hele vejen igennem sæsonen, forklarer Martin Rath Olsen.

Han mener, det er for tidligt at spå om årets høstudbytte på trods af årets sene såning, da vækstbetingelserne i løbet af sæsonen kan nå at blive gode, hvis afgrøden får den rette mængde sol og regn.

Vinterafgrøder ødelagt
Med hensyn til vinterafgrøderne er Martin Rath Olsens vurdering, at vinterbyggen ser fin ud. Nogle steder har der været problemer med vinterhveden, hvor den er blevet sået for sent i slutningen af september/starten af oktober.

- Nogle marker har ikke kunnet klare barfrosten, hvor vinterhveden ikke har været beskyttet mod den kolde vind af sne. Hvis det er sået sent og står med få blade, skal der ikke meget til, før det går til, forklarer Martin Rath Olsen, som også fortæller, at det samme gælder for vinterrapsen.

Hvis vinterafgrøden er ødelagt, er der ikke andet for end at komme op på hesten igen og få sået vårafgrøder på marken. Men landmanden må altså endnu væbne sig lidt med tålmodighed.

Annonce
Femern

EFTER ET ÅR: NU GÅR DET RIGTIG STÆRKT PÅ FEMERN

Annonce
Annonce
Guldborgsund

POLITIKERE FIK KLAR BESKED: INGEN BLANKOCHECK TIL VINDMØLLER

Guldborgsund

POLITIKERE BEGRÆNSER DET FRIE SKOLEVALG

Guldborgsund

FISKESÆLGER HAR MELDT FORRETNING KONKURS

112

HEFTIG FART PÅ MOTORVEJ: SE HASTIGHEDSREKORDEN

112

KØRTE PÅVIRKET: SE HVOR DE BLEV STOPPET

Lolland

SÅ KAN DER TISSES TIL AUGUST

112

ØKSEMAND SPOLERER JULEFROKOST

Lolland

FLERE SKAL VACCINERES: HER GØR MAN EN EKSTRA INDSATS

Lokal nyt

"ØRNEN" ER KLAR TIL ET COMEBACK

Lokal nyt

OVERVÅGET PÅ ARBEJDSPLADSEN

112

SPYTTENDE VOLDSMAND SIGTET

Lolland

NAKSKOV-SKIB HAR SEJLET SIN SIDSTE TUR PÅ SPRITRUTE

Vejret

NU KOMMER DECEMBERSNEEN

Juletid

DISSE JULEØL SKAL DU HAVE PÅ BORDET

Politik

RENÉ CHRISTENSEN KAN ENDE SOM PARTIFORMAND

Lolland

JULEHYGGEN KOM PÅ SKINNER

Annonce
Guldborgsund

SÅDAN LØSES DEN AKUTTE MANGEL PÅ FÆNGSELSBETJENTE

112

EFTERSØGT 81-ÅRIG FUNDET

112

BRØD KØKKENVINDUET OP

112

NAPPEDE KRICKETUDSTYR

Lokal nyt

HER KØRER FRISØREN UD TIL KUNDERNE

Lolland

- SIDSTE ÅR SPYTTEDE HUNDENE KIKSENE UD IGEN

112

SNØD PÅ FACEBOOK FOR AT BETALE HASHGÆLD

Annonce
Annonce