Annonce
Field's

LOKAL MOR OG DATTER MIDT I SKUDDRAMA I FIELD'S

Janni Willadsen og hendes datter var i København for at tage til koncert, men inden da ville de spise i Field's. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix
”Der bliver skudt, ned på gulvet …”

- Pludselig hørte vi tre skud og nogle skrig. Så var der stille i nogle sekunder - og så var der en, der råbte, ”der bliver skudt, ned på gulvet ...”

Sådan lyder ordene fra Janni Willadsen dagen efter det meget dramatiske skuddrama i shoppingcentret Field's søndag sidst på eftermiddagen, hvor en mand dræbte tre personer og sårede endnu flere.

Nogle timer forinden var Janni Willadsen glad og forventningsfuld sammen med datteren Liv draget fra Falster mod hovedstaden for at overvære koncerten med superstjernen Harry Styles i Royal Arena tæt ved Fields. Bilen var parkeret - og der var tjekket ind på et nærliggende hotel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Inden koncerten skulle vil have noget at spise i Dalle Valles restaurant i Field's. Og det var her, at skuddene pludselig lød meget tæt på. Vi lagde os ned på gulvet, og kort efter søgte jeg og min datter ud i restaurantens køkken og baglokaler. En ansat spurgte ”hvad sker der?”. Og jeg svarede, at der blev skudt tæt på os, fortæller Janni Willadsen.

Hun vurderer, at der var omkring 150 spisende i restauranten - og mange søgte tilflugt samme sted som Janni Willadsen og datteren.

Åbnede dørene til fryserne

- Det var barskt. Folk tænker, ”hvornår bliver vi pløkket?”. Vi sidder bare og venter. Og frygter at blive ramt. Vi aner jo på det tidspunkt ikke, hvor mange gerningsmænd, der måske går rundt derude med våben. Midt i angsten er folk hjælpsomme over for hinanden. Der er meget varmt i lokalet, så de ansatte henter vand og åbner dørene til fryserne, så vi kan få varmegraderne bragt ned. Kæmpe ros til de ansatte i Dalle Valle for deres håndtering, siger Janni Willadsen.

Efter 20 minutters venten lyder pludselig brandalarmen i hele shoppingcentret.

Personalet var meget påpasselige med kun at lukke nogle ind, som de var sikre på, var fra politiet, fortæller Janni Willadsen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

- Nogle bliver bange og siger, ”vi skal ud nu”, men personalet holder os tilbage og fortæller, at branddørene er forsvarligt lukkede. Omkring 45 minutter til en time efter skuddene kommer en af politiets indsatsledere ud til os. Personalet er meget påpasselige med kun at lukke nogle ind, som de er sikre på er fra politiet. Indsatslederen siger, at vi skal gå ud i restauranten igen, men holde os væk fra vinduerne. Snart efter er der meget kampklædt politi omkring os. Og vi skal gå i gåsegang med god afstand mellem hinanden ned til biografen på etagen under restauranten. Undervejs passerer vi en af de dræbte personer. Vedkommende var dækket til, men der var meget blod ...

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunne ikke beskytte datter

Janni Willadsen og hendes datter bliver sammen med de øvrige evakuerede guidet over til den nærliggende metrostation.

- Men vi føler os ikke trygge. Tænker stadig, om der mon er flere gerningsmænd. Så vi søger væk fra området. Og ender til sidst helt nede ved DR Byen. Der kommer nogle venner og henter os. På det tidspunkt er der gået omkring to og en halv time, fra skuddene lød. Og sent i aftes var vi så hjemme på Falster, fortæller Janni Willadsen.

Hun kontaktede i aftes på telefon Offerrådgivningen og fik snakket om de voldsomme begivenheder. Senere vil Janni Willadsen og hendes datter opsøge det krisecenter, som er oprettet nær lufthavnen.

- Vi er rystede. For mit vedkommende handler det om følelsen af ikke at kunne beskytte min datter ordentligt og være i en situation uden at have kontrol over den. Det er meget ubehageligt. Jeg håber aldrig nogensinde at ende i sådan en situation igen, lyder det fra Janni Willadsen.

Er du fra Lolland-Falster og har været tæt på søndagens dramatiske begivenheder i og ved Fields, så kontakt gerne Folketidende på nyhedsdesk@folketidende.dk

Janni Willadsen og de andre i restauranten blev ledt ud i gåsegang. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix
  • Several were killed and wounded in a shooting in Fields
    Janni Willadsen og hendes datter var i København for at tage til koncert, men inden da ville de spise i Field's. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix
  • Flere er dræbt og såret ved skyderi i Fields
    Personalet var meget påpasselige med kun at lukke nogle ind, som de var sikre på, var fra politiet, fortæller Janni Willadsen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Shooting Copenhagen
    Janni Willadsen og de andre i restauranten blev ledt ud i gåsegang. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd