Annonce
Sport

Leon Madsen ender sidst i finale: Min motor stod af

Leon Madsen (blå hjelm) var en af tre danske deltagere i VM-grandprixet i Cardiff. Han nåede finalen, hvor han blev firer. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix

Der var dansk deltagelse i finalen i Cardiff, men Leon Madsen magtede ikke at vinde.

Leon Madsen vandt i 2019 VM-grandprixet i Cardiff, og det så godt ud, da han nåede finalen i lørdagens finale samme sted.

Men den danske speedwaykører havde ikke farten, og motorproblemer betød, at han endte på en fjerde- og sidsteplads.

Det blev i stedet britiske Dan Bewley, som vandt finalen og skabte glæde hos hjemmepublikum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Leon Madsen ærgrede sig efterfølgende over, at han ikke havde udstyret til at køre med om sejren.

- I finaleheatet stod min motor af, og der var slet ingen power. Det har jeg døjet med flere gange i år. Der var desværre ingen power i den, da snoren gik.

- Den mistede fuldstændig pusten i finalen. Det mærkede jeg med det samme, da jeg slap koblingen. Så det var noget lort, siger en tydeligt skuffet Leon Madsen.

Tre danskere var med i lørdagens VM-grandprix i Cardiff, og to af dem nåede frem til semifinalerne.

Ud over Leon Madsen var det også Mikkel Michelsen, som nåede blandt de otte bedste.

De to skulle tilmed dyste i den samme semifinale. Her var Leon Madsen bedst og tog teten fra start til slut, mens Mikkel Michelsen endte sidst.

I finalen kom Leon Madsen ikke lige så godt fra start, og danskeren klagede efterfølgende over motoren, som stod af.

- Vi skal hjem og tænke over, hvad vi skal gøre. Jeg havde rigtig god fart i semifinalen, men der brændte motoren nok det sidste af. Så kunne den ikke mere.

- Det er pisse ærgerligt. Jeg var sikker på, at jeg kunne have vundet, siger Leon Madsen.

Anders Thomsen var den tredje danske deltager, men han havde ikke sin bedste aften og nåede ikke blandt de otte bedste.

Mod slutningen var der generelt stor utilfredshed med banens tilstand. Banen var svær at køre på, og man så nogle meget forsigtige kørere kort inden semifinalerne.

En traktor fik dog rettet op på de værste skader på banen, så der kunne afvikles semifinaler og finale i Cardiff.

Polske Bartosz Zmarzlik, der førte den samlede VM-stilling med 18 point mere end Leon Madsen inden lørdagens løb, blev toer i finalen og udbyggede sin føring. Patryk Dudek endte som treer.

- Nu tog Zmarzlik lige fire point mere end mig, så det ser sort ud med den samlede VM-sejr. Der er stadig en lille chance, men det ser ikke godt ud.

- Det ser bedre ud med andenpladsen, men når man vil vinde VM, så er det jo lidt skuffende. Det bliver svært at nå Zmarzlik nu, erkender Leon Madsen.

Næste VM-grandprix er i polske Wroclaw 27. august.

/ritzau/

  • Hvid Tai Woffinden fra Storbritannien. Blå Leon Madsen. Lebedevs fra Letland. Gul Fredrik Lindgren fra Sverige.
    Leon Madsen (blå hjelm) var en af tre danske deltagere i VM-grandprixet i Cardiff. Han nåede finalen, hvor han blev firer. Foto: Sportxpress/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt