Lokalt museum deler erfaringer i at involvere udsatte grupper: Hvad er hemmeligheden?

NYKØBING: Museum Lolland-Falster har med sine udstillinger fået godt fat i en bred gruppe af besøgende. Men der er fortsat én gruppe, som man stadig forsøger at nå ind til. En temmelig bred gruppe oven i købet, som blandt andet består af unge, der ikke har fået kultur med fra hjemmet. Unge eller voksne med ikke-vestlig baggrund og unge med forskellige handicap som autisme og ADHD.

Og netop når det handler om at formidle dannelse og om at række ud til denne gruppe, anser museet sig som førende i forhold til at inddrage dem i formidlingen af historie. Man skaber dannelse ved at bruge filosofi og dramaturgi i formidlingen og ved aktivt at få de unge med i fortællingen.

Og når man ligger inde med den slags erfaringer, skal det bredes ud. Derfor blev 25 formidlere fra museer, kommuner og kulturinstitutioner forleden inviteret til seminar for at blive klogere på spørgsmålet: Hvordan får vi alle med?

- Ulighed i kulturen svækker ligheden i samfundet, og kulturen kan være et samlingspunkt for alle, siger formidlingsinspektør på Museum Lolland-Falster, Rasmus Thorup Kildegaard.

Han mener, at hvis man lader folk spejle sig i fortiden, så er det også lettere at relatere til den og på den måde opbygge interesse og tillid til historien.

Eksempelvis har han undervist nogle piger, der er født udenfor Europa. Han fortalte dem om pigen Lola, der har boet omkring Rødby, men som lignede disse piger mere end etniske danskere.

- De kunne spejle sig i hende. Hun var bare fra en anden tid end dem. Og efter den oplevelse begyndte de at anbefale museet til deres venner, siger Rasmus Thorup Kildegaard.

- Men det kan være svært at få alle ud på museerne og opleve alt det, som vores kultur kan, tilføjer han.

Alle har fordomme om at gå på museum, mener museumsinspektøren.

De fleste har nok den fordom, at det er kedeligt at gå på museum. Men det er lige netop det, som Museum Lolland-Falster vil ændre på, forklarer han.

- Det er traditionelt en lille befolkningsgruppe, som gentagne gange tager på museum. Og vi må også acceptere, at det ikke er alle, der gider, men man kunne måske hive de unge ind på museerne til discofest og shots, siger Rasmus Thorup Kildegaard med et smil på læben.

Alle museumsinspektørerne har været på dramaturgikursus for at forbedre måden at formidle viden på. De har også haft dannelsesdage, hvor de har udviklet deres læringsmetoder.

Samarbejdet mellem Lolland og Guldborgsund kommuner er en vigtig faktor i det store samarbejde, siger Rasmus Thorup Kildegaard.

- Det gør, at vi kan nå en større målgruppe af folk og kan påvirke personer, som ikke vidste, at de kunne blive påvirket af kultur på en så stærk måde, siger han og fortsætter:

- Vi har prøvet at finde de punkter, hvor vi skiller os ud fra andre museer. Vi har mange fede projekter, som andre ikke har. Vi har blandt andet haft mennesker med både kort og lang uddannelse sammen på museum. Og det, vi kan se, er, at når de mødtes i filosofien, så var de på mange måder i øjenhøjde med hinanden, siger han.

- Der er ikke mange museer, der har så meget erfaring, som vi har. Vi har blandt andet et pejlemærke om at være museum for alle. Omsætte visioner til praksis. Det er noget, vi er førende på.

Museet ved af erfaring, at kulturdage med værksteder, rundvisninger og leg er noget, som de unge accepterer og samtidig lærer en masse ved.

Og det er en læring, som Pia Park, kulturformidler på - i øjeblikket - Maribo Bibliotek, tager med sig.

- Rasmus hjælper til at se det lidt i helikopterperspektiv og viser os mulighederne ved at få unge til at tale sammen. Vi har fået nogle helt klare greb til at formidle med kultur som baggrund, og vi har lært, at vi med fordel kan flytte samtalen ud til andre og måske mere uventede rum, siger hun.