Lolland Kommune har gennemgået reglerne efter tragisk ulykke.
Den tragiske drukneulykke i Rødby Svømmehal, hvor en 8-årig dreng i april mistede livet, kunne ikke have været undgået. Sådan lyder konklusionen fra Lolland Kommune.
- Vi har gennemgået de forskellige regler og procedurer og set på, om de ikke skulle have været overholdt i forbindelse med ulykken. Det har vist sig ikke at være tilfældet. Alle regler og procedurer blev overholdt på dagen, hvor ulykken skete, forklarer sektorchef i Lolland Kommunes skole- og dagtilbud sektor øst, Henrik Andreasen.
Han afviser spekulationer om, at ulykken kunne have været undgået, hvis de tilstedeværende ansatte i drengens sfo havde været mere opmærksomme.
- Sikkerheden den pågældende dag har levet op til gældende normer, siger Henrik Andreasen, der dog vil se på, om sikkerheden kan højnes.
Læs mere om, hvordan man forsøger at forbedre sikkerheden i svømmehallerne i onsdagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed