BØTØ: Hvis man så på et kort over Lolland og Falster fra før 1872, ser de to ellers så velkendte øer noget anderledes ud end i dag. Her var Lollands sydkyst fyldt med små næs, tanger og laguner, mens den sydlige del af Falster blot bestod af en lang smal tange, ned mod øens sydligste punkt.
Da Stormfloden ramte Lolland-Falster den novembernat i 1872, var det startskuddet til et af tidens største landvindingsprojekter, som for altid ændrede øernes udseende.
Søndag 14. august klokken 14-15 kan man komme på tur med museumsinspektør ved Museum Lolland-Falster Bjørnar Måge.
Han tager deltagerne med rundt i landskabet omkring Bøtø Nor Pumpestation, hvor han beretter om selve katastrofen, tidligere tiders stormfloder og ikke mindst de rent praktiske konsekvenser begivenheden i 1872 fik.
Han forklarer, at kysterne blev forandret med de store digebyggerier, og så spørger han: Men skete der også en mental forandring for den befolkning, der boede her efter katastrofen indtraf?
- Vi kommer nok ikke uden om, at jeg vil fortælle lidt om klima og klimaforandringer historisk set og hvilken betydning den store stormflod fik for nutidens opfattelse af stormfloder, fortæller museumsinspektøren.
Der er begrænsede billetter til turen, billetter købes på forhånd på www.museumlollandfalster.dk