Annonce
Lolland

LOKAL BEKYMRING OVER HØJT HOTEL

Hotellet bliver ti meter højere end rundetårn. Makshøjden er 41 meter, men hotellet skal bygges på en forhøjning, da fremtidens vandstand under stormflod ser ud til at kunne skylle hen over det nuværende kajniveau. Foto: Jan Knudsen
På Lolland Kommunes borgermøde om Bach Gruppens høje hotelbyggeri i Rødbyhavn luftede mange rødbyhavnere deres bekymring over projektet.

RØDBYHAVN: Cirka 70 tilhørere var onsdag aften mødt op i Rødbyhavn Sportshal for at høre mere om det 41,5 meter høje hotelbyggeri, Bach Gruppen vil opføre i Rødbyhavn.

Lolland Kommune har netop nu en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg, som kan muliggøre byggeriet, i høring. Mange valgte at give deres mening til kende på mødet.

Ramte en stop-klods

Projektet ramte for et år siden en stop-klods, da det viste sig, at den dispensation, kommunen havde givet Bach Gruppen til at bygge, ikke var gyldig. Efter en klage fra Hugo Hansen og Rødbyhavn Bådeværft, afgjorde Planklagenævnet, at tilladelsen til byggeriet ikke var lovlig. Derfor skal der nu laves et nyt kommuneplantillæg og en ny lokalplan for området.

Hugo Hansen fra Rødby Bådeværft bliver nærmeste nabo til det nye hotel, og den fremtidsudsigt er han slet ikke glad for. Foto: Jan Knudsen

Hugo Hansen var også til stede på borgermødet, og han var ikke tilfreds med, at planerne om at bygge det tårnhøje hotel lige op ad bådeværftet ikke blev stoppet, men blot sat på pause. Både han og flere andre på stolerækken havde korslagte arme, og det var tydeligt, at deres skepsis ikke lige er sådan at rette ud.

- Vi er ikke blevet spurgt i processen ... overhovedet ikke, svarede Hugo Hansen på Torsten Elsvors spørgsmål fra salen om, hvorvidt man havde taget de omkringliggende virksomheder med på råd.

Vi er ikke blevet spurgt i processen ... overhovedet ikke.

Hugo Hansen, Rødbyhavn Bådeværft

Elsvor efterlyste så, at kommunen lavede en visualisering på, hvordan hotellet ville se ud for de nærmeste naboer - og ikke, som præsenteret på borgermødet, for dem et godt stykke væk.

Det fik han dog ikke lovning på, ligesom de kommunale repræsentanter ikke kunne svare på, hvor meget økonomi, Lolland Kommune har forpligtet sig til på de lejeaftaler, der er indgået.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byggeri inddelt i tre områder

Det nye byggeri er planlagt til at ligge lige op ad bådværftet på Søpavillonvej helt ude på det yderste af Vestre Kaj og hen mod stranden, hvor det nye forland vil blive lagt.

Det nye hotel bygges i flere højder. Byggeriets højeste del er 41 meter og opføres i beton med spor i facaden og med partier af hulplader, alukassetter og emalitglas, står der i lokalplanen. Foto: Jan Knudsen

Hotelområdet er delt i tre. Bygningerne vil blive en blanding af høje bygninger og lavere bygninger forbundet med glasgange.

Længst ude på kajen mod Femern Bælt Developments pavillon vil projektets højeste bygning blive opført med kontorer, 108 hotelværelser og 30 hotellejligheder.

Længere inde, hvor der i dag er en lille parkeringsplads, kan der opføres en mindre bygning med et stort parkeringshus og butikker, som skal kombineres med enten kontorpladser eller 150 ekstra hotelværelser.

I området hen mod Bredgaard Boats og Rødbyhavn Bådeværft skal der etableres en adgangsvej og et rekreativt parkområde. Dette område ejer Lolland Kommune stadig, mens Bach Gruppen allerede har købt de to områder, hvor hotellet skal etableres på, fortalte Lolland Kommunes embedsfolk på mødet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tung trafik generer allerede

Netop infrastrukturen og trafikgener var et stort bekymringspunkt hos flere spørgere. Allerede nu plages rødbyhavnerne af tung trafik, der kører ned gennem Havnegade til diverse byggeprojekter. Det er frygten, at denne trafik forværres med det nye hotelbyggeri.

Herren her er allerede træt af al den tunge trafik, diverse byggeprojekter i Rødbyhavn medfører. Han efterlyste, at Lolland Kommune bliver bedre til at planlægge infrastrukturen allerede i byggefasen. Foto: Jan Knudsen

Flere undrede sig over, at der ikke allerede nu er åbnet fra Syltholmsgade til Jøncksvej, så den tunge trafik ledes den vej i stedet.

- Det her er en bekymring, der skal adresseres ... ingen tvivl om det. Det skal jo ikke være kaos, sagde formand for klima-, teknik- og miljøudvalget Tine Vinther Clausen (V).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højere skorsten

Det er ikke uden udfordringer at opføre et turisthotel på et område med tungt erhverv. Kommunen har fået lavet miljøanalyser af eksempelvis forurening, støj og naturpåvirkning. Her kom det frem på mødet, at Bredgaard Boats eksempelvis vil skulle bygge en højere skorsten, da den tilladte udledning af Styren fra deres nuværende skorsten ellers vil ramme vinduerne på de øverste etager i hotellet. Et ikke ønskeligt scenarie for gæsterne.

- Skal de nærliggende virksomheder betale for at imødekomme det nye byggeri?, ville denne spørger vide. Svaret var, at det skal bygherre - altså Bach Gruppen. Foto: Jan Knudsen

- Hvem skal så betale for det? Er det virkelig rigtigt, at virksomheder i området får ekstra omkostninger, bare fordi I vil have et nyt byggeri?, lød det fra en spørger i salen.

Hvem skal så betale for det? Er det virkelig rigtigt, at virksomheder i området får ekstra omkostninger, bare fordi I vil have et nyt byggeri?

Spørgsmål fra salen til borgermøde om nyt hotelbyggeri

- Nej, det skal indgå i projektets omkostninger, som bygherre betaler. Det beror på forhandlinger mellem Bach Gruppen og de pågældende parter i området, lød svaret fra byplanlægger Morten Størup fra firmaet CKogCo, der er konsulenter på projektet hos Lolland Kommune.

Byplanlægger Morten Størup fortalte om hotelplanerne, om Sydkysten, om lokal- og kommuneplanen og om miljøundersøgelserne i området forud for byggeriet. Tegningerne af projektet, der ses i lokalplanen, er ret præcist, hvad Bach Gruppen gerne vil bygge, fortalte han. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Frygter øjebæ i cement

Størup forklarede også, at der lige på det sted ikke er en kystbeskyttelseslinje, som bøvler, og at der ikke er stillet ret store krav til selve udseendet på bygningerne i lokalplanen. Den oplysning gjorde flere blandt publikum utrygge.

Herren her frygter, at det nye hotelbyggeri bliver "en øjebæ i cement". Men Bach Gruppen forsikrede, at det ikke er planen. Flere i salen ytrede da også, at tegningerne ser pæne ud. Foto: Jan Knudsen

- En silo med vinduer... en rigtig øjebæ i grim cement ... det er min frygt. Man skal hos Bach Gruppen være opmærksomme på, at man skal bygge noget, der ikke skal ligne det, der ligger på Femerns sydkyst, men noget der er meget, meget pænere, lød en kommentar.

- Jeg kan ikke forestille mig, Bach Gruppen tænker: "Hvordan kan vi finde på noget, der vil være det allerværste, lollikkerne kan forestille sig?", og så knalder de lige det op, sagde Tine Vinther Clausen (V).

- Så kommer vi sgu og river det ned, lød det med et tørt grin fra en rødbyhavner i salen.

- Men det er jo slet ikke der, vi er. Det er da fantastisk, der vil komme nogen, som vil udvikle vores lokalområde og få liv i butikken igen. Det er det, vi har behov for, sagde udvalgsformanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bach Gruppen betaler

Bach Gruppen havde stillet tre mand høj fra direktionen med direktør for Bach Gruppen Lene Christensen i spidsen.

Hun rejste sig til sidst op, og svarede på spørgsmålet om, hvem der skal betale for byggemodningen af de store grunde.

- Vi regner da ikke med at slippe for at betale for indlægning af vand, el, kloakering og så videre. Det betaler vi her, som vi betaler det alle andre steder, konstaterede hun.

Bach Gruppens direktion fra hovedsædet i Viborg var stærkt repræsenteret på borgermødet. Foto: Jan Knudsen

Holdet bag hotelbyggeriet kunne fortælle, at når lokalplanen og kommuneplanstillægget er på plads, skal de have indhentet en byggetilladelse og lavet aftaler med de forskellige parter i området, så lokalplanens krav kan overholdes.

- Så det bliver ikke lige om lidt, der står gravkøer på området. Men vi vil jo gerne i gang med at bygge hurtigst muligt. Vi vil meget gerne i gang til næste år, sagde direktør i Bach Gruppens BGE A/S Benjamin Galacho.

Tine Vinther Clausen (V) opfordrede alle til at skrive deres indvendinger eller input til kommunen, så politikerne har det som høringssvar. Foto: Jan Knudsen

Tine Vinther Clausen (V) opfordrede alle spørgerne til at skrive deres bekymringer ned i et høringssvar, så politikerne kan have det på skrift og holde sig det for øje i det fremtidige arbejde med projektet. Men hun lagde også vægt på, at hun og det øvrige byråd gerne vil udvikle Sydkysten.

- Vi skal have det her til at lykkedes. Det er et kæmpe potentiale for Rødby og Rødbyhavn. Jeg håber også, at I kan mærke det. Vi skal simpelthen ikke have et lokalområde her mod syd, som ikke får det fulde ud af et potentiale, vi ikke har set i tyve år, slog hun fast.

Høringsfasen løber frem til 6. december. Lokalplanen med tegninger af hotelprojektet kan ses på Lolland Kommunes hjemmeside.

  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 1
    Hotellet bliver ti meter højere end rundetårn. Makshøjden er 41 meter, men hotellet skal bygges på en forhøjning, da fremtidens vandstand under stormflod ser ud til at kunne skylle hen over det nuværende kajniveau. Foto: Jan Knudsen
  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 5
    Hugo Hansen fra Rødby Bådeværft bliver nærmeste nabo til det nye hotel, og den fremtidsudsigt er han slet ikke glad for. Foto: Jan Knudsen
  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 19
    Det nye hotel bygges i flere højder. Byggeriets højeste del er 41 meter og opføres i beton med spor i facaden og med partier af hulplader, alukassetter og emalitglas, står der i lokalplanen. Foto: Jan Knudsen
  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 10
    Herren her er allerede træt af al den tunge trafik, diverse byggeprojekter i Rødbyhavn medfører. Han efterlyste, at Lolland Kommune bliver bedre til at planlægge infrastrukturen allerede i byggefasen. Foto: Jan Knudsen
  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 12
    - Skal de nærliggende virksomheder betale for at imødekomme det nye byggeri?, ville denne spørger vide. Svaret var, at det skal bygherre - altså Bach Gruppen. Foto: Jan Knudsen
  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 14
    Byplanlægger Morten Størup fortalte om hotelplanerne, om Sydkysten, om lokal- og kommuneplanen og om miljøundersøgelserne i området forud for byggeriet. Tegningerne af projektet, der ses i lokalplanen, er ret præcist, hvad Bach Gruppen gerne vil bygge, fortalte han. Foto: Jan Knudsen
  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 15
    Herren her frygter, at det nye hotelbyggeri bliver "en øjebæ i cement". Men Bach Gruppen forsikrede, at det ikke er planen. Flere i salen ytrede da også, at tegningerne ser pæne ud. Foto: Jan Knudsen
  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 4
    Bach Gruppens direktion fra hovedsædet i Viborg var stærkt repræsenteret på borgermødet. Foto: Jan Knudsen
  • 10-LOL RØD Borgermøde hotelbyggeri Rødbyhavn 3
    Tine Vinther Clausen (V) opfordrede alle til at skrive deres indvendinger eller input til kommunen, så politikerne har det som høringssvar. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem