Annonce
Lolland

Line havde en drøm

Line er godt tilfreds med de store omrokeringer i Kræmmerhuset, selvom de ikke er blevet nøjagtigt, som hun drømte. Foto: Tim Flor
Kræmmerhuset har fået helt ny indretning - og det hele begyndte med, at Line havde en drøm...

NAKSKOV: Det er næsten ikke til at kende Kræmmerhuset, når du som kunde træder ind i butikken. Rummet virker mere åbent og overskueligt. Midt i det hele står en smuk og praktisk disk, og på hylderne præsenterer sig alverdens skønne ting. Brugskunst og delikatesser fremhæver hinanden og får det til at krible i købegenet.

Men hvor er tøjet og skoene og taskerne blevet af?

Margrethe Kallehave, indehaver af Kræmmerhuset, fortæller:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det hele begyndte med, at Line en morgen kom på arbejde og fortalte, at hun havde haft en drøm. I drømmen havde hun set, at vores delikatesseafdeling skulle flyttes fra den oprindelige plads helt bagerst i butikken til den nye afdeling, som ligger med vinduer ud mod Krøyers Gård. Næste dag kom Mette så på arbejde for at fortælle, at også hun havde drømt om en ny indretning i Kræmmerhuset. I følge Mettes drøm skulle delikatessen flyttes helt i front i butikken - og det er så den drøm, vi nu har handlet på.

Og det er bestemt ikke nogle tossede drømmerier, som Kræmmerhusets to medarbejdere har haft.

Delikatessen i front

I det store rum, som man træder ind i lige fra gaden, har de smukke hylder langs alle væggene altid domineret rummet på smukkeste vis. Hylderne er noget af det oprindelige inventar i bygningen, som er helt tilbage fra 1897 og i de første år husede isenkræmmer Peder Ydes butik. Fra 1910 holdt Ole Wegges boghandel til i de stemningsfulde lokaler.

- Oprindeligt var de dybe hylder designet til isenkram. Bøger har slet ikke behov for den slags hylder. Så man kan sig, at hylderne nu igen opfylder deres oprindelige formål, siger Margrethe Kallehave og pege ud mod hylderne, hvor porcelæn og brugskunst er arrangeret indbydende sammen med delikatesser i diverse temaudstillinger.

Her er en afdeling hvor alt, der har med kaffe og te at gøre, er placeret -lige fra kaffebønner over tekander til smukke kaffekopper og søde ting, man kan nyde til de varme drikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bæredygtig profil

I et særligt herrehjørne bugner det med stærke sager - fra sennep over spiritus og vine til masser af øltyper, de fleste af dansk aftapning.

- Vi satser meget på lokale og bæredygtige varer, fortæller Margrethe Kallehave og fremhæver det danske brand AYA&IDA, som blandt andet fremstiller termoflasker, termokrus og termomadkasser af genbrugsplast og profilerer sig på at donere 100 liter vand til en afrikansk landsby for hver solgt vare.

Kræmmerhuset bestræber sig på at få en mere bæredygtig profil og præsenterer derfor en helt ny type produkter, som fremstilles uden at forurene for meget og af arbejdskraft, som har gode arbejdsforhold. Ikke noget med børnearbejde og usle lønninger!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke plads til det hele!

Og så vender vi lige tilbage til tøjet og skoene og taskerne.

For naturligvis sælger Kræmmerhuset stadig udsmykning og beklædning til kvinderne.

- Tøj og tilbehør har fået plads i de to afdelinger bagved - altså i den nye tilbygning og i afdelingen, hvor der før var delikatesser. Her tager det sig rigtig godt ud, ligesom rummene åbner sig mere, så varerne bedre kommer til sin ret, siger Margrethe Kallehave og gør opmærksom på, at der til aftenåbent vil være masser af gode tilbud i Kræmmerhuset.

Med den nye indretning er der nemlig ikke blevet plads til alle varegrupper, så derfor er der nærmest røverkøb i sigte, når det gælder for eksempel tasker af mærket Decadent, mindre møbler og en del spejle.

  • Line er godt tilfreds med de store omrokeringer i Kræmmerhuset, selvom de ikke er blevet nøjagtigt, som hun drømte. Foto: Tim Flor
Annonce
Annonce
Annonce
112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof