Annonce
Guldborgsund

LOKAL FAMILIE HJEMME IGEN EFTER TYRKISK FERIE-MARERIDT

Familien er fanget i Antalya og ved ikke, hvordan de skal komme hjem. Privatfoto
Familien fra Lolland, som måtte forlade deres hotel i Tyrkiet i badetøj efter problemer med rejseselskabet Detur, vendte i weekenden hjem igen. De har nu hyret en advokat for at undgå en kæmpe ekstraregning.

Historien om den lollandsk-sjællandske børnefamilie med fem voksne og fire børn, som i sidste uge blev smidt ud af deres feriehotel i Belek i Tyrkiet, fordi deres rejseselskab Detur tilsyneladende var gået konkurs (LÆS MERE HER), har nu fået en foreløbig og lykkelig slutning.

Familien kom hjem i går, søndag, med det fly, som det hele tiden var meningen, de skulle have været hjem med, men som de længe var usikre på, om de stadig havde en plads på.

- Jeg har aldrig været så glad for at være på dansk jord igen efter en udlandsrejse, siger en lettet Cathrine Bille Pedersen fra Nysted mandag formiddag, hvor hun er tilbage på job.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sidst, Folketidende skrev om Cathrine Bille Pedersen, hendes mand og deres to børn, hendes mands bror og hans familie fra Borup samt hendes svigermor fra Maribo, havde familierne indlogeret sig på et hotel i Antalya tæt ved lufthavnen uden at kunne få svar på, om det fly, som de efter planen skulle flyve hjem med søndag morgen klokken 6, stadig ville komme afsted, og om de stadig havde en plads ombord.

- Vi var ude i lufthavnen et par gange fredag og lørdag for at få at vide, om vi var på listen, og lørdag eftermiddag fik vi så bekræftet, at flyet kom afsted, og at vi var med på passagerlisten, så vi valgte at reservere pladser for at være helt sikre.

- Vi blev hentet klokken to natten til søndag på hotellet, tjekkede ind klokken tre, og så kunne vi slappe lidt af, indtil vi skulle afsted, fortæller Cathrine Bille Pedersen.

Familien havde inden da undersøgt alternative rejsemuligheder for at komme hjem, og det var der tilsyneladende også mange andre, der havde gjort.

- På udturen var der kun tre ledige pladser på flyet, men da vi skulle hjem, var halvdelen af pladserne tomme. Og det store samtaleemne var selvfølgelig det, vi havde oplevet dernede, for alle var jo i den samme situation som os, fortæller hun.

Ekstraudgifter på 30.000 kroner - mindst

Familien havde hjemmefra betalt 50.000 kroner for rejsen med alt inklusive, men indtil videre har den kostet dem omkring 80.000 kroner, og de er ikke færdige med at opgøre deres udgifter endnu, fortæller Cathrine Bille Pedersen.

- Vi er ved at skabe os et overblik og finde dokumentation for, hvilke udgifter vi har haft, og så har vi valgt at sætte en advokat på, for vi aner ikke, hvad der er hoved og hale i hele denne proces. Og vi har stadig ikke hørt fra eller kunnet komme i kontakt med Detur, men vi bliver ved at forsøge, forklarer hun.

Men selv om det ikke mindst mentalt har været nogle hårde dage, er familierne ved at være ovenpå igen.

- Vi er heldigvis der nu, hvor vi kan grine af at se billederne på vores telefon, hvor vi startede med et femstjernet hotel med guld, luksus og all inclusive og sluttede med et lille uhumsk hotel og skrald i store mængder i gaderne. Og børnene har klaret det så godt hele vejen igennem, slutter Cathrine Bille Pedersen beretningen om ferien, som familien nok aldrig glemmer.

  • Familien er fanget i Antalya og ved ikke, hvordan de skal komme hjem. Privatfoto
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland