Annonce
Guldborgsund

Lodser: Vi presser sejladssikkerheden

Det relativt nye lodshus på havnen i Gedser, hvorfra lodser hjælper store skibe igennem farvandet. Foto: Anders Knudsen

Opråb om manglende hviletid hos lodserne.

GEDSER Klokken cirka 02.00 om natten 22. januar tog tankskibet "Sti Commandante" lods ombord ved bøje T69 i farvandet syd for Gedser.

Skibet, der er 184 meter langt og kan have omkring 38.700 tons olie- eller kemikalieprodukter ombord, var på vej ud af Østersøen med en last fra Rusland til Holland.

Lodsningen af skibet varede indtil klokken 11.45, hvor lodsen gik fra borde ved bøje T13 ud for Sjællands Odde.

En anden overtog skibet op til en position ud for Skagen.

Herefter fortsatte det ud i Nordsøen.

- Distancen fra Gedser til Sjællands Odde, som er på 135 sømil eller 250 kilometer, blev gennemført på godt og vel 10 timer. Med yderligere 45 minutter i lodsbåden ud fra Gedser og 45 minutter ind til Sjællands Odde har lodsen været på i 11,5 timer uden en eneste pause, fortæller Lars Sigvardt, formand for Danish Maritime Pilots (DMP).

Danish Maritime Pilots er en forening for lodser. Foreningen har ikke forhandlingsretten i forhold til overenskomster på området. Retten har Lederne Søfart, men ved seneste forhandlinger lige før jul stemte 90 procent af Lederne Søfarts Danpilot-medlemmer nej til en ny overenskomst og hviletidsaftale.

Samtidig har DMP fastholdt en klage til Søfartsstyrelsen om ulovlig praksis for lodsers hviletid og natarbejde.

I eksemplet med "Sti Commandante" fremhæver Lars Sigvardt fra DMP, at der sker en tilsidesættelse af reglerne om pause efter maksimalt seks timer.

- Det var ikke gået, hvis lodsen havde kørt lastbil.

Men hvor slemt er det at mangle en pause?

- Hvis der er tyk tåge, er man ødelagt og trænger til en pause efter seks timer, siger han og pointerer, at lodsen også skal hjemmefra og til den havn, der skal lodses fra.

Presser vilkår

Lars Sigvardt fortæller, at man siden en liberalisering af transitlodsninger i 2020 har set arbejdsgiverne Danpilot og Danish Pilot Service presse lodsernes arbejdsvilkår.

- I den aktuelle sag lykkedes det at få skibet igennem med to lodser af hver 10 timer uden pause i stedet for to transitlodser ombord fra Gedser til Skagen, hvor de kan afløse hinanden i kortere vagter på broen, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt skib, ny besætning

Han gør opmærksom på, at lodsningen kan foregå om natten, og at lodser ikke har en fast døgnrytme i vagterne af fem-syv dages varighed.

- I forhold til lastbilen skal man også huske, at lodsen ikke sejler sit eget skib, men altid skal lære et nyt skib og besætning at kende. Skibets udstyr kan være af dårlig kvalitet eller i stykker.

- Besætningerne kan være alle nationaliteter, med meget svingende kvalifikationsniveauer, trætte og måske tale meget dårligt engelsk. Så det er ikke altid som en tur ned ad Autobahn med Kandis på musikanlægget, uddyber Lars Sigvardt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Olieudslip

De kritisable arbejdsforhold kan i værste fald føre til ulykker, mener DMP.

- Alle har prøvet at nikke lidt, og er uheldet ude, kan vi se olieudslip i Smålandsfarvandet og langs østkysten, pointerer Lars Sigvardt.

Lodserne oplever, at det er vanskeligt at få politisk opmærksomhed på problemerne, fordi branchen er lille.

Arbejdstilsynet går ikke ind i forholdene, da det er Søfartsstyrelsen, som er myndighed, men ifølge DMP laver den ikke tilsyn.

Folketidende ville gerne have forelagt arbejdsgiverne i Danpilot og Lederne Søfart kritikken.

Onsdag kontaktede avisen både arbejdsgiver og fagforening, men de vendte desværre ikke tilbage før avisens deadline.

  • Det relativt nye lodshus på havnen i Gedser, hvorfra lodser hjælper store skibe igennem farvandet. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

Vejret

Lavtryk og regn besøger Danmark i påskedagene